Drukning er defineret som dødsfald efter kvælning forårsaget ved neddykning i vand.
Et nærdruknings-offer defineres som en person, der er neddykket i vand så lang tid, at der behøves en eller anden form for
hjertelungeredning straks efter at personen er hevet op af vandet.
Drukning kan ske på mange måder. Men alle drukne-dødsfald skyldes mangel på oxygen (asphyxiation). Det er mindre vigtigt, hvorvidt eller ej lungerne er fyldt op med vand eller hvorvidt eller ej der er tale om salt-, fersk- eller frisk vand. Af betydning er det, hvor meget ilt, der fortsat når frem til ofrets hjerne.
Hvad sker der, når en person drukner?
Drukning kan være resultatet af nedkøling, træthed, skader, desorientering, forgiftning eller begrænsede svømmeevner.
Drukneofret kæmper for at indhalere så meget luft som muligt.
Ofte indhalerer ofret vand eller får en muskel-spasme i strubehovedet (larynx), som lukker luftvejene.
Tab af bevidsthed, krampetrækninger, hjertestop og død kan indtræffe.
Hændelser, som kan føre til et voksent menneskes drukning:
Kulde
Træthed
Tab af bevidsthed
Leg på dybt vand
Manglende svømmeevne
Skade
Slagtilfælde
Hjerteanfald
Fald igennem is under skøjtetur om vinteren
Fald under fiskeri
Hændelser, som kan føre til et barns drukning:
Der skal ikke meget vand til, før et barn kan drukne.
Faktisk kan så lidt som 5 cm vand i et badekar, en håndvask eller badebalje dræbe et lille barn.
Badebaljer er meget farlige, hvis et lille barn falder i med hovedet først.
Et barn kan drukne i en spand vand! Mens barnet kikker ned i spanden med vand, kan fødderne skride og føre til at barnet falder på hovedet i spanden.
Præsentation af et nær-drukningsoffer´s karakteristika:
Opsvulmet mave
Blålig i ansigtet, især blålige læber og blålige ører
Kold og bleg hud
Forvirring
Hoste med skummende spyt
Feber
Pirrelighed og irritabilitet
Døsighed, letargi, sløvhed
Intet åndedræt
Nødhjælp
Vær i beredsskab og vær klar over kendetegn for en druknende person!
En person, der drukner, kan ofte ikke råbe efter hjælp, så det er vigtigt at være opmærksom på tegn på drukning.
De fleste drukninger forekommer, hvor hjælpen er inden for en kort afstand.
Forvent en drukneulykke, hvis du ser nogle i vandet med alt tøjet på.
Hold øje med uregelmæssige svømmebevægelser. Dette indikerer, at svømmeren er ved at blive træt. Ofte synker kroppen og kun hovedet bryder vandoverfladen.
Tilkald øjeblikkeligt nødhjælp og medicinsk assistance. Hvis du ikke selv magter at bjærge personen, uden at komme i livsfare selv, må du også øjeblikkeligt tilkalde hjælp !
Hvorledes bjærges personen op af vandet?
Trin 1:
Placer dig selv ved siden af den forulykkede.
Trin 2:
Udstræk forulykkedes arme over og bag forulykkedes hoved. Herved skabes en "låsning" af forulykkedes overkrop, så overkroppen kan roteres/twistes.
Trin 3:
Begynd at rotere forulykkedes torso mod dig selv.
Trin 4:
Mens du roterer forulykkede om i rygliggende stilling, synker du selv lidt ned i knæ, hvorved roteringen lettes.
Trin 5:
Oprethold stabiliseringen af forulykkede ved at holde forulykkedes hoved mellem hans eller hendes arme.
Efter at have roteret forulykkede, så denne flyder på ryggen med munden fri af vandet:
Hvis ofrets åndedræt standser, påbegyndes kunstigt åndedræt efter mund-til-næse-metoden så tidligt som det overhovedet er muligt. Det kunstige åndedræt påbegyndes altså før forulykkede er bragt i land.
Amerikansk teori foreskriver her, at man begynder med Heimlich's Manøvren. Denne manøvre skulle ifølge amerikanske guidelines friholde luftveje og lunger for vand. (De Europæiske Guidelines for Genoplivning siger derimod, at man IKKE skal spilde dyrebare sekunder på at forsøge at tømme lungerne for vand via Heimlich Manøvren, men STRAKS begynde med kunstigt åndedræt)
Herefter gives der - ifølge amerikanske guidelines - 2 hurtige pust.
Fortsæt med det kunstige åndedræt, imens du går imod land med den forulykkede.
Udøv udvendig hjertemassage, hvis det er påkrævet.
For at forebygge hypotermi (at ofret bliver afkølet), fjernes våde beklædningsgenstande fra ofret. Herefter indpakkes ofret i et tørt og varmt tæppe.
Giv ofret førstehjælp for enhver mulig skade.
Når ofret vågner og igen kommer til sig selv, kan han eller hun have svært ved at trække vejret.
Berolige ofret med tale, berøring og nærvær indtil den medicinske hjælp ankommer.
ALLE nærdruknings-ofre bør tjekkes af en doktor.
Selv om nærdruknings-ofret kommer sig hurtigt efter hændelsen er det typisk, at der opstår lungekomplikationer. Endda er det sket, at ofret 2 dage efter ulykken pludseligt får lungebetændelse og dør.
Forebyggelse
I en nærdruknings-situation kan øjeblikkelig indgriben og førstehjælp forebygge død !
Voksne
Modtag tilstrækkelig med svømmetræning og svømmeundervisning !
Svøm så vidt muligt nær en livredder.
Livreddere bør ansættes ved alle offentligt tilgængelige svømmebassiner.
Svøm aldrig alene på dybt vand.
Bad ikke uden tilstedeværelse af en svømmer, hvis du selv ikke har lært at svømme.
Hvis du er en begynder bør du altid anvende godkendt flydemiddel, f.eks. godkendt flydebælte eller godkendt redningsvest. Dette gælder, når du bader i en sø eller et svømmebassin eller er ombord på en båd.
Tjek altid vanddybden før du springer i vandet.
Børn:
Efterlad aldrig et barn alene ved vandet. Dette gælder uanset om der er tale om Vesterhavet, et svømmebassinbassin, et regnvandsbassin eller en vandbeholder i på en landbrugsejendom !
Forlad aldrig en baby i et badekar eller babybadebalje. Et barn kan drukne eller komme alvorligt tilskade på få sekunder; den tid, det tager at tage telefonen eller at gå ud til døren.
Lær dit barn at svømme.
Lær dine børn, at de aldrig må svømme alene og aldrig må svømme langt væk fra strandkanten.
Advar dine børn om, at de altid skal tjekke vanddybden før de springer i.
Hold dine børn væk fra badeværelset med mindre de er ledsaget af en voksen.
Installer børnesikring på badeværelsesdøren om nødvendigt.
Kroppens reaktion på drukning og faktorer, som har indflydelse.:
Ferskvand versus Saltvand - principielt:
I en ferskvandsdrukning passerer vandet via lungerne og ud i blodet.
Der kan det medføre en uheldig fortyndelse af blodet med ødelæggelse af røde blodlegemer og kvælning til følge (osmose).
I en saltvandsdrukning
In salt-water drowning er vandet, der kommer i lungerne mere salt end den vædske, der er i blodbanerne.
Så vand forlader i dette tilfælde blodet og kommer ud i lungerne, hvor salt udvandes (osmose)
Vandet i lungerne blandes med skummende kropsvædsker, hvilket vanskeliggør en oxygen-optagelse.
VÅD-drukning og TØR-drukning:
Våd-drukning forekommer, når vand kommer ind i lungerne.
Tør-drukning forekommer, når en voldsom muskel spasme i strupehovedet (larynx) snørkler luftvejene sammen og umuliggør vejrtrækning.
Varmt vand versus Koldt vand:
Der er en betegnende forskel på varmtvands-drukning og koldtvands-drukning.
Koldtvandsdrukninger har resulteret i succesfulde genoplivninger, selv op til en time efter neddykningen og kvælningen. Begge drukningsformer svækker kroppens funktioner og reducerer iltbehovet.
**
tl