Baywatch-effekten
START-side •
Drukning •
Kystmorfologi •
Turist-aspekt •
Historie •
Udlandet •
Redningsudstyr •
Online Forum
Danske kystlivreddere kan ikke nægte, at den populære TV-serie Baywatch har givet sagen medvind. Alligevel er der brug for opbakning som aldrig før! Drukneulykker kan forebygges og turismen gavnes.
START-side •
Drukning •
Kystmorfologi •
Turist-aspekt •
Historie •
Udlandet •
Redningsudstyr •
Online Forum
Stedet er ikke den californiske Santa Monica Bay, hvor Hollywood-stjerner kaster sig i de krystalblå bølger for at redde en statist. Stedet er Vesterhavet. Her har et korps af 18 frivillige Blokhus/Løkken-kystlivreddere af begge køn, brugt sommerferien på at forebygge drukneulykker. Alle har de, med et øje på hver finger, arbejdet ud fra visionen Sikker strand døgnet rundt. Dette er lykkedes, ikke mindst som følge af en hidtil uset velvilje fra flere sider. Foruden Falcks udlånte redningsbåd, stillede Nordjyllands Amt igen i år (skriver efterår 1996, red.) båd og bil til rådighed, da amtsbiologerne, som ellers benytter disse, holdt ferie. Og ikke mindst er der en voksende forståelse fra kystkommunerne, der beredvilligt har stillet skurvogne og materiel til rådighed for Kystlivreddernes arbejde på stranden. Stifteren af kystlivredning ved Vesterhavet lektor H.C. Arnth Nielsen har også måttet sande, at Baywatch-effekten har øget interessen over en bred kam blandt politikere, sponsorer, medier og befolkning. Og måske kan man således takke nævnte effekt for, at flere badegæster er reddet fra druknedøden. Redningsaktioner
START-side •
Drukning •
Kystmorfologi •
Turist-aspekt •
Historie •
Udlandet •
Redningsudstyr •
Online Forum
Efter 4 sæsoner (skriver efterår 1996, red.) er antallet af frivillige steget støt fra 2, 6, 12 og nu 18 kystlivreddere. Alle med sind og baggrund i orden. Dette afspejles da også i logbøgerne fra sommerens etablerede livredderposter ved Blokhus, Saltum, Løkken og Tornby badestrande. De vidner nemlig om mange redningsaktioner, der ofte forekommer på dage med lumsk fralandsvind, som fører børn og voksne til havs på luftmadrasser og badedyr. Mere synlige
START-side •
Drukning •
Kystmorfologi •
Turist-aspekt •
Historie •
Udlandet •
Redningsudstyr •
Online Forum
I år (skriver efterår 1996, red.) var Kystlivredderne blevet mere synlige på stranden, idet det verdenskendte svømmetøjs-firma Speedo havde støttet den gode sag med den selvsamme ekvipering, som ses i den amerikanske TV-serie Baywatch. Jo turister og badegæster af alle nationaliteter har lært fra TV-serien, der nok ikke har været sendt forgæves, hvad Blokhus/Løkken-kystlivreddere også kan bruges til udover at redde liv. Og når børn og forældre bortkom, blev disse snart genforenet ved brug af Beredskabsstyrkens radioudstyr. Venlig optræden
START-side •
Drukning •
Kystmorfologi •
Turist-aspekt •
Historie •
Udlandet •
Redningsudstyr •
Online Forum
Redningsposterne har man valgt at placere ved badestrande, som er belønnet med EU’s blå flag. Flaget viser jo, at det pågældende badested er “strandbart” (EU-sprog). Det vil sige, at man foruden god bade- og vandkvalitet finder en god service og et højt sikkerhedsniveau. Disse fordele kan igen fremmes ved venlig optræden, vejledning og rådgivning. Turistrådet
START-side •
Drukning •
Kystmorfologi •
Turist-aspekt •
Historie •
Udlandet •
Redningsudstyr •
Online Forum
Med badestrandene som Danmarks vigtigste turistattraktion kommer man ikke udenom, at kystlivredning er en klar serviceudvidelse og et naturligt skridt for en større sikkerhed på de mest befærdede badestrande. Turistboomet - som det hedder på udansk og nudansk - har den forgangne sommer (skriver efterår 1996, red.) været så stort i vestkystkommunerne, at de lokale vånder sig. Og det er vel forståeligt nok. For i virkeligheden er det jo kun få fastboende, der får store indtægter fra turismen. Typisk er det fjerntboende forretningsdrivende, der svarer skat andetsteds! Vi mener derfor, at finansieringen af kystlivredningen i høj grad også er et amtskommunalt og statsligt anliggende. Og skal turismen vedblive at være et af de vigtigste erhverv i Danmark, må man gøre noget for turisterne, og det kan man ved at tilbyde dem en sådan service, som de får i mange andre lande. Så mon ikke der med turismens årlige omsætning på 45 mia. kr. findes en måde? Kan Turistrådet finde ud af at udnytte Kystlivredderne rigtigt, vil kystlivredning få en enorm markedsførings-mæssig værdi for Danmark, da de danske badestrande jo er et af vore største turistaktiver! Dog er det stadigvæk ikke turistaspektet, der ligger til grund for vore opgaver på stranden, blot et humanitært ønske om at undgå drukneulykker. Dette er lykkedes igen i år (skriver efterår 1996, red.). Vi nyder at have glade turister på stranden. Og vi vil gøre vort til, at ingen badeferie afsluttes i en tragedie! 
** P.S.: Da vi begyndte med kystlivredning ved Vesterhavet for over 10 år siden, var den populære TV-serie endnu ikke vist. I dag er TV-serien vel nærmest på retur. Det samme er "Baywatch-effekten". Eet står fast: Vi fortsætter i det nye årtusinde. Een gang kystlivredder, altid kystlivredder. Det er ganske vist. -- 
Copyright © 2001 * Støtteforeningen Kystlivredning i Nordjylland / Lifeguard Page of Scandinavia, Danish Section, Livredning.DK
|
