Livredning.DK
Online debat forum for Livredning i Danmark
Giv gerne dit online bidrag til vort livrednings debat forum. Debatemner ses nedenfor:
DEBATREGLER. Debatten er fri. Men indlæg, der af redaktionen skønnes at være ærekrænkende eller i strid med straffelovens bestemmelser, vil blive slettet. Det samme gælder falske, eller anonyme indlæg. Du kan deltage i debatten ved at kommentere indlæg, skrive dit eget indlæg eller ved at stille spørgsmål.
English speaking visitors please [click here] to go to our International Lifeguard Discussion Forum.
Forum: Institutioner & Livredning
I dette forum kan du stille spørgsmål og/eller debattere Institutioner & Livredning. Emnet blev aktuelt efter en ulykke på Hornbæk strand den 16. Juli 2002, hvor en otte-årig institutionsdreng druknede mens to kammerater blev genoplivet.
Emne: Socialministeren om baderegler for institutioner
Navn: henrik
E-mail:
Dato: 20-09-2002  13:03
Spm. nr. S 2772

Til socialministeren (25/7 02) af:

René Skau Björnsson (S):

»Vil ministeren arbejde for, at der kommer til at gælde klare baderegler for institutioner, organisationer m.v., der tilbyder pasning/aktiviteter for børn og unge?«

Begrundelse

I juli måned kostede det et barn livet, at der ikke er klare regler på området.

Svar (8/8 02)

Socialministeren (Henriette Kjær):

Som begrundelse for spørgsmålet er anført, at det i juli måned kostede et barn livet, at der ikke er klare regler på området.

Jeg er helt enig i, at der skal være klare regler, når institutioner, organisationer m.v., der har børn i deres varetægt, bader eller opholder sig ved vandanlæg med børnene. Det er dybt tragisk, når der sker drukneulykker, og det skal selvfølgelig så vidt muligt helt afværges. Primært må drukneulykker afværges ved, at de voksne, som har børn i deres varetægt, er årvågne og ansvarsbevidste. Det g&aeli g;lder uanset om børnene passes af deres forældre eller af medarbejdere i frivillige organisationer eller dagtilbud.

Jeg kan oplyse, at kommunalbestyrelsen ifølge retssikkerhedslovens § 16 har pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses. For det amtskommunale område findes en tilsvarende bestemmelse i retssikkerhedslovens § 39. Tilsynet gælder alle tilbud efter den sociale lovgivning, hvori der indgår (amts)kommunal finansiering. De konkrete tilsynsbestemmelser suppleres af servicelovens § 6, der indeholder en generel pligt for kommunen til at føre tils yn med de forhold, børn lever under.

Kommunalbestyrelsen har således det overordnede ansvar for sikkerheden og forsvarlige forhold i dagtilbud og andre aktivitetstilbud med kommunal medfinansiering. Kommunen fastlægger, hvordan tilsynet udøves. Det daglige ansvar for børnenes sikkerhed vil inden for kommunalbestyrelsens overordnede ansvar i praksis ligge hos lederen af de pågældende dagtilbud / aktivitetstilbud. Der hviler desuden et særligt ansvar på de voksne, pædagoger, dagplejere o g andre, der har børn i deres varetægt i det daglige.

Det er op til kommunalbestyrelsen, respektive lederne af dagtilbudene m.v. i dialog og samarbejde med personale og forældre at vurdere, om der er behov for at opstille mere detaljerede retningslinier eller forholdsregler i forbindelse med de daglige eller særlige aktiviteter med børnene for at forebygge ulykker. Kommunen kan tilsvarende som forudsætning for at medfinansiere private organisationers tilbud til børn stille krav om sikkerhedsforskrifter i forbindelse med aktiv iteter med børnene.

Jeg kan tilføje, at jeg den 20. marts 2002 udsendte et brev til samtlige kommuner og amtskommuner »Om sikkerheden i dagtilbud og på legepladser m.v. – tilsyn og ansvar«. Heri understreger jeg, at det daglige arbejde i dagtilbudene og tilsynet med sikkerheden må tilrettelægges på en sådan måde, at alvorlige ulykker undgås.

I brevet, som vedlægges til orientering, henvises desuden til en række pjecer m.v., som Socialministeriet har udsendt i perioden 1997 til 2001 med vejledning m.v. om sikkerheds- og sundhedsforhold i dagtilbudene. I pjecen »Pas på børnene! – om forebyggelse af ulykker for små børn i dagtilbud« (1997), er bl.a. fremhævet, at der er grund til skærpet omtanke, opmærksomhed og opsyn, når det gælder børns omgang med og ophold ved havet, søer, bassiner, pools, springvand o.l.).

Jeg må derfor gå ud fra, at kommunerne har sikret, at der er klare regler for, hvordan personalet i institutioner m.v. forholder sig, hvis børnene bader eller har ophold ved vand. Regeringen har således ikke umiddelbare planer om at udstikke regler inden for det sociale område, men jeg vil gerne tage initiativ til en drøftelse med de politiske partier om, hvorvidt der skønnes at være behov for at gøre noget mere.

Jeg kan supplerende oplyse, at der på folkeskoleområde findes regler for, hvordan badning skal foregå.

Bilag

Departementet

Holmens Kanal 22

1060 København K

J.nr. 210-308




Den 20. Marts 2002


Til samtlige kommuner og amtskommuner m.fl.

Om sikkerheden i dagtilbud og på legepladser m.v. - tilsyn og ansvar

Socialministeriet lægger stor vægt på sikkerheden i dagtilbud til børn. Det gælder også sikkerheden på legepladser.

Det daglige arbejde i dagtilbudene og tilsynet med sikkerheden må tilrettelægges på en sådan måde, at alvorlige ulykker så vidt muligt undgås.

I det følgende præciseres i hovedtræk de gældende regler m.v. om tilsyn og ansvar på dagtilbudsområdet.

Tilsynet

Kommunalbestyrelsen har iflg. retssikkerhedslovens § 16 pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses. For det amtskommunale område findes en tilsvarende bestemmelse i retssikkerhedslovens § 39.

Tilsynet gælder også dagtilbud til børn og omfatter såvel indholdet af tilbudene som den måde, opgaverne løses på.

Tilsynet gælder alle tilbud, hvori der indgår (amts)kommunal finansiering d.v.s. kommunale daginstitutioner, selvejende institutioner, puljeordninger, kommunal dagpleje og private pasningsordninger med kommunalt tilskud.

Kommunen fører også tilsyn med private pasningsordninger, der kræver tilladelse fra kommunen, men drives uden offentlige midler, jf. servicelovens § 63, stk. 5.

De konkrete tilsynsbestemmelser suppleres af servicelovens § 6, der indeholder en generel pligt for kommunen til at føre tilsyn med de forhold, børn lever under.

Kommunalbestyrelsen/amtsrådet fastlægger, hvordan tilsynet udøves inden for de rammer, der gælder i lovgivningen, fx bygningsmæssige, sundhedsmæssige og miljømæssige regler og forskrifter m.v.

I forbindelse med tilsynet bør det påses, at børnene opholder sig under trygge og sikre forhold, såvel indendørs som udendørs, fx på legepladser.

Ved opsøgende tilsyn med dagtilbud, legepladser og legepladsredskaber må det sikres, at disse er indrettet på en sådan måde, at de ikke udgør en risiko for alvorlige ulykker, fx i forbindelse med mangelfuld indretning, konstruktion og vedligeholdelse.

Ansvaret

Kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for sikkerheden og sundheden i dagtilbudene. I selvejende institutioner har bestyrelsen tillige et selvstændigt ansvar.

Dagtilbudets leder har den daglige administrative og pædagogiske ledelse af tilbudet og er ansvarlig for dagtilbudets virksomhed overfor kommunalbestyrelsen og forældrebestyrelsen. I selvejende institutioner er ledelsen ansvarlig overfor forældrebestyrelsen og den selvejende daginstitutions bestyrelse. I den kommunale dagpleje er dagplejelederen ansvarlig overfor forældrebestyrelsen og kommunalbestyrelsen.

Det daglige ansvar for børnenes sikkerhed i dagtilbudet ligger hos lederen af tilbudet – i dagplejen hos den enkelte dagplejer. I konkrete situationer kan ansvaret tillige ligge hos det personale, der har børnene i deres varetægt.

Forældrebestyrelser har mulighed for at tage spørgsmålet om børns sikkerhed op, bl.a i forbindelse med fastlæggelsen af principperne for dagtilbudets virksomhed.

Pjecer m.v. vedrørende sikkerhed og sundhed

Socialministeriet har i de senere år udsendt en række pjecer til kommunerne og dagtilbudene med vejledning m.v. om sikkerheds- og sundhedsforhold i dagtilbudene. Heraf kan nævnes:

»Pas på børnene! – om forebyggelse af ulykker for små børn i dagtilbud« (1997)

Pjecen indeholder bl.a. en række anbefalinger om sikkerhedsforanstaltninger til forebyggelse af drukneulykker og ulykker på legepladser.

»Miljøregler for børn« (1998)

Pjecen indeholder en kortfattet beskrivelse af de mange regler og retningslinier, der regulerer det fysiske sikkerheds- og sundhedsmiljø i dagtilbudene.

»Støj og uderum« (2001)

Pjecen indgår i en serie på tre om forebyggelse af støj i dagtilbud og indeholder bl.a. et kapitel 9 om »Sikkerheden på legepladsen« med omtale af gældende regler og standarder.
--
Se mere på: http://www.folketinget.dk/Samling/20012/spor_sv/S2772.htm

Svar:

Send dette debat-indlæg til en ven.

[ KONTAKT REDAKTIONEN ]


Kend kystlivredderens FLAG
KYSTLIVREDDER-FLAG: Læs hvad grønt, gult og rødt flag i livreddertårnet betyder.
Foto: Livredning.DK




Livredning.DK

WWW Livredning.DK
Kystlivredning-artikler
[Opgaverne på stranden] [Kystlivredder-FOTOS] [Redaktion]
Copyright © 1990-2005
Nyhedsmedie for Kystlivredning / Lifeguard Page of Scandinavia, Danish Section, Livredning.DK

ANNONCER:
SPEEDO.com Surf Life Saving Australia Lifeguardskills UK CSLSA California Surf Lifesaving Association Surf Life Savers UK American Lifeguard Association United States Lifesaving Association Lifesaving.COM - Lifesaving Resources Inc. Landinspektør DK-finder
Fastfreeway Autohits Fastfreeway Autohits Fastfreeway Autohits Fastfreeway Autohits