Det fælles australske, newzealandske og britiske Patrol Flag er blevet en "mærkevare". Patrol Flag indgår i kystlivredderes logo verden over: |
"Between the Flags!" / "Mellem Flagene!" Indledningsvis vil vi gerne præsentere "Patrol Flag". Dette flag, der er rødt og gult og stammer fra Australsk kystlivredning. Flaget (Patrol Flag) viser intet om badeforholdene. Det rød/gule Patrol Flag sidder fast på en 2 meter høj stang, der stikkes i sandet på hver side af en kystlivredningspost. På denne måde markerer flaget, hvor den intensive livredder-overvågning af badegæster finder sted. Flaget (Patrol Flag) anvendes af kystlivreddere i Danmark og i store dele af verden. (I den indbyrdes kommunikation på stranden anvender kystlivredderne særlige signaler med [Håndflag]) Nedenfor vises strandens flag, der fortæller noget om de egentlige badeforhold: | ||
|
|||
|
|||
|
|||
I
god overensstemmelse med international standard vajer et af de tre ovennævnte
flag i toppen af livreddertårnet og ses viden om |
|||
Blå Flag betyder rent badevand I Danmark kan vi ikke love, at vandet er varmt, men vi kan garantere, at det er rent. Blå Flag på stranden er den internationale garanti for, at vandet er rent. I 1999 havde Danmark 176 strande og 79 havne med Blå Flag. Det betyder, at de pågældende strande og havne lever op til en række skrappe krav vedrørende faciliteter, vandkvalitet, miljøundervisning, og -information, samt sikkerhed og service. Hvert år tager myndighederne mere end 15.000 prøver på 1.300 målestationer. Miljøstyrelsen udgiver hvert år et badevandskort, der viser strækninger med godt badevand, tvivlsomt badevand og strækninger med badeforbud. I 1999 fik kun 8,5 km af kysten badeforbud. Detaljerede badekort for hver egn fås på turistbureauerne. Det Blå Flag vajer ikke i livreddertårnet, men ses ofte i en flagstang ved nedkørslen til badestranden. Om Blå Flag, se også vor Folketingsomdelte kronik "Døden i Vandet". |
|