Et 6-årigt barn løber hastigt hen ad bassinkantens fliser i den lokale svømmehal. Livredderen i den nærmeste livredderstol ser barnet, identificerer faren og gør tiltag til at blæse i sin fløjte i en bestræbelse på at advare barnet om at stoppe denne aktivitet øjeblikkeligt. Før livredderen har blæst i sin fløjte, hænger barnet allerede i luften og er på vej ned i vandet. En voksen svømmer som svømmede under vandet, bliver landingsbane for barnet. Barnet lander på ryggen af svømmeren, idet han kommer til syne i vandoverfladen. Svømmeren, der tilsyneladende blev skadet af barnet, står nu op og begynder at gå over til bassinets ene langside.

Den ovenfor nævnte type vandulykke er desværre aktuel og hyppigt forekommende. Livredningspersonalet må i en sådan situation formode, at der er mulighed for en rygsøjleskade. Øjeblikkeligt må livredderne forebygge at yderligere skader på badegæstens rygsøjle opstår. "Mechanism of Injury" (skademekanismer) er et begreb i den amerikanske bog American Academy of Orthopaedic Surgeons textbook, som supplerende anvendes af amerikanske livreddere. I bogen tales der om hvorledes en tilskadekommen persons kvæstelser kan forværres ubodeligt under transport. Hvis livredderne efter den ovenfor nævnte ulykke tillod tilskadekomne at gå op af svømmebassinet og lægge sig ned på tribunen eller på en lænestol, kunne et eventuelt brud på rygsøjlen forværres ubodeligt. Derfor må livredningspersonalet reagere hurtigt for at minimere overflødige bevægelser af tilskadekomnes rygsøjle og krop i øvrigt, mens tilskadekomne er i vandet. Patienten må derfor immobiliseres effektivt til et plant ufleksibelt spinalbræt (= backboard), før denne forlader bassinet.

"Standing Take-Down Manøvren er en teknik, som alle livreddere burde kende, så de kan handle korrekt i tilfælde, hvor en badegæst med en formodet rygskade befinder sig i en OPRETSTÅENDE POSITION!," siger livredningsforfatteren Gerald M. Dworkin, LifeSaving.com. Den samme teknik (Standing Take-Down Manøvren) er tema i adskillige amerikanske EMT og First Responder kurser, idet mange formodet rygskadede personer efter bilulykker findes i stående position på det tidspunkt EMS-paramedicinerne når frem til ulykkestedet.

Proceduren udøves som følger:

1.) Livredder #1 nærmer sig patienten forfra og opretholder en in-line stabilisering ag patientens hoved indtil Livredder #2 er parat til at overtage in-line stabiliseringen. (Bemærk: Det anbefales, at nærme patienten forfra hellere end bagfra, så patienten ikke har tendens til at dreje sit hoved mod livredderen, når patienten berøres eller tiltales.)

2.) Livredder #2 overtager in-line stabiliseringen. (Bemærk: Livredder #2 must må opretholde in-line stabiliseringen med sine fingre væk fra hals-området, så den støttende halskrave (the cervical collar) let kan placeres.)

3.) Livredder #1 lægger en støttende halskrave cervical (extrication collar) af passende størelse om patientens hals.

4.) Livredderne #1 og #3 placerer nu et spinalbræt (backboard) mod patientens ryg ved at glide brættet op mellem eller ned mellem armene på Livredder #2.

5.) Livredder #2 opretholder patientens hoves i en in-line position og imod CID-halsstøtten (CID = cervical immobilization device)

6.) Livredderne #1 og #3, der begge står med front til patienten - henholdsvis til højre og til venstre for patienten - placerer nu hver en underarm under patientens armhule, så der kan holdes fast. (Bemærk: De må også gribe op og tage fat i det øverste håndtag på spinalbrættet, imens der holdes under armhulen.) Desuden placerer de en hånd mod patientens skuldre - lige under hals-kraven (clavicle), for derved at holde patientens skulderblade og torso imod spinalbrættet (backboard).

7.) På aftalt kommando tippes patienten fra stående position til en horisontal position, mens Livredder #2 roterer sine hænder for derved at tillade, at patienten roligt sænkes ned i horisontal position. På samme tid er det vigtigt, at Livredder #2 holder patientens hoved ind imod spinalbrættet og i en in-line-forlængelse af resten af kroppen, der også holdes ind imod spinalbrættet. Når endelig patienten er i horisontal position er det vigtigt, at livredderen ved patientens hoved (Livredder #2) konstant tilser at patienten kan trække vejret og at dennes mund og næse ikke overskylles af bølger - især, hvis man befinder sig ved havet eller i bølge-bassin.

8.) Når patienten er i horisontal position kan patienten glides lidt fremad eller lidt tilbage, om nødvendigt. Det anbefales i øvrigt, at der suppleres med flydemidler til hjælp for stabilisering af spinalbrættet - både når det gælder redninger på dybt og lavt vand. En redningstorpedo af tube-modellen kan med fordel placeres under spinalbrættets skulder-sektion og under spinalbrættets fodende. Dette gør spinalbrættet til en fremragende flyde-platform til ofret.

9.) Patientens torso immobiliseres nu til spinalbrættet - og det samme gøres herefter patientens hoved. Torso-stropperne på spinalbrættet er det første, som strammes. Først strammes stropperne ved "toppen af brystkassen" - derefter strammes alle stropperne en efter en hele vejen ned til spinalbrættets fodende. Alle stropperne tjekkes en ekstra gang før patientens hoved fastgøres og sikres. Når hele immobilisationsprocessen er fuldført, kan patienten fjernes fra vandet i en retning, hvor hovedet er først.

Livreddere må genkende og øjeblikkeligt kunne reagere på enhver ulykke, især ulykker, der involverer åndedræt, blodcirkulation og rygsøjle-skader (spinalskader). Læsioner på rygsøjlen kan være katastrofale. Derfor må livreddere ofte træne standing take-down manøvren, så konduiten og håndelaget er der, den dag det gælder. Standing Take-Down Manøvren er en meget simpel procedure at lære og bør ifølge livredningsforfatteren Gerald M. Dworkin indgå i enhver livredderuddannelse. Manøvren trænes og anvendes på lavt vand og på land.
**