Emne: |
Fleksibelt punktum for badesæsonen i havnen |
Navn: |
Lars Andersen, RejserNu.dk |
E-mail: |
|
Dato: |
30-08-2004 17:22 |
Badesæsonen i år ser ud til at fortsætte længere, end vi besluttede, da vi lagde os fast på, at Havnebadet på Islands Brygge skal lukke 1. september.
Derfor foreslår jeg, at vi nu går i gang med at forberede os på at kunne holde Havnebadet åbent også i september måned, hvis vejret bliver ved med at være godt, siger Københavns miljøborgmester Winnie Berndtson (S).
- Økonomisk vil det ikke kræve meget af os at forlænge Havnebadets badesæson, da vores kontrakt på bistand til varslingssystemet løber i forvejen til den 30. september. De udgifter, der ellers er forbundet med en udvidet åbning, går til renholdelse af badeanlægget og til løn til 3-4 livreddere i én måned mere.
- Sommeren igennem har vi set, at vores nye badested med plads til 300 gæster er alt for lille til alle de københavnere, der gerne vil bade på en varm sommerdag. Det kan vi først råde bod på til næste år, når vi får anlagt flere badesteder i havnen, fortsætter Winnie Berndtson. Men ligenu synes jeg vi skal gøre, hvad vi kan for at undgå, at københavnerne den 2. september står med badetøjet i hånden i 25 graders varme og kigger langt efter Havnebadets træpontoner og badebassiner.
Overborgmester Jens Kramer Mikkelsen (S) siger:
- Jeg er da sikker på, at vi i Økonomiudvalget sagtens kan blive enige om at finde pengene til at forlænge Havnebadets åbningstid, når vi nu har sådan en dejlig lang sommer og badestedet i havnen er blevet så stor en succes blandt københavnerne.
Københavns Havnebad ligger udfor Havneparken på Islands Brygge – og er et nutidigt badeanlæg, som er indpasset i miljøet omkring bydelens nye med-borger-hus Gimle. Havnebadet, der er 85 m langt og 20 m bredt, er opbygget af flydende træpontoner, som omkranser 3 bassiner:
Et børnebassin, hvor der er bygget en sikkerhedsbund, så vanddybden kun er 70 cm. Et springbassin med 1 m, 2 m og 3 m vipper. Og et 50 m langt svømmebassin. Både springbassinet og svømmebassinet er uden bund. Havnebadet er placeret på 5-7 meter dybt vand. Badegæsterne kan benytte brusere på bade-anlægget samt toiletter i Havneparken og i medborgerhuset.
Der er gratis adgang til havnebadet, som dagligt er åbent fra kl. 11.00-19.00. Af hensyn til de badendes sikkerhed er der bygget et beskyttelsesværn uden om trækonstruktionen. Badegæsterne vil blive overvåget af livreddere.
Det er Københavns Idrætsanlæg, der står for badestedets drift.
Vandet i havnen er i dag ligeså rent som ved andre danske badesteder. Københavns Miljøkontrol overvåger løbende vandkvaliteten – og lukker havnebadet i tilfælde af overløb, indtil vandet igen er i orden. På badestedet vil en rød advarselslampe blive tændt, og livredderne vil hejse det røde flag som et synligt signal til de badende, om at badestedet er lukket.
På Internettet – på adressen www.badeudsigt.kk.dk - kan badegæsterne checke bademulighederne, inden familien drager hjemmefra. Badeudsigten er et varslingssystem, som er baseret på online-information fra overløbsbyg-værkerne i havnen. I tilfælde af overløb vil det straks fremgå af hjemmesiden, at Københavns Havnebad er lukket.
|
|
Svar: |
- Re: Fleksibelt punktum for badesæsonen i havnen (lvcynm, 29-08-2014 21:00)
- Re: Fleksibelt punktum for badesæsonen i havnen (gxrxul, 29-08-2014 20:43)
- Re: Fleksibelt punktum for badesæsonen i havnen (iswqtw, 10-05-2014 15:56)
- Re: Fleksibelt punktum for badesæsonen i havnen (Anugrah, 28-09-2013 02:39)
- Re: Fleksibelt punktum for badesæsonen i havnen (Beatrice, 17-01-2013 22:38)
- Re: Fleksibelt punktum for badesæsonen i havnen (Marlien, 12-01-2012 18:12)
- Re: Fleksibelt punktum for badesæsonen i havnen (dvaygvtreq, 20-10-2010 21:39)
- Re: Fleksibelt punktum for badesæsonen i havnen (pipdkverksu, 13-03-2010 14:17)
zH2Lne <a href="http://ertxlesbbgdf.com/">ertxlesbbgdf</a>, [url=http://lplwpkgtigbz.com/]lplwpkgtigbz[/url], [link=http://zggkylxrranx.com/]zggkylxrranx[/link], http://uynhpeihwzlp.com/ - Re: Fleksibelt punktum for badesæsonen i havnen (ewcdkqjk, 28-05-2009 00:51)
- Re: Fleksibelt punktum for badesæsonen i havnen (yyagwjshctf, 26-11-2008 09:19)
|
|