Livredning.DK + Kystlivredning.DK

Praktisk livredning ved Jammerbugten

Af lektor H. C. Arnth Nielsen  stifter af den nordjyske kystlivredning,  Støtteforeningen Kystlivredning i Nordjylland, ultimo 1998

Arbejdsgruppen havde ikke lang tid til overvejelser, da det praktiske arbejde med selve arrangementet slugte de få dage, der var mellem vedtagelse og start.

Man var dog forberedt.  Studier var gjort i Sverige ( Tylösand ) og på den Nordsjællandske kyst mellem Hundested og Helsingør. Man vidste, det drejede sig om kommunikation - ikke bare mellem redningsposterne indbyrdes, men også mellem redningsposterne og baglandet ( redningskorps, politi, m.m. ). Det drejede sig også om det bedst mulige redningsudstyr (redningstorpedoer, både og genoplivningsudstyr). Men det drejede sig naturligvis først og fremmest om at finde gode stærke kystlivreddere. Det viste sig heldigvis, at det sidste var det mindste problem.

Dygtige livreddere

Vi startede i Løkken, fik næste år Blokhus med. To år senere Saltum og endelig i 1998 lykkedes det at fuldende rækken med en redningspost også i Grønhøj.

Naturligvis ville det være dejligt med yderligere 3-4 poster på strækningen, men vi mener, de fire omtalte poster kan dække. Vi kan med vore kikkerter fra observationstårnene tydeligt se hinanden og det mellemliggende strandstykke (se sigtelinierne på kortet).

Alle poster er forbundet med et altid åbent radionet, hvortil kommer, at kystlivredderne på strandpatrulje altid over deres håndradio kan kontakte tårnet på redningsposten.

Tårnene og radiokommunikationsudstyret udgør et meget centralt netværk, der betyder, at man næsten altid vil være i stand til at observere en krise i strandzonen og give melding til nærmeste post om at tage affære.

Vi har, fortrinsvis af økonomiske grunde, ikke haft mulighed for at placere de helt ideelle både på alle poster. Vi har derimod altid eller næsten altid haft mulighed for at placere det ideelle antal livreddere på hver post og vel at mærke meget dygtige livreddere.

De har alle bestået Dansk Livrednings Selskabs kystlivredderprøve ved en eksamen, der er mundtlig, skriftlig og praktisk. (Dansk Livrednings Selskab bærer i dag, 1998, navnet Livredningssektionen under Dansk Svømme og Livrednings Forbund ).

Det er vigtigt at fastslå, at kystlivredderne gennem årene har vist, at de med det til rådighed værende materiel har klaret opgaven til alles tilfredshed. De har reddet menesker, der kom i vanskeligheder og udført et kæmpeservicearbejde på stranden. Ingen er druknet under arbejdsgruppens kystlivredning.

Effektivt samarbejde

Konkluderende må vi sige, at kombinationen af solidt redningsmateriel, god kommunikation og dygtige folk på posterne har betydet, at Danmarks smukkeste strand har en effektiv kystlivredningsovervågning i de uger, hvor det har været muligt at etablere kystlivredning.

Ovennævnte kunne kun lade sig gøre i forbindelse med et effektivt samarbejde med de nordjyske strandkommuner og Dansk Svømme og Livrednings Forbund.

På kortet skimtes de nærmeste års visioner med mulige udvidelser mod syd og nord (skriver ultimo 1998, red.). Ja, posten i Tornby har allerede været bemandet i tre-fire år med stor succes (skriver ultimo 1998, red.).
** 

Arnth Nielsen modtog i 1994 Dansk Livrednings Fond's hæderspris som påskønnelse for sit store arbejde med kystlivredningssagen.