NYHEDSMEDIE FOR KYSTLIVREDNING INFORMERER OM KYSTLIVREDNING GLOBALT, NATIONALT OG LOKALT
KLIK IND PÅ: KYSTLIVREDNING.DK • LIVREDNING.DK • KYSTLIVREDDER.DK • LIVREDDER.DK
|
|
Forsiden
HVAD ER EN KYSTLIVREDDER ?
DRUKNEULYKKER KORT
Isen er farlig
|
Viden om hestehuller er alt for lille
Debatindlæg af 24.04.2008 af vesterhavssvømmer Gunnar Kaspersen.
Jeg håber at jeg med "jeres" mailadresse når det forum, der kan arbejde for iværksættelse af de forslag jeg stiller nedenfor.
Der er sket mange meningsløse drukneulykker ved den jyske vestkyst, der højst sandsynligt er sket i de såkaldte Hestehuller.
Viden om hestehuller er alt for lille, selv har jeg badet i 70 år i Vesterhavet og først i 2007 uforvarende været ude i et med heldig udgang.
Det er jo så lumsk, at man faktisk bliver fristet til at bade der hvor hestehullet er.
Her er ikke noget voldsomt bølgeslag som over revlerne, men jævnt kruset vand, den voldsomme udadgående strøm ser man ikke.
Bølgerne bryder jo kun over lavere vand d.v.s. over revlerne og ikke over de dybere hestehuller eller render som det faktisk er.
Livredderstationerne bør forsynes med instruktiv vejledning om hestehuller, og hestehullerne mærkes af ved skiltning på de korte strækninger hvor badning må frarådes.
Livredderne vil nemt kunne udpege hestehullerne og opsætte skilte, der kan flyttes i takt med at hestehullerne flytter sig.
Animation af hestehuller
Hestehuller er druknemaskiner
|
|
Livredning med håndsrækning eller hyrdestav
27.09.2006 BASSIN-LIVREDNING.
Dette er ikke en komplet instruktion i at redde druknende ofre, men et supplement til den almindelige livredningsundervisning i bassin.
Mary Donahue, der er svømmelærer ved DeAnza College i Californien, giver gode råd om, hvorledes næsten enhver kan redde et andet menneske, som har problemer i vandet. Uden selv at hoppe i vandet. Det eneste, der behøves, kan være en håndsrækning fra bassinkanten eller et stykke række-udstyr, som almindeligvis forefindes ved bassiner.
Læs mere
|
|
Lokkede haj imod sig for at redde bror
23.08.2006. SYDAFRIKA. Kystlivredderen Achmat Hassiem, Cape Town, hvis fod blev bidt af af en haj den 13. august (2006)
tiltrak bevidst hajen imod sig for at redde sin yngre bror, Taariq.
Fra sin hospitalsseng oplyste Hassiem, 24, forleden til nyhedsmediet "IOL South Africa" at mens han og Taariq, 17, udførte livreddertræning
ved Sunrise Beach, Muizenberg, så han en hajfinne glide gennem vandet imod sin bror.
"Den gik efter min bror. Jeg råbte: 'Taariq! Haj!' Hvorefter jeg begyndte at plaske i vandet, så hajen fik min opmærksom i stedet."
"Hajen drejede rundt og styrede imod mig. Den greb min ankel og rystede mig, hvorefter den trak mig under vandet. Jeg troede det hele var forbi."
Men da jeg blev trukket ned, sagde jeg til mig selv, 'Nej, du skal ikke dø nu', og jeg begyndte at sparke den."
"Den havde mit højre ben og jeg sparkede dens hoved med mit venstre ben," forklarer Hassiem til IOL South Africa.
"Jeg ved ikke, hvor mange gange jeg sparkede den, måske fire gange. Men jeg havde brug for at trække vejret, Jeg kunne fornemme, at jeg allerede havde taget havvand ind. Og så holdt det op.
"Mens jeg kom op, så jeg min brors hånd i vandet og greb den.
"Jeg kiggede tilbage og så hajen komme imod mig for anden gang, men de andre livreddere i båden trak mig op, før han fik mig.
De reddede mit liv."
Hassiem blev i hast sejlet ind til stranden og fløjet til Constantiaberg Medi-Clinic, hvor han kom under behandling. Han er udskrevet fra intensiv behandling og er i bedring.
"Jeg ved ikke, hvordan jeg skal beskrive hændelsen.
"Du føler ikke smerte. Den havde mit ben i munden, men jeg følte ingen smerte. Det var bare denne dyriske kraft, denne massive dyriske kraft imod mig, imod ingenting."
Hassiem antager et tappert ansigt og taler allerede om at komme tilbage på stranden som livredder, men han ved det vil blive hårdt at træne igen,
at skulle lære at svømme uden sin fod.
"Jeg vil tilbage. Jeg er så tapper som muligt. Men jeg kæmper for at sove.
Hver gang jeg lukker mine øjne, ser jeg det hele igen, hver eneste detalje."
Hassiem og hans bror gjore livredder-træning med tre andre fra False Bay Lifesaving, Nic Pemberton, som også var i vandet samt Kishan Kalan og Kim Calderwood, der begge var i livredder-båden.
Han har ikke haft krisehjælp og kunne se sig selv trøste andre allerede dagen efter hændelsen.
"Jeg talte med min kæreste, som er på ferie i USA og hun ønskede bare at komme hjem. Men jeg fortalte hende, at der ikke var grund til bekymring og sagde, at når hun er tilbage
vil jeg være klar til at løbe rundt igen."
Calderwood, der var med i livredder-båden, besøgte ham dagen efter ulykken. Bestyrtet og selvbebrejdende.
"Jeg sagde til hende, at hun skulle tage det roligt, da hendes indsats var i top, og at jeg skylder hende og de andre i båden mit liv."
Som efter ethvert hajangreb rundt om halvøen havde denne hændelse medført panik og ønsker om at få dræbt alle hvidhajer i vandet ved False Bay.
Adspurgt om hans mening om folks ønsker om at få hajerne dræbt, sagde Hasseim:
"Det ved jeg ikke noget om. Jeg ved ikke hvordan hajer tænker. Jeg ved kun, at de er nogle kraftfulde og massive stykker panser.
Men jeg ved, at når du drager til havs, er du på et territorium, som tilhører en anden skabning, hajens hjemsted.
Den handler instinktivt."
|
|
Hestehul ved Saltum - Sti 16
14.08.2006. "HEJ LIVREDNING.DK. Vi havde en ubehagelig oplevelse med et hestehul ved Saltum strand (Nordvest Vendsyssel) fredag d.11/8. Det ligger udfra den sti der hedder sti 16 ved Kordals klit. Bare til skræk og advarsel for andre...
Ved ikke om I kan bruge oplysningen til noget, men nu er den ihverfald givet videre.
Med venlig hilsen Vibeke Ottesen."
Svar: Livredning.DK takker for advarslen, som her gives videre.
Animation af hestehuller
Hestehuller er druknemaskiner
|
|
Mundkurv til kystlivreddere
04.07.2006. LIVREDNING.DK er d.d. kontaktet af æterbårne og skrevene medier, som ønsker at lave reportager med kystlivreddere fra danske badestrande.
I håb om bl.a. at følge en kystlivredders arbejdsdag fra morgen til aften havde et af medierne forinden henvendt sig til nogle af de 110 kystlivreddere fra Tryg-fondens 18 bolsjestribede (rød/hvid) livreddertårne.
Men de adspurgte "Tryg-kystlivreddere" havde til journalisterne takket nej til strandreportager med udsagn om, at arbejdsgiver ikke tillader interviews o.lign. som følge af de 110 "Tryg-kystlivredderes" nyeligt udsendte strejkevarsel.
 Mere mundkurv
INTERN KRITIK. Lager, Post og Servicearbej-dernes Forbund skriver denne sommer (2006) på deres hjemmeside www.lpsf.dk
om Tryg-fondens fagforenings-aktive kystlivreddere i de rød/hvide livreddertårne ved vore populære danske badestrande, citat:
"Der har aldrig fra ledelsens side været lagt skjul på at livredderne har
mundkurv på overfor pressen og internt - der må ikke være nogen kritik af projektet.
For eksempel på kick-off 2005 blev der fremhævet en artikel, hvor to livreddere havde
sagt at det var kedeligt at stå på stranden i øs regnvejr.
Ledelsen kommente-rede deres udtalelser med at det så dårligt ud i medierne,
og derfor skulle man finde på noget
andet at sige. Der findes et stærkt kodeks i TPS om at man kun
udtalelser sig positivt om projektet. Den underliggende trussel er, at
kritik vil føre til eksklusion fra projektet. Allerede på nuværende
tidspunkt i år er to-tre livreddere blevet eksklu-deret på grund af
intern ’negativ’ kritik af projektet." |
|
Som et alternativ til de 110 strejke- og blokadevarslende samt mundkurvs-ramte "Tryg-kystlivreddere" foreslog LIVREDNING.DK de klummehungrende medier at gå på strandhugst hos dels Den Nordsjællandske Kystlivrednings-tjeneste, Danmarks ældste kystlivredningstjeneste, der opererer ved en 60 km standstrækning fra Helsingør til Hundested, dels Amager Strandpark's kystlivredningstjeneste, Danmarks yngste kystlivredningstjeneste, der opererer ved Amager Strand, Københavns nye strand ud mod Øresund.
Sidstnævnte kystlivredningstjeneste har Amager Strandpark I/S udviklet i samarbejde med Københavns Brandvæsen efter en model, der kendes fra Venice Beach og San Diego i Californien.
Både Den Nordsjællandske Kystlivredningstjeneste og Amager Strandpark's kystlivredningstjeneste
har velrenomerede og veluddannede kystlivreddere af høj international standard. Kystlivreddere, som brænder for livrednings-sagen og kystlivreddere som absolut er op til flere reportager og interviews værd.
LIVREDNING.DK har til aften af "Tryg-kystlivreddere", der ønsker anonymitet, fået bekræftet mundkurven.
Læs "Kystlivredning blevet rødglødende"
|
|
Kystlivredning blevet rødglødende
26.06.2006. "KYSTLIVREDDERE SKAL VÆRE HUMANISTER!" lød det i starten af 90'erne fra stifteren af den frivillige kystlivredning ved Vesterhavet,
lektor H. C. Arnth Nielsen. Inspirationen fik han fra Tylösand i Sverige. Siden har han skrevet flere artikler om emnet og bl.a. bogen "Livredning 2000 - Fokus på Kystlivredning".
Da den frivillige kystlivredning ved Vesterhavet blev introduceret ved Løkken-Blokhus strandene, var der ingen rødglødende fagforeningspolitik
i den gode sag kystlivredning. Slet ikke. Kystlivredderne var derimod alle frivillige unge mennesker, ofte studerende, som succesfuldt med godt kammeratskab ofrede hele sommeren med at redde liv og
24 timer i døgnet patruljerede de de populære strande fra bil, båd og stilladstårne uden at kny, mens de på spejdermanér boede i primitive skurvogne ved
strandkanten. Rigtigt. Døgnet rundt uden at kny. Flere af dem blev rekrutteret fra Gymnastikhøjskolen i Ollerup og har skrevet artikler om den frivillige kystlivredning, bl.a. OL-roeren Bianca Carstensen, der med sine redningsindsatser og erfaringer fra udlandet dannede forbillede og legende for nye kystlivreddere ved Vesterhavet i de efterfølgende år. Fra svømmelandsholdet var landholdssvømmer og kystlivredningspionér Morten Vincent Ancker med stort engagement med fra starten og har mange reddede menneskeliv på samvittigheden. Med trofast tøj-støtte fra SPEEDO International i England var Vincent Ancker i flere år med til at tegne den frivillige kystlivredning ved Vesterhavet og han var da også med på den allerførste døgnbemandede kystlivredderpost, som blev etableret i Løkken i 1993, hvor der om natten med tændte lygter måtte holdes vågent øje med bl.a. berusede nordmænd efter deres diskoteksbesøg. Kystlivredderne i årene derefter var alle veluddannede, alle gjort af et godt stof, og alle arbejdede de dengang med glæde helt uden løn og med kun få hundrede kroner (skattefri) i diæter pr. døgn, idet arbejdet med at redde liv jo bar lønnen
i sig selv, som det så ofte lød i sommermånedernes reportager fra strandene. Der var tale om ren frivillighed og humanitært arbejde. Der var tale om det stifteren af den frivillige kystlivredning lektor Arnth Nielsen kalder "humanister". Og kystlivredning var en livsstil.
Med kampstøtte fra fagforbund og badegæster som gidsler
Så hvad er der gået skævt for kystlivredning i Danmark?, vil nogen nok spørge, når det denne sommer forlyder, at 110 såkaldte "Tryg-kystlivreddere" ved
vore danske badestrande - med kampstøtte fra et fagforbund og med badegæsterne som gidsler - varsler strejke. De unge baywatchere har jo i dag tip-top faciliteter og kan tjene kr. 29.000 pr.md. på feriejobbet, som om det ikke var nok. "Hvad er en Falck-redders månedsløn til sammenligning?", vil nogen nok spørge. Og arrangørens
kommunikationschef Trine Heidemann stiller sig da også i pressemeddelelse af 23.06.2006, vel forståeligt nok, uforstående over for kritikken. Samme her.
Har de unge kystlivreddere af i dag, der øjensynligt har noget af verdens bedste redningsudstyr mellem nallerne - og et velkvalificeret bagland med engagement, indsigt og fordybelse - mon slet og ret et ganske andet forhold til den humanitære sag, end de frivillige kystlivredderne havde for 10-15 år siden? Siger de unge kystlivreddere i dag "show me the money!", før de overhovedet gider hoppe i for at redde et menneskeliv? Eller skyldes den for sagen kedelige udvikling med griskhed, strejke- og blokadevarsel blot, at den gode og tidligere så succesfulde sag ikke længere har en ren humanitær frivillighed som det bærende element? Har vi i dag at gøre med en ny mennesketype? En ny generation af forkælede kystlivreddere? Døm selv og læs artiklen "Kystlivreddere skal være humanister" fra 1999 af den gode lektor H. C. Arnth Nielsen for at få et indtryk af stifterens ideologiske grundtanke, der i disse dage nok synes, at have lidt et alvorligt knæk.
Læs "Kystlivreddere skal være humanister"
Læs "Mundkurv til kystlivreddere"
tl
|
|
21-årig omkommet i kridtgrav
14.06.2006. En 21-årig mand er omkommet, efter han i går eftermiddag sank til bunds i Nordens Kridtgrav i Aalborg. Personen blev efter en intensiv eftersøgning fra Falck's redningsdykkere bjærget op fra den dybe og ofte velbesøgte kritgrav, der er helt uden livreddere.
|
|
Det menneskedrevne hydrofoil
ALDRIG SET FØR. AquaSkipper.com hitter med en ny opfindelse, som allerede anvendes af amerikanske kystlivreddere: Det menneskedrevne hydrofoil.
Det menneskedrevne hydrofoil kan ifølge marketing-chef Claude E. Rorabaugh, der henvendte sig til Livredning.DK,
drastisk reducere tiden, det tager en kystlivredder at komme ud til en nødstedt badegæst.
Det menneskedrevne hydrofoil er en letvægter, som hurtigt skyder en hastighed på 30 km i timen.
Livredderen når hurtigt ud til ofret med en redningstorpedo og kan der efterlade sin hydrofoil (der flyder) og svømme tilbage til stranden med
ofret på traditionel vis. Hydrofoil'et har intet ekstratilbehør og kræver hverken vedligeholdelse eller brændstof.
Efter gennemsyn af introduktions-videoen vil nok mange kystlivreddere se det menneskedrevne hydrofoil som et nødvendigt redskab ved enhver kystlivredningspost.
Hydrofoil'et er let at transportere og kan bæres omkring i en taske.
Se video
|
|
Død på stranden: En kystlivredders værste mareridt
ALDRIG GLEMT. En kystlivredder fra Jersey Shore deler sin historie om det ene offer ud af hundrede han ikke kunne redde. Jason Gassman så stille til fra en kajak, som flød få meter fra de glatte klipper ved molen ud for Second Avenue ved Bradley Beach, New Jersey, da redningsdykkere bjærgede den livløse krop af Doug Cueva-Morales op til vandoverfladen den morgen, den 27 juli 1995. Oplevelsen satte dybe spor i sindet og er ikke glemt 10 år efter. Tværtimod.
Læs mere
|
|
De evige kystlivreddere
VETERANER. Stoppe ved de 55? Yeah, Right! Der er noget ved strandene, som får kystlivredderne til at vende tilbage til langt op i deres gyldne år. Journalist Jen Brown fra ABCNEWS har hver uge denne sommer siden 15. juli 2005 i følgetonen "By the Boardwalk" besøgt the Jersey Shore for at rapportere om strandlivet. For nyeligt har Jen Brown forsøgt at kortlægge, hvorfor nogle kystlivreddere sommer efter sommer kommer tilbage til badestranden. En ting vi ved er, at det ikke er for pengene.
Læs mere
|
|
24 nordmænd druknet i juli
NORGE. 24 personer omkom ved drukneulykker i juli 2005, mod 11 i samme måned i fjor. Det oplyser den norske avis Aftenposten den 10.08.2005.
Næsten halvdelen af drukneulykkerne skete i forbindelse med bading.
Til sammenligning var der blot én person som omkom ved bading i Norge i juli i fjor.
Med 24 druknede i juli, er dette den værste julimåned for Norge siden 1998, da 31 personer omkom ved drukning.
- Der er sket alt for mange tragiske badeulykker i år. Bad ikke alene eller under alkoholpåvirkning, siger kommunikationsrådgiver Fredrik Larsen i Norsk Folkehjelp.
Hidtil i år er der omkommet 65 personer ved drukneulykker i Norge mod 89 i samme periode i fjor.
Læs mere hos Norsk Folkehjelp
|
|
Pas på Shore Break!
HALSBRÆKKENDE. Denne bølgetype brækker direkte på strandkanten.
Shore breaks er uforudsigelige og farlige. Bang, lyder det, når bølgen slår ned i sandet. Bang.
Bølgetypen har givet anledning til mange seriøse hals-, nakke- og rygskader for både erfarne og uerfarne bodysurfers, svømmere og badegæster.
Husk at også bølger er farlige. Når skaden først er sket, må kystlivredderen kende til rygsøjlens anatomi og agere korrekt.
Når skaden er sket. Livredder-procedure for spinal immobilisation
Standing Take-Down Manøvren
|
|
Isskraber mod brandmænd
BRANDMÆND. En isskraber er ikke kun bevendt i frostvejr, når is skal fjernes fra bilens forrude.
Geléagtige vesterhavs-brandmænd havde nys en badende familie på deres slaskede samvittigheder,
hvorpå moderen fra bilens handskerum fremdrog en skarpægget isskraper, som viste sig særdeles velegnet
til fjernelse af tentakler og små giftkapsler fra børnenes forbrændte hudområder.
"Normalt anvendes jo en skarp kniv på højkant, men i mangel af bedre så tænk på, hvor mange
isskrabere strandens metaljungle af biler har medført på en sommerdag med høj sol," fortæller
moderen LIVREDNING.DK og giver rådet videre til badegæster og kystlivreddere.
Læs mere om brændmænd hos Blaaflag.dk
|
|
High tech svømmebrille til kystlivreddere
TEKNOLOGI. Når konkurrencesvømmere ønsker at forbedre deres tider i svømmepølen, kan det tage dyrebar tid at tjekke armbåndsuret. Nogle vil nok mene, at kystlivreddere på job og til træning kan have glæde af den ny opfindelse.
Læs mere
|
|
Scrapbog fra Bellevue Strandbad
HISTORIE. En scrapbog fra det navnkundige Bellevue Strandbad - helt tilbage til da morfar var livredder - findes på Bellevue Strandbad's egen hjemmeside. Scrapbogen er opsat af en tidligere livredder fra dette enestående københavnske badeetablissement.
Link til Bellevue Strandbad's Scrapbog
|
|
Frygtelig badeulykke i Sevel 1929
HISTORIE. Kystlivredningsinstruktører worldwide anvender i undervisningsøjemed beretninger om hændte badeulykker. Også selv om disse beretninger er over 75 år gamle. Under læsningen af beretninger om badeulykker får kystlivredder-aspiranter en god træning i at gennemskue, hvorledes disse badeulykker kunne have været undgået. Ved efterrationalisering må ofte sandes, at djævelen er i detaljen. Læs Arkivet-Vinderup.dk's gengivne beretning og tænk over, hvorledes en frygtelig badeulykke i Sevel kunne være undgået i år 1929.
Link til beretningen på Arkivet-Vinderup.dk
|
|
Livredderjob i Californien
THE REAL MCCOY. I modsætning til den udbredte opfattelse har en livredder ikke et afslappende
job på stranden. Faktisk kan en normal arbejdsdag være hård og krævende.
I Californien har dem, der vælger at tage udfordringen op som livreddere
en bred kam af muligheder - lige fra jobs ved offentlige og private swimming
pools til livredning ved floder, søer og ocean-strande. De aktuelle pligter
og ansvarsområder afhænger af stedet en livredder arbejder. Alle deler samme
høje niveau af ansvarlighed og må være rede til at yde livredning og
førstehjælp, når ulykken er ude.
Læs mere
|
|
Australsk kystlivredder i Danmark
ENQUIRY. "Hi Livredning.DK, I’m a 24 year old Australian. I have been an Australian Life Saver for over five years. I will be arriving in Denmark on the 7/4/05 (s.s. 04 juli 2005, red.)and living in the northern part of Jutland for a year. I currently have a Working Holiday Visa and was hoping to find a job on your Danish beaches as a lifeguard or in a related job. If you can help in any way possible it would be greatly appreciated. I look forward to hearing from you. Thank you for taking the time in reading my email.
Kind Regards, Karl Woodward / 
"
|
|
Farlige bunkere
BYGGESJUSK. "Det må dog anses for sandsynligt, at der gemmer sig farlige strittere under vandoverfladen, så folk skal virkelig passe på". Det siger afdelingschef i Kystdirektoratet Jan Korsgaard d. 17.05.2005 på Kystdirektoratets hjemmeside om
de gamle tyskerbunkere ved Vesterhavets badestrande, som ikke er ufarlige for badegæster efter 60 års erosion.
Link til Kystdirektoratet
|
|
Isen er farlig!
SKØJTESIKKERHED. To drenge på 11 år skøjter på en lokal andedam. Pludselig revner isen og den ene dreng falder i kun 1 grad varmt vand. Hans ven iler hen for at hjælpe og en potentiel tragedie vokser, da den tililende dreng trækkes ned i det iskolde vand af den panikslagne dreng, som allerede er i vandet. Medmindre hjælp kommer frem straks, vil drengene gå til på få sekunder eller få minutter.
 Mobil platform til is-livredning
Vel om få år ses den ny mobile platform til is-livredning ved mangt en offentlig og privat skøjtesø i Danmark. Ikke at man behøver have den sammenklappet under sengen på sit hotelværelse, slet ikke, men i USA er den røde "RESCUE ALIVE" for længst udbredt til steder, hvor der skøjtes og is-fiskes. Steder, hvor sikkerhed er vigtig. Rescue Alive er en stabil arbejdsplatform for is- og vand-livredning. Vægtfordelingen til-lader livredderen at gennemrejse isens overflade og derefter nå ofret. Den burde findes ved enhver kommunal skøjtesø og gadekær fra Skagen til Tønder. Det mener LIVREDNING.DK
Læs mere & se fotos + video |
|
Enten ved drukning eller ved hypotermi.
Læs mere
Ingen is er sikker is
ISKOLDT. Vinter bringer os spænding med koldtvands-sports og mulighed for at gå på vandet. Tusindvis af mennesker worldwide vil blive ofre for isulykker - mange isulykker vil praktisk talt foregå i al ubemærkedhed. Isen revner og de vil befinde sig nedsunkne i iskoldt vand. Mirakuløst vil de trække sig selv op af vågen, måske med hjælp fra en ven, og måske varer ulykken kun få minutter. Flove begiver de sig hjem til varmen, tører deres tøj og siger tak.
Læs mere
Isens bæreevne: Myte & Virkelighed
Hypotermi
Ny mobil platform til is-livredning
|
|
Koldtvandsoverlevelse
Is & myteaflivning
BÆREEVNE. For en kystlivredder på strandtjeneste om sommeren er det vel næppe relevant med kendskab til islivredning.
Ikke desto mindre forpligter det at bære titlen "kystlivredder" - man må være alsidig og kunne informere om isens bæreevne om vinteren. Folk, der ved, at man er kystlivredder, regner jo med, at man ved en isulykke er den oplagte redningsmand. Og er man nu det?
Læs mere |
|
HYPOTERMI. Hypotermi defineres som bekendt ved en sub-normal legemstem-peratur - et fald i kropstemperaturen.
Bevidstløshed kan opstå, idet kroppens temperatur falder fra de normale 37° C til ca 30° C. Sikkerhedseksperter fra USLA (United States Lifesaving Association) har anslået, at halvdelen af alle, der i almindelige statistikker efter søforlis betegnes "drukneofre" rent faktisk er døde af kulde og hypotermi. Ikke af drukning.
Læs mere
|
|
Is-livredning på video
LIFESAVING.COM har frigivet denne video, der viser en virkelig hændelse, hvor der blev udført en meget professionel is-livredning fra en våge i en sø i New York City.
Et godt teamwork er afgørende. Hvis der er installeret QuickTime video på din PC er det muligt at se filmen
"NYC Ice Rescue Incident" (5.7 Mb) 
Se også en amerikansk TV reportage fra en øvelse i redning af ofre på tynd is. En fremragende film til undervisning. Gerry Dworkin fra LIFESAVING.COM har udviklet teknikker til is-livredning og interviewes i TV reportage fra Lake Skatutakee, Harrisville (11,1 Mb)
QuickTime installeres herfra
|
|
Sikkerhed for børn på is og i sne
UDE I KULDEN. Vinter er ikke lige tiden til bare at holde sig indendøre og vente på foråret. Eller på sommeren og en kystlivredder-bevogtet badestrand. Der er et helt eventyrland af vinter-sports udendøre for hele familien - slædekørsel, snescooterkøsel og snowboarding - ja, bare for at nævne nogle få. Plus at nogen jo skal skovle sneen, ikke?
Læs mere
|
|
Nordisk Film søger livredder
ANNONCE. Hej Livredning.DK. Jeg leder efter en dansker der arbejder som livredder i udlandet. Enten Australien, USA eller Sydafrika.
Personen skal medvirke i et program, som vi er ved at udvikle på Nordisk Film om danskere med anderledes job i udlandet.
Hvis I kan være til hjælp, ville det være dejligt.
/Mvh. Kristian Farcin-Leth, tilrettelægger/journalist, Nordisk Film TV
( +4536188506 - +4523330506
* 
Nordisk Film
|
|
Surf's up.
Den tidligere danske kystliv-redder Martin Laurberg er i dag forsker i Califor-nien, hvor han i fritiden plejer sin kystlivredder-vandføling med surf-riding på ocean-bølgerne.
Download og se nye QuickTime movies af Martin surfe med de to californiske surfer-dudes Iraj og Albion. God baggrundsmusik.
Movie #1 (5 mb)
Movie #2 (30 mb)
Movie #3 (40 mb)
Movie #4 (29 mb)
Movie #5 (19 mb)
QuickTime installeres herfra
--
SURFING TIPS. I Californien, hvor enhver kystlivredder anvender surf-board i livredningen bruges disse grundlæggende teknikker, som beskrives på engelsk på denne side. Duck Diving er fx. elementært, når bølger forceres på udturen væk fra stranden. Tjek sidens illustrationer og filmklip.
Læs siden Surfing Tips
|
|
Klitterne ædt op
STORMEN. Kystlivreddere, som om sommeren sidder vagt ved Vesterhavet, vil nok erkende, at havet under januarstormen glubsk har sat tænder i de ellers så smukke vesterhavsklitter.
En kystlivredder besøgte nostal-gisk strandene ved Blokhus den 29. januar 2005 og sendte disse fotos til LIVREDNING.DK.
Se flere fotos
Livredder, pas på smittefare
Direkte kontakt med tilskadekomne eller drukneofre er uundgåelig for enhver livredder. Disse mennesker kan påføre livredderen et mix af farlige bakterier og vira. Læs mere |
|
|
|
Badesikkerhed ved stranden
SMUKT MEN NÅDELØST. Havet kan være smukt men nådeløs. Som kystlivreddere er det vores ansvar at sørge for badesikkerhed for badestrandenes gæster ved at spotte og rapportere faremomenter såvel som at hjælpe nødstedte. Denne del af Livredning.DK er oprettet for at informere om nogle af de forhold, som kan forekomme ved Vesterhavet og for at give bud på, hvordan du kan forebygge selv at komme i livsfarlige situationer. Husk altid at tjekke de aktuelle badeforhold hos livreddertårnet før du hopper i havet.
Læs mere
|
|
Den amerikanske kystlivredderbog
Det amerikanske livredningsselskab USLA (The United States Lifesaving Association)
har gjort det igen.
Denne bog er et must for kystlivreddere verden over. Hvad enten det drejer sig om en ny og spirende kystlivred-ningsforening på Fanø, en større dansk kystlivredningstjeneste eller kystlivredderne i San Diego,
så giver denne bog specifikke informationer om kystlivrednings-metoder enhver kystlivredder bør kende.
Hvis en kystlivredder læser denne bog og træner i bogens indhold er det en af vejene til at
udøve en førsteklasses kystlivredning på badestranden, hævder Eric Bauer, der er livredningschef på Newport Beach, CA.
Sidste udgave af "Open Water Lifesaving" udkom i 2003, har over 400 sider
og er med omfattende referencer til amerikansk kystlivredning. Herunder omfattende illustrationer og tekniske tegninger samt rapporterings-formularer til brug i den daglige logbogsførelse ved livredningsposten på stranden.
Bogen indeholder omfattende informationer om kystmorfologi
og en grundig beskrivelse af drukningsprocessen, hvorledes man foretager en redning i havet
og anvender basal og avanceret livredningsudstyr, medicinsk behandling af ofre,
eftersøgnings- og redningsprocedurer, junior-kystlivreddere og meget mere.
Forfatterstaben på bogen udgøres af livredningseksper-ter fra hele USA.
Bogens ISBN nummer er 0-536-73735-5. Bogen erstatter USLA's foregående
"Manual of Open Water Lifesaving" fra 1995.
Læser du den seneste version af bogen, er du opdateret med nutidens kystlivredning.
Bogen "Open Water Lifesaving" kan købes fra dette subsite af USLA hjemmeside
Læs mere
|
|
Nyt fra Dansk Svømme Region Vest
NYT I VEST. I februar 2005 modtog redaktionen på LIVREDNING.DK med posten et eksemplar af Dansk Svømmeunion Region Vest's foreningsblad, "Nyt i Vest". På side 12 og 13 giver livredningsleder Rune Høy, Dansk Svømmeunion Region Vest, sin "Årsberetning Livredning 2004", som her gengives
|
|
Delfiner reddede kystlivreddere fra haj
AUCKLAND. En stime delfiner er blevet krediteret for at have reddet en gruppe newzealandske kystlivreddere fra en cirkulerende hvid-haj. Kystlivredder Rob Howes, hans datter Niccy, 15, Karina Cooper, 15, og Helen Slade, 16, lå og svømmede 100m ud for stranden ved Ocean Beach, nær Whangarei, da syv bottlenose-delfiner hastigt svømmede imod dem og drev dem sammen...
Læs mere
|
|
Sikkerhed ved hovedspring
I PÅ HOVEDET. Når først du er begyndt på dit hovedspring, har du ikke tid til at tænke. Kend vanddybden. Planlæg hovedspringets bane. Spring aldrig på hovedet, hvor du ikke kender vanddybden eller hvor der kan være skjulte forhindringer.
Læs mere
|
|
Nordisk konference i babysvømning
OSLO KALDER: Skal din baby være kystlivredder om 18 år? I såfald skader det vel ikke med vandtilvænning allerede nu. Norges Livredningsselskap arrangerer nordisk konference i baby- og småbørnssvømming i Oslo d. 30. & 31. oktober 2004. Reserver weekenden og deltag.
"Vi gjennomfører i den forbindelse et møte fredag 29 oktober for alle som utdanner nye instruktørere i baby- og småbarn-svømming. Dette er for at sentrale aktører innenfor utdanning i Norden skal få oversikt over hva innholdet er i instruktørutdanningenin i de forskjellige nordiske land, og at instruktørene skal kunne benytte sin kompetanse på tvers av landegrensene, uten å gjennomføre tilleggsutdannelse i de enkelte land," oplyser Nina F. Bråthen, Norges Livredningsselskap til LIVREDNING.DK.
Konferencen byder på anerkendte foredragsholdere fra hele verden, bl.a.: Rob McKay & Robert Strauss, USA; Ludmilla Rosengren, Sverige; Hans Henrik Odland, Øyvind Røsland & Terje Stakset, Norge; Ulrika Færch, Danmark; Evy Bentzon, Amands Walker & Sally Lomas, England; Daniel Zydberberg, Frankrig; Judy Watts, Australien.
Tilmelding til Nordisk konference i babysvømning: 
Norges Livredningsselskap /Att. Nina F. Bråthen, Arnebråtveien 114, 0771 Oslo, Norge. (Tlf. +47 22499040, Fax +47 22499041).
Download tilmeldings-formular 
Tjek også disse links:
Nordic Conference Babyswim, 29. - 31. october 2004
Nordic Babyswim Conference Program 30. & 31. Oct.
Norges Livredningsselskap: Babysvømmeutvalget
Nordic Conference Babyswim - præsentation af indbudte speakers
Program utdanningsmøte fredag 29.10.04 
Nordisk konference i babysvømning
|
|
Havsvømning hitter
Farlig sol
Det er kystlivredderens lod, at han opholder sig udendørs en stor del af tiden. Dette betyder nærkontakt med naturens elementer, herunder solskin. Eksponering for sollys fører til en tidlig ældning af livredderens hud, hvortil kommer diverse hud-skader, hudkræft og beskadigelse af øjnene. Læs mere |
|
KYSTLIVREDNING emmer af havsvømning. Der er masser af litteratur om havsvømning ved Vesterhavet.
Ofte fortælles der velsmurt om, hvorledes man udnytter bølger og havstrømme uden der gås i detajer og læseren forledes
hurtigt til at tro, at forfatterens erfaring med havvand stammer fra Sortedamssøen eller
Frederiksberg Svømmehal. Men det handler ikke om indre danske farvande og indsøer endsige velrenomerede badeanstalter, det handler om Vesterhavet. Det jyske.
Det er vigtigt at få størst muligt udbytte af sin svømmetræning i havet,
når ellers de danske havtemperaturer tillader aktiviteten. Selvsagt kommer kystlivreddere ikke uden om havsvømning
som et væsentligt element i den fysiske træning, så man er i form til den dag alarmen går og man må komme en badegæst
til undsætning ude ved 3. revle hurtigere end nogen siger solskoldning. Men også bassin-livreddere fra Danmark's
svømmehaller og friluftsbade har gavn af havsvømning, hvor der ikke er striber på bunden at orientere sig efter og hvor
der ikke noget steds er under 25 meter til land. Det giver en udfordring.
Læs mere
Konkurrence-tips ved havsvømning
|
|
Drukneulykker og mediejura
DRUKNEULYKKEN. En redaktør blev i Højesteret (år 1991) dømt for at offentliggøre billeder fra en drukneulykke.
Offentliggørelsen var i strid med privatlivets fred, og der var ingen offentlig interesse, der kunne berettige
offentliggørelsen. Redaktøren var tidligere straffet for at viderebringe billeder i strid med privatlivets fred,
og fik en betinget hæftestraf og en bøde. CFJE.dk (Center for Journalistik og Efteruddannelse) bringer oplysninger om sagen (U.1991.549 H), der i 1991 endte i Højesteret.
Læs mere
|
|
Drukne-forebyggende strategier
SVØMMEBASSINER UDE & INDE. I denne artikel ser vi med baggrund i amerikanske erfaringer og statistikker på forebyggelse af drukneulykker ved svømmebassiner og spørger os selv: "Hvordan kan der ved hjælp af simple drukne-forebyggende foranstaltninger og strategier opnås en langt større badesikkerhed ved svømmebassiner?"
Læs mere
Børns badesikkerhed i svømmebassin
|
|
Kystlivredning i San Diego
FORBILLEDLIGT. Kystlivredning i San Diego, Californien, begyndte i 1917 efter at 13 badegæster druknede på en enkelt dag ved stranden Ocean Beach. Tre livreddere blev indledningsvist tilknyttet det stedlige Police Department. De blev ansat til at overvåge og udføre kystlivredning ved det populære Wonderland Park. Livredningstjenesten blev snart udvidet til at omfatte strandene Old Mission Beach og La Jolla Cove. The San Diego Lifeguard Service er forbilledligt og opererer 24/7/365. Dansk kystlivredning ved Vesterhavet's badestrande har meget at lære fra dette himmelstrøg, vil nogle nok mene.
Læs mere
Udlandet i øvrigt
|
|
Livredning fra synkende biler
KØRT I HAVNEN. Ofte kører biler i havnen. Men hvor ofte er man i stand til at handle korrekt som redningsmand?
Og hvor ofte er man som forulykket passager eller chauffør i stand til at udøve basal selvredning? Ikke ret tit. LIVREDNING.DK giver nogle fif og fakta fra den amerikanske livredningsforfatter Gerald M. Dworkin, der har forsket i emnet.
Læs mere
|
|
Standing Take-Down Manøvren
OPREJST RYGSKADET. Et 6-årigt barn løber hastigt hen ad bassin-kantens fliser i den lokale svømmehal. Livredderen i den nærmeste livredderstol ser barnet, identificerer faren og gør tiltag til at blæse i sin fløjte i en bestræbelse på at advare barnet om at stoppe denne aktivitet øjeblikkeligt. Før livredderen har blæst i sin fløjte, hænger barnet allerede i luften og er på vej ned i vandet.
Sekunder efter er drengen en formodet rygskadt person, der befinder sig i en opretstående position i bassinet. Hvad gør livredderen?
Læs mere
|
|
Vandhund som livredder
HUND EFTER LIVREDNING.
Begrebet vandhund får ny betydning efter gennemsyn af QuickTime-videoen i venstre side, som kommer fra Italien, hvor det ikke er unormalt at se en stor sort Newfoundland hund ved navn Mas kaste sig ud fra en helikopter og ned i bølgerne for at redde et menneske. Een ting er det at kaste sig ud fra en landgangsbro. Noget andet er det at kaste sig ud fra en helikopter. Og skal hundene bevise deres værd som livredderhunde, må de overvinde deres frygt.
Læs mere
|
|
Kystlivredning & vægttræning
KLIK DIG STÆRK. Rettidig omhu, snarrådighed, svømmeegenskaber og kystlivredningsteori er nogle af de primære dyder hos enhver kystlivredder. Men glem ej, at lidt vægttræning i årets mørke vinterdage har sin fortjeneste, når en tung 50 hk bådmotor - selv med rigtig løfteteknik - skal løftes op på hækken af redningsbåden.
Læs mere
|
|
Genoplivningens historie
FRA TIDERNES MORGEN. For at værdsætte de guidelines for genoplivning, som findes i dag - såvel som nye innovationer, teknikker og teknologier - er det vigtigt at vide, hvorledes genoplivningsproce-durerne har ændret sig gennem tiderne. Derfor denne præsentation
af genoplivningsmetoder, der ligger fjernt fra vore dages moderne kystlivredning, hvor man ikke eksamineres i bizare ting som Varme Metoden, Piske Metoden, Blæsebælg Metoden, Røg Metoden, Inversions-Metoden,
Tønde Metoden, Den Russiske Metode og Hestetravs-Metoden.
Læs mere
|
|
Ældste kystlivredningstjeneste i DK
NORDSJÆLLAND. Den Nordsjællandske Kystlivredningstjeneste (DNK) er Danmarks ældste kystlivredningstjeneste. Posterne ligger på nordkysten af Sjælland og strækker sig fra Snekkersten syd for Helsingør til Hundested. Det er en strækning på ca. 60 kilometer. Der er 19 kystlivredningsposter som alle er bemandede i skolesommerferien plus en weekend før og en weekend efter. Tjenestetiden er daglig fra 10.00 til 18.00.
Sitet proff-kystlivredning.dk er som de nordsjællandske badestrande absolut et visit eller flere værd.
Læs mere
|
|
Junior-kystlivreddere i Capitola, CA
JUNIOR-KYSTLIVREDNING. Det er en varm og solrig dag ved badestranden i Capitola i Californien og myriader af strandgæster longerer rundt i sandet, suger solens stråler til sig og tager lejlighedsvise dyk i bølgerne. Men ikke alle slapper af. En flok unger i rødt livreddertøj løber ned ad sandstranden, runder en markeringskegle og kaster sig i vandet. De svømmer ud til en bøje og tilbage, hvorefter de løber i retning af the Wharf eller the Pier, som en typisk californisk landgangsbro ved stranden jo ofte kaldes.
Læs mere
|
|
Fluepapir i Aalborg Friluftsbad
SÅ FULD AF LIV. Redaktionen var i sommeren 2003 på besøg i Aalborg Friluftsbad. På besøg, fordi Aalborg Friluftsbad med tusindvis og atter tusindvis af glade badegæster på solskinsdage byder på tilstande, der er enhver kystlivredder værdig. Aalborg Friluftsbad, der blev grundlagt i 1947, drives forebilledligt af erfarne folk under Aalborg kommunes Park- og Naturforvaltning.
Friluftsbadet - eller Frieren, som lokale ynder at kalde det - er Aalborg bys ubetingede åndehul nummer ét om sommeren. Sådan. Og mon ikke vi som kystlivred-dere ved Vesterhavets populære badestrande kan udveksle berigende fagsnak med de erfarne livreddere i Aalborg Friluftsbad.
Læs mere
|
|
Faser i Beach Flags
KONKURRENCELIVREDNING. Den legendariske konkurrencelivredder og veterankystlivredder David Brenen har siden 1981 deltaget i 11 australske mesterskaber i livredder-disciplinen Beach Flags. Han har opnået to førstepladser (1991,95), to an-denpladser (86-87), fire tredjepladser (1981,82,89, 93) og to fjerdepladser (82,94) I sæsonerne 1984 og 89 udeblev han pga. skader og i 1990 og 92 udeblev han efter eget ønske. David Brenen's undervisnings-materiale opdeler kystlivreddernes sportsdisciplin i reaktionsevne, Beach Flags, i fire faser.
Læs mere
|
|
Drukneofrets adfærd
DRUKNEFORSKER Frank Pia, USA, har filmet og undersøgt virkelige drukninger og livredninger. Det blev til den verdenskendte film "On Drowning". Filmen "On Drowning" har i flere år været en klassiker blandt alverdens drukneforskere og kystlivreddere og filmen "On Drowning" indgår da også i Den Nordjyske Kystlivredderprøves pensum. Efter sine studier af LIVE-optagelserne hævder Frank Pia, at mennesker, der kommer i vanskeligheder i vandoverfladen, udviser adskillige typer af adfærd. Frank Pia opdeler de mange adfærdstyper i to overordnede, nemlig “nød-situationen” og “drukne-situationen”.
Læs mere
Mere fra udlandet
Drukning i øvrigt
|
|
Institutioner og Livredning
INSTITUTIONERS BADEDAG. En debat om institutioner og livredning er højaktuel oven på drukneulykken i Hornbæk, der tirsdag den 16. juli kostede et 8-årigt institutionsbarn livet.
I de nordjyske kommuner - eksempelvis - er det ofte op til den enkelte institution at fastlægge sikkerhedsreglerne, når børnene skal på badeudflugt til stranden og der findes ingen klare regler herom, oplyser Nordjyske Stiftstidende den 19. juli 2002.
Læs mere
On-line debat om Institutioner & Livredning
REPORTAGE: 60 folkeskoleelever ved stranden.
Opgaverne på stranden
|
|
Livredder-procedure for spinal immobilisation
HOVEDSPRINGS-OFRE. "American Red Cross Lifeguard Training curriculum" foreslår en standard procedure for livreddere, når de på lavt eller dybt vand skal foretage en immobilisation af en patient med en formodet spinal-skade. Standard proceduren er mangelfuld mener nogen.
Læs mere
Standing Take-Down Manøvren
Rygsøjlens anatomi kort
Mere fra udlandet
|
|
Nordmand redder 3 danske piger
HELTEN HELGE. Norske Helge Ystebø (43) trodsede kraftig vind og bølger da han den 24. juni 2002 reddede tre danske piger fra at forsvinde til havs på slunkne luftmadrasser.
- De lå og flød på hver sin luftmadras. Vi syntes de opholdt sig lidt langt ude. Der blæste en kraftig fralandsvind. Efter en halv times tid hørte vi pludselig nødkald, siger vor norske ven og redningsmand.
Læs mere
Mere fra udlandet
Drukning
|
|
Dyk til australsk kystlivredning
SYDNEY, Australien -- En erstatning på 2 millioner dollars til en Sydney borger lammet efter at være sprunget i brændingen ved den berømte badestrand Bondi Beach, har rejst spørgsmål om effektiviteten af den australske kystlivredning. Nu stiger forsikrings-præmier for australsk kystlivredning.
Læs mere
Mere fra udlandet
Drukning
|
|
Sikkerhed ved hovedspring
TÆNK FORUD. Når først du er begyndt på dit hovedspring, har du ikke tid til at tænke. Kend vanddybden. Planlæg hovedspringets bane. Spring aldrig på hovedet, hvor du ikke kender vanddybden eller hvor der kan være skjulte forhindringer.
Læs mere
Når skaden er sket. Livredder-procedure for spinal immobilisation
Standing Take-Down Manøvren
|
|
Livredderne i Skanör
SVERIGE. To livreddere fra LIVREDNING.DK besøgte i juli 2002 de svenske kystlivreddere på den populære badestrand Skanör i det sydlige Skåne i Sverige. Der blev knipset fotos fra den skånske livredderstation.
Læs mere
Mere fra udlandet
|
|
Drukning & Nærdrukning
FORSKELLE PÅ DRUKNING. Drukning er defineret som dødsfald efter kvælning forårsaget ved neddykning i vand. Et nærdruknings-offer defineres som en person, der er neddykket i vand i tilstrækkelig lang tid til at behøve en en eller anden form for hjertelungeredning efter at personen er hevet op af vandet.
Læs mere
Drukning i øvrigt
|
|
Sportslivredning, et motivationsværktøj
VEJEN TIL TEAMSPIRIT. Sportslivredning - eller konkurrencelivredning, som det også kaldes - har vist sig som et meget effektivt motivationsværktøj så vel som et grundlag for udvikling af uddannelses- og træningsprogrammer for sæson-livreddere og helårs-livreddere. Det skrev den amerikanske livredningsforfatter Gerald M. Dworkin tilbage i 1986 og med den store internationale fokus, som siden er kommet på konkurrencelivredning, vil nogen nok mene, at sporten har bidt sig fast.
Læs mere
|
|
Ny livredningsbog
NY BOG. Kender du en livredder, er her en gaveide. Den seneste udgave af bogen "LIVREDNING 2000" udkom primo juli 2003 og bogen har siden den udkom første gang, fået et hav af gode ord med på vejen.
Den ny udgave af bogen er i A4 format, på 347 sider og fordelt på 32 kapitler inklusive stikordsregister. Bogen danner grundlag for kystlivredderuddannelsen på Aalborg Sportshøjskole.
Bogen LIVREDNING 2000 (ISBN 87-983565-7-7), som i livredderkredse allerede er en klassiker, kan bestilles DIREKTE her på Livredning.DK.
Læs anmeldelser af bogen
Bestil bogen
|
|
LIVREDNING.DK
FEATURED SECTIONS / SECTION HIGHLIGHTS:
DRUKNING:
RID-faktoren - lumsk drukneårsag
KYSTMORFOLOGI:
Animation af hestehul
OPGAVERNE på STRANDEN:
Kystlivredderens opgaver
TURIST-ASPEKT:
Kystlivredning & Turisme ved Vesterhavet
HISTORIE:
Kystlivredningens historie ved San Diego, CA.
UDLANDET:
En verden til forskel (Australien)
REDNINGSUDSTYR:
Ny mobil platform til is-livredning
AED I DANMARK:
Hjertestarter i top
|
|
|
|
Copyright © 1990-2004 • Nyhedsmedie for Kystlivredning
The Danish Surf Lifeguards • Lifeguard Page of Scandinavia, Danish Section
LIVREDNING.DK • Kystlivredning.DK • Livredder.DK • Kystlivredder.DK
Editorial staff : ( (+45) 9811 5454
•
* redaktion@livredning.dk
|
|
|
 |
|
Nyhedsmedie for 
Vejret i dag fra vejrtjenesten.dk 
