Livredning.DK + Kystlivredning.DK
Nyhedsmedie for Kystlivredning • Lifeguard Page of Scandinavia, Danish Section ( (+45) 9811 5454 • Editorial staff
FORSIDENDrukningKystmorfologiTurist-aspektHistorieUdlandetRedningsudstyrAEDSiteMap
Opgaverne Litteratur Kystlivredderprøven Online ForumMail ServiceA-ZRedaktion


Nedenstående artikel, "Livredningspædagogik", er tilgået redaktionen
fra gæsteskriver lektor H. C. Arnth Nielsen

Livredningspædagogik  


Af lektor H. C. Arnth Nielsen, 
Støtteforeningen Kystlivredning i Nordjylland  (Tlf.: 9829 2008) 
 
 Der er i 1997 og 1998 fra særdeles kompetent side rejst kritik af manglende pædagogik omkring livredning på nordisk sprog. 
Vi er vel ikke helt enige i denne kritik, men giver her vores bud på livredningspædagogik.  
Det skal tiføjes, at dette afsnit ikke drejer sig om livredning for begyndere, men om folk med livredderprøve (DSLF) og kystlivredderprøve (DSLF). Grunden til dette valg er ganske enkelt, at der findes masser af pædagogik om begynderlivredning på nordisk sprog.  

Navnet 'pædagogik' er græsk, og betyder ordret oversat 'Læren om opdragelse og undervisning'.  
I det følgende vil vi gerne pege på såvel undervisning som opdragelse - mest undervisning, men det kan ofte være svært at adskille de to begreber. Hvornår underviser man? Hvornår opdrager man?  

Gennem samtale og undervisning 



Når vi i det hele taget indlægger et sådant afsnit, er det også ud fra en intention om, at livreddere såvel i hallen som ved kysten skal være så gode, så dygtige, så effektive som overhovedet muligt.  

Et sådant resultat kan vel opnås ad flere veje, men vi forsøger her med metoder, som er kendte og anerkendte.  

Når en livredder skal hjælpes/Flyttes fra begynderstadiet (netop bestået prøve) til et højt professionelt niveau, må han undervises og opdrages. Denne udviklingsproces kan vel i nogen grad klares af ældre, erfarne livreddere, men der bør også specielt ved kysten indgå særlig kyndige undervisere, der i eller uden for sæsonen giver speciel og helst individuel undervisning. Lad os kalde sådanne højt kvalificerede undervisere Distriktslivreddere, selv om dette navn normalt rummer en del andre funktioner.  

Den nye livredder i hallen er nervøs. Hans første bøn er, at der endelig ikke må ske noget i dag - ingen ballade med publikum og endelig ingen optræk til drukneulykker.  

De allerfleste dage går jo heldigvis uden ballade og drukneulykker, der er af alvorlig negativ betydning for effektiviteten af hans arbejde i hallen. Nej, meget bedre er det, at livredderen får sin selvtillid og dygtighed opbygget gennem samtale og undervisning.  
Det er vigtigt, han gennem tankevirksomhed og kyndig hjælp gennemgår/gennemlever alle de mere eller mindre forfærdelige ting, som han kan komme ud for i hallen.  

Nået hertil er det næste at klarlægge livredderens indgriben/funktion i hvert enkelt tilfælde. Endelig afprøves disse tilfælde som øvelser og træning.  
Nu og da bør hallens leder etablere rigtige, planlagte øvelser, hvor såvel livredderen som det øvrige personale får lejlighed til at afprøve beredskabet.  

Ved egen træning (evt. sammen med andre) i kriselignende situationer og ved virkelighedsnære øvelser opbygges livredderens selvtillid og kunnen. Han er nu ikke mere nervøs og usikker på sig selv og han er ikke bange for ballade eller tilløb til drukneulukker.  
Han kender sit værd. Han har fundet sin plads i systemet. Han er modnet gennem 'kriser'. Han er parat. Han er livredder i dette ords bedste forstand.  

Kystlivredning  



For den nye kystlivredders vedkommende er situationen den samme, men uendelig mere kompliceret. Hvor hallivredderen som domæne har sit bassin og de nærmeste omgivelser, har kystlivredderen et uoverskueligt stykke vand med vekslende dybde samt tre revler med mulige hestehuller. Hertil kommer en strand med et mylder af mennesker og måske biler og campingvogne.  

De fleste optræk til livredderassistance vil komme fra badende og legende turister, men også fra søsiden kan der opstå behov for hjælp i form af surfere, sejlbåde, motorbåde og andet flydende.  

Jo, kystlivredderens job er meget omfattende og kan tage pippet fra de fleste begyndere, der bliver kastet ud i det.  
Endelig burde en kystlivredder aldrig arbejde alene. Hver eneste redningspost burde have en bemanding på mindst to personer, hvoraf kun den ene må være nybegynder. Drejer det sig om en strand, der vender mod det åbne hav (f.eks. den jyske vestkyst), bør bemandingen af redningsposten være på tre personer med mindst een rutineret kystlivredder.  

Kystlivreddere, der er sat på post, må instrueres om, at der kan opstå mange forskellige situationer, der kræver assistance.  
Eksempelvis: Madras eller lille båd, der driver til havs, badende person, som forsvinder under vandoverfladen, legende børn, der falder i et hestehul, surfere, der sejler ind i badende turister, børn, der er forsvundet fra forældrene etc. etc.  

Det er meget, meget vigtigt, at den erfarne kystlivredder, som kender området, straks begynder at undervise sine kammerater i, hvordan man griber sagen an i hvert enkelt tilfælde - ja, måske endda sammen med nye laver handleplaner for de mange forskellige typer af uheld og ulykker.  

Det er også vigtigt, at en særlig kyndig person (distriktslivredder) dukker op på posten med råd og vejledning til supplering af den indbyrdes undervisning.  

Når de forskellige procedurer er grundigt gennemdrøftet, er det tid for egentlig træning i de enkelte situationer - en træning, der skal ligge meget tæt på virkeligheden, så der efterhånden i den lille trup opstår en god fornemmelse af selvtillid og fællesskab, som kvæler usikkerheden og nervøsiteten.  

Såvel livredderen i hallen som ved kysten skal både undervises og opdrages/udvikles - ikke alene, hvad angår de praktiske færdigheder, men også rent menneskeligt. Livredderens menneskesyn skal måske ændres i en mere humanistisk retning, da det er utænkeligt, at i hvert fald en kystlivredder, der ofte arbejder for en ussel løn, ikke har et udpræget humanistisk menneskesyn.  

Det er vigtigt, at opdragelsen af livredderen ikke er overladt til tilfældigheder, men at de ansvarlige myndigheder finder de rigtige undervisere/opdragere til dette vigtige arbejde.  

Metoder - Metodik 



Ordet 'metodik' er græsk og kan oversættes til 'Læren om de hensigtsmæssige fremgangsmåder i undervisningen'.  
Det er oplagt, at hvert undervisningsfag har sin metodik - dansk, matematik, fysik, kemi, biologi, idræt m. m.  

Ved uddannelsen og opdragelsen af en livredder tangerer vi flere fag, da det drejer sig om så forskellige områder som kommunikation, bådføring, svømmefærdigheder, genoplivning og meget mere.  
Findes der en anvendelig metodik (hensigtsmæssig fremgangsmåde), som klarer alle disse undervisnings- og opdragelsesmæssige tiltag i situationen?  
Næppe.  
Det afgørende bliver ofte underviserens praktiske erfaringer fra tidligere.  
Vi vover at pege på en meget anvendt, almen metode, hvor underviseren eller en erfaren livredder viser/leder f.eks. en sejlads til forulykket (medie) med ophaling og ilandføring.  

Alt i sekvensen med klargøring, isætning, start, sejlads, stop på rigtig side af forulykket, ophaling, undersøgelse og ilandføring udføres fuldstændig korrekt til mindste detalje (gerne optages på video). Den eller de unge livreddere ser her en pinlig korrekt livredningssekvens, som han her får et klart billede af. Han kan se den på video igen og igen.  

Den eller de nye får nu lov til at arbejde med dele af sekvensen. Disse dele perfektioneres hver for sig, hvorefter de samles til en helhed = den viste sekvens: HEL DEL HEL eller elementmetoden. (Denne anvendes meget i idrættens verden)  



Vi har i ovennævnte ikke nævnt livredderens forudsætninger:  
Svømning, dykning, undervandssvømning, bjærgning, vandtrædning, flydning, ophaling og genoplivning.  
Denne udeladelse er sket, fordi der på dansk og nordisk sprog i øvrigt findes fremragende metodikker om disse ting - f.eks. Moderne Svømning, Basisbog 1991.  

Vi har dog under afsnittet 'Livredderens forudsætninger' (der er under udarbejdelse) indgående behandlet dykning på grund af den store betydning, som denne færdighed har.  

Vi håber at de nye hallivreddere og kystlivreddere tilgiver os, at vi på trods af bestået prøve stadig betragter dem som novicer, der har ønsker og håb om at blive fuldgyldige medlemmer af LIVREDDERKORPSET.  

Ovenstående artikel, "Livredningspædagogik", er tilgået redaktionen
fra gæsteskriver lektor H. C. Arnth Nielsen

 
 
Copyright © 1990-2005  • Nyhedsmedie for Kystlivredning / Lifeguard Page of Scandinavia, Danish Section, Livredning.DK
FORSIDENDrukningKystmorfologiTurist-aspektHistorieUdlandetRedningsudstyrAEDSiteMap
Opgaverne Litteratur Kystlivredderprøven Online ForumMail ServiceA-ZRedaktion