Det er konstateret såvel ved forsøg som iagttagelse i naturen, at strømmen har en meget karakteristisk påvirkning af fremspringende punkter. Ikke alene forsøger strømmen at udjævne fremspringende punkter, men har også en meget konstant måde at agere på med hensyn til materialevandring. 

Den meget konstante kyststrøm aflejrer hele tiden materiale på luvsiden af de fremspringende punkter for til gengæld at skabe kraftig erosion med dybt vand på læsiden. 

Der er ofte sket ulykker på sådanne steder - ikke på det lave vand på luv siden, men på det dybe vand på læsiden. Badefolk har måske nydt det dejlige vand på luv siden og vil så lige prøve det samme på læ siden med stor forskrækkelse til følge. 

Det er vigtigt, at sådanne fremspring har eller snarest får kystlivredderovervågning, og kystlivredderen må strans finge ud af, hvor det lave og ufarlige vand er, og hvor det dybe og farlige vand findes. Badning bør faktisk være forbudt på læsiden af fremspring. 

Et eksempel kunne være Hundested. Her er opstået en dejlig badestrand øst for havnen (en typisk luv tilsandning). Her kan alle boltre sig uden fare, men den nærliggende mole, som er skyld i tilsandningen, har farlig strøm omkring molehovedet, hvorfor badning er forbudt. Stranden har livredderovervågning, men alligevel er der sket flere ulykker på stedet. 

Havne

Havnene i Hanstholm og Hirtshals er bygget lige ud fra kysten og er meget typiske i forhold til skemaet. Begge havne er forsynet med en lang sandfanger på luv siden, men alligevel har man svære problemer med sandet, specielt i Hirtshals. Farvandsvæsenet har sin redningsstation lige ved foden af sandfangeren med det lave vand, som Redningsmændene lidt smilende kalder for Husmoderstranden. 
En ret usædvanlig ide går på, at netop sandet fra Hirtshals havn skal bruges til de nye motorveje i Vendsyssel. 

Også ved Tisvildeleje har man bygget en bølgebryder, der har virket præcis som ved Liseleje - dog med en endnu kraftigere læsideerosion, der er så voldsom, at det har været nødvendigt at opføre kystsikring. 

Ved Hornbæk havn har man bygget en 270 m lang sandfanger ud i havet for at stoppe sandet. En ubetinget succes har det ikke været, da man stadig har store problemer med at holde en dybde på 2½ m i indsejlingen. 

Materiale vandringen langs den Nordsjællandske kyst er i det hele taget ganske voldsom, men kysten har igennem mange år haft en meget effektiv kystlivredderovervågning, der har reduceret drukneulykkerne i området til et minimum. Før livreddernes tid var det ikke usædvanlig med 5-10 drukneulykker hver sommer. 

Moler 

Molerne angribes konstant af havet. Strøm og bølger forsøger i fællesskab at ødelægge det menneskeskabte. Molerne må holdes ved lige hele tiden.

Høfder

Høftebyggeri har været kendt i mange år. Vi finder dem f.eks. ved Gl. Skagen, Agger Tange, Harbøøre Tange, Bovbjerg, Thorsminde, Husby Klit og Skallingen, men også mange steder i de indre danske farvande. 

Høfderne er bygget af træ, sten eller store betonklodser. Høfdernes længde og afstand er afpasset efter kysten og kyststrømmen. 
Høfderne virker altid, forstået på den måde, at byggeriet opsamler materiale på meget karakteristisk vis. Hos en lang høfde finder vi den karakteristiske luv tilsandning og læ erosion, men ikke nær så karakteristisk som ved moler og havne. 

Det er helt normalt, at høfdeanlægget sander til og bliver en del af den nye strand. Når dette sker, må høfderne forlænges. 

Har kystlivredderen høfdeanlæg på sin strand, får han en ekstra opgave. Det er fristende at springe på hovedet fra høfdens yderhoved, og det kan godt lade sig gøre, hvor vandet er dybt, men strømmen kan være meget kraftig og dybden kan variere. Kystlivredderen må hele tiden være orienteret om strøm og dybde. 

Næs

Konklusion