Livredning.DK
Livredning.DK + Kystlivredning.DK
Nyhedsmedie for Kystlivredning • Lifeguard Page of Scandinavia, Danish Section ( (+45) 9811 5454 • Editorial staff
FORSIDENDrukningKystmorfologiTurist-aspektHistorieUdlandetRedningsudstyrAEDSiteMap
Opgaverne Litteratur Kystlivredderprøven Online ForumMail ServiceA-ZRedaktion

Nedenstående artikel, "Praktisk livredning ved Jammerbugten", er tilgået redaktionen
fra gæsteskriver lektor H. C. Arnth Nielsen

Praktisk livredning ved Jammerbugten


 
Af lektor H. C. Arnth Nielsen 
stifter af den nordjyske kystlivredning, 
Støtteforeningen Kystlivredning i Nordjylland, ultimo 1998
Da formanden for Dansk Livrednings Selskab, Erik Kjeldsen og formanden for Dansk Badesikkerhedsråd, Michael Aller i 1993 overdrog den nordjyske arbejdsgruppe ansvaret for at skabe en kystlivredning i Nordjylland ved Jammerbugten, blev der ikke lagt skjul på, at det var en stor opgave med mange udfordringer.

Arbejdsgruppen havde ikke lang tid til overvejelser, da det praktiske arbejde med selve arrangementet slugte de få dage, der var mellem vedtagelse og start.

Man var dog forberedt.  Studier var gjort i Sverige ( Tylösand ) og på den Nordsjællandske kyst mellem Hundested og Helsingør. Man vidste, det drejede sig om kommunikation - ikke bare mellem redningsposterne indbyrdes, men også mellem redningsposterne og baglandet ( redningskorps, politi, m.m. ). Det drejede sig også om det bedst mulige redningsudstyr (redningstorpedoer, både og genoplivningsudstyr). Men det drejede sig naturligvis først og fremmest om at finde gode stærke kystlivreddere. Det viste sig heldigvis, at det sidste var det mindste problem.

Dygtige livreddere



Hvor skulle kystlivredningen i første omgang placeres? Ja, her var overvejelserne hurtigt overstået, da den strækning af Jammerbugten, som ligger mellem Blokhus og Løkken fra gammel tid var anset for at være Danmarks og Nordeuropas smukkeste, største og i nogen grad farligste strand. Man ville ganske enkelt starte med denne strand, som på gode dage tæller 60.000 badegæster. Stranden er ca. 15 km lang med byen Blokhus i syd og Løkken i Nord.

Vi startede i Løkken, fik næste år Blokhus med. To år senere Saltum og endelig i 1998 lykkedes det at fuldende rækken med en redningspost også i Grønhøj.

Naturligvis ville det være dejligt med yderligere 3-4 poster på strækningen, men vi mener, de fire omtalte poster kan dække. Vi kan med vore kikkerter fra observationstårnene tydeligt se hinanden og det mellemliggende strandstykke (se sigtelinierne på kortet).

Alle poster er forbundet med et altid åbent radionet, hvortil kommer, at kystlivredderne på strandpatrulje altid over deres håndradio kan kontakte tårnet på redningsposten.

Tårnene og radiokommunikationsudstyret udgør et meget centralt netværk, der betyder, at man næsten altid vil være i stand til at observere en krise i strandzonen og give melding til nærmeste post om at tage affære.

Vi har, fortrinsvis af økonomiske grunde, ikke haft mulighed for at placere de helt ideelle både på alle poster. Vi har derimod altid eller næsten altid haft mulighed for at placere det ideelle antal livreddere på hver post og vel at mærke meget dygtige livreddere.

De har alle bestået Dansk Livrednings Selskabs kystlivredderprøve ved en eksamen, der er mundtlig, skriftlig og praktisk. (Dansk Livrednings Selskab bærer i dag, 1998, navnet Livredningssektionen under Dansk Svømme og Livrednings Forbund ).

Det er vigtigt at fastslå, at kystlivredderne gennem årene har vist, at de med det til rådighed værende materiel har klaret opgaven til alles tilfredshed. De har reddet menesker, der kom i vanskeligheder og udført et kæmpeservicearbejde på stranden. Ingen er druknet under arbejdsgruppens kystlivredning.

Effektivt samarbejde



Redningsposterne har de seneste fire år (skriver ultimo 1998, red.) som yderligere bindeled haft biler til rådighed. Det har været en firehjulstrækker og ellers almindelige personbiler. Disse har patruljeret på stranden og bragt forsyninger fra den ene redningspost til den næste. En meget effektiv mulighed for at supplere overvågningen fra tårnene.

Konkluderende må vi sige, at kombinationen af solidt redningsmateriel, god kommunikation og dygtige folk på posterne har betydet, at Danmarks smukkeste strand har en effektiv kystlivredningsovervågning i de uger, hvor det har været muligt at etablere kystlivredning.

Ovennævnte kunne kun lade sig gøre i forbindelse med et effektivt samarbejde med de nordjyske strandkommuner og Dansk Svømme og Livrednings Forbund.

kortet skimtes de nærmeste års visioner med mulige udvidelser mod syd og nord (skriver ultimo 1998, red.). Ja, posten i Tornby har allerede været bemandet i tre-fire år med stor succes (skriver ultimo 1998, red.).
** 

blaa_foedder.gif (5879 bytes)

Ovenstående artikel, "Praktisk livredning ved Jammerbugten", er tilgået redaktionen
fra gæsteskriver lektor H. C. Arnth Nielsen


 

Arnth Nielsen modtog i 1994 Dansk Livrednings Fond's hæderspris som påskønnelse for sit store arbejde med kystlivredningssagen.


Copyright © 1990-2005  • Nyhedsmedie for Kystlivredning / Lifeguard Page of Scandinavia, Danish Section, Livredning.DK
FORSIDENDrukningKystmorfologiTurist-aspektHistorieUdlandetRedningsudstyrAEDSiteMap
Opgaverne Litteratur Kystlivredderprøven Online ForumMail ServiceA-ZRedaktion