ALLE FOTOS NEDENFOR FORSTØRRES VED KLIK:
|
Hvorfor står denne brogede skare af mennesker på stranden med blikket rettet mod zenith, spørger flere strandgæster sig selv denne juli aften ved 19:30 tiden.
|
|
Har de set en UFO ?
|
|
Alle er spændte.
Også de to kystlivreddere ved livredderbilen.
|
|
Specielt een person er meget spændt. Ja, nærmest nervøs.
Så nervøs, at han må have en smøg.
Det kan han ikke skjule.
|
|
Lad os kigge lidt nærmere på ham...
Hov, det er jo Henrik - og Henrik er far til kystlivredderen Kasper.
Lad os lige venstreklikke med musen for et nærbillede af den nervøse far med smøgen.
Det er faktisk ham, som har arrangeret sønnens faldskærmsudspring på Rødhus Strand.
Derfor smøgen.
|
|
Med beslutsom omhu - og mens folk venter på at kystlivredderen Kasper kommer til syne på himmelhvælvingen - står bestyrelsesmedlemmet fra Støtteforeningen Kystlivredning i Nordjylland,(forretningsmand og tidligere NATO-udsendt M.P.´er) Poul Zinck for en gang BBQ med kyllingelår og alt tænkeligt tilbehør, som allerede duftes over store dele af den brede sandstrand. Tænderne løber i vand.
YUMMY!
|
|
Fremmødt og for at bivåne begivenheden er også stifter af kystlivredderkorpset, svømme- og livredningsforfatter samt næstformand og æresmedlem i Støtteforeningen Kystlivredning i Nordjylland, lektor H. C. Arnth Nielsen.
Arnth Nielsen benytter lejligheden til en tur i kystlivredningstårnet, hvorfra han kan nyde den gode udsigt.
|
|
Bestyrelsesmedlem i Støtteforeningen Kystlivredning i Nordjylland, adjunkt Ragnhild Waage Bech, er også mødt op på vesterhavsstranden i anledning af kystlivredderen Kaspers faldskærmsudspring. Her ses hun i samtale med uddannelses- og udviklingschef Poul Zinck.
|
|
Formanden for Støtteforeningen Kystlivredning i Nordjylland, Jens Møller Christensen, måtte lige have en pibe tobak, da han tidligere på døgnet hørte om Kaspers forestående faldskærmsudspring.
|
|
Endelig.
En faldskærm kommer til syne.
Vi krydser fingre for kystlivredderen Kasper, der lige nu har sit første spring sammen med den garvede jægersoldat Claus Jensen.
Claus Jensen har langt over 1000 spring og det er godt at vide.
Nu er klokken også blevet 20:00
|
|
Jubii! råber et barn i vilden sky nederst i højre hjørne af billedet.
Imens daler faldskærmen roligt ned.
Hvad der har toppet må dale.
|
|
Mon han klarer den ?
UPS!
Fem roterende loops, der får James Bond til ligne en gopler, glipper for den fummelfingrede fotograf, der aldrig bliver pressefotograf.
Suk, men pyt.
|
|
Mon de klarer den ?
|
|
Mon de klarer den ?
|
|
Uden at lande på lektor Arnth Nielsens bil?
|
|
YES! De to brave gutter er landet. Applaus.
|
|
Med sikker grund under fødderne poserer vesterhavs-kystlivredder Kasper Nielsen (t.h.) og jægersoldat Claus Jensen (t.v.) for fotografen.
Jægersoldat Claus Jensen er ikke en hvemsomhelst.
Claus Jensen har nemlig har langt over 1000 spring bag sig og har med livet som indsats opereret i en "X mission" i militære styrker "et X sted" i udlandet efter "9/11". Og så er han en succesfuld forretningsmand ved siden af.
Kasper er nu heller ikke en hvemsomhelst. Slet ikke. For nu har han set verden i et andet perspektiv:
|
|
"Nok er det rød/gule livreddertårn og de 2 rød/gule patruljeflag lette at se fra havet. Men fra luften, hvor alt ses vertikalt forholder det sig anderledes. Vi må fluks give livreddertårnets platform nogle penselstrøg," siger Kasper Nielsen kort tid efter landingen i det bløde varme sand. |
|
"Jo jo! Kystlivreddere opererer skam både til vands, til lands og i luften," griner Kasper med en Navy Seal i maven og sætter sig til bords med en glubende appetit.
"Efter sådan en lufttur er man godt KYSTLIVREDDERSULTEN," synes Navy Seal in spe Kasper Nielsen at tænke, mens han som dagens midtpunkt spiser grillkylling i det fri flankeret af sine to jordfaste kystlivredder-kollegaer, Jess og Christian, der har strandvagt i dag. |
|
"Hvor KYSTLIVREDDERSULTEN er Kasper mon så?", vil nogen nok spørge.
Klik fotoet til venstre, hvis du rigtigt vil se det.
Og det var så det.
Appetit på livet er en god ting.
SÅDAN!
tl
|