  Livredning.DK + Kystlivredning.DK  Opgaverne • Litteratur • Kystlivredderprøven • Online Forum • Mail Service • A-Z • Redaktion Falsk tryghed – tom betragtning At badende borgere og turister skulle få en "falsk tryghed" mens unge frivillige kystlivreddere opererer ved vore badestrande, er ude af trit med erfaringerne: Drukneulykkerne sker først, når livredderne er rejst hjem. Af Torben Laurberg, juni 1998 Usædvanligt er det at møde kystkommuner med mennesker, der virkelig støtter kystlivredningssagen. På vegne af Støtteforeningen Kystlivredning i Nordjylland skal jeg derfor give en stor ros til nogle meget energiske personer i Holmsland kommune, hvis navne ikke kan nævnes for tit. Glædeligt var det at læse i Ringkjøbing Amts Dagblad, hvor livredderdebatten ruller ("Delte meninger om kystlivreddere", 11.03.98), at Verner Mørk og Peter Bahls fra Klittens Borgerforening i Holmsland Kommune har gang i noget nyt. Sammen med turistformand Niels Lauridsen arbejder de på at få en kystlivreddertjeneste ved Hvide Sandes Badestrand. Godt initiativ. Denne berømte badestrand er foreslået af handelsforeningens Merrild Borggaard som første strand i Holmsland kommune med unge uddannede kystlivreddere. Kommunalbestyrelsesmedlemmerne Henning Davidsen og Hans Thomasen ser nu med så stor alvor på badesikkerheden, at de gør sig til talsmænd for en granskning af, om den sikkerhed, kystlivredderne kan tilbyde, er en "falsk tryghed". Eller omvendt: Om livredderne redder liv og tilmed gavner turismen og forstærker strandbilledet. Dette viser, at der nu er en politisk vilje og forståelse for, at få unge kystlivreddere i høje tårne til at bevogte de tusinder og atter tusinder af badegæster på den kilometerlange vesterhavsstrækning ved Holmsland Klit. Begreb endevendes
Andre kystkommuner lukker helt af med "falsk tryghed". Og det er så det. Simpelthen fordi de vil undgå at tænke på turisternes badesikkerhed. Men begrebet bør vendes på hovedet: Netop det, at livredderne ses patruljere på stranden, det får badegæster til at skænke havets farlighed en tanke, og så passes der først for alvor rigtigt på. Det frivillige Kystlivredder Korps er et korps af toptrænede, højtuddannede unge mænd og kvinder: Alle kan tage en rask beslutning i en snæver vending. Og efter at korpset i fem år har opereret ved Blokhus/Løkken badestrande, viser erfaringerne fra det nordjyske da også, at begrebet "falsk tryghed" er aldeles tomt. Via ekspertise
I begyndelsen gav det godt nok politiske reaktioner, der strakte sig fra forbavselse til fordømmelse. Men ingen er druknet der under livredderbevogtning. Heller ikke i sidste livreddersæson, hvor tre børn blev reddet. Først ugen efter, at kystlivredderne var rejst hjem, skete det. To mennesker mistede da livet i ellers intensive livredderområder på én og samme dag: Et menneske i Blokhus og et menneske i Løkken. Og mon ikke også politikerne i den langt sydligere liggende holmsland kommune mener, at udtrykket "Falsk tryghed" ikke hamler op med udtrykket "Hellere forebygge end reparere"? Sidstnævnte udtryk har alle dage været kendt af seriøse automekanikere. Og Kystlivredder Korpsets største opgave er jo netop via ekspertise at forhindre det badende publikum i drukning. Bl.a. med signalflag og tilgængelige opslagstavler om havets farlighed og vejr- og strømforhold. Men også via megafon at indkalde dumdristige vovehalse ved 3. Revle, som spottes fra livreddertårnet i kikkerten. Alt sammen ting, kystlivredderen er bemyndiget til gennem sin omfattende og minutiøse uddannelse. Det, der skulle være den store badedag, må i kommende badesæson ikke ende brat som familiens tragedie med en far, der pludselig er væk. Og tilbage på stranden sidder lillebror og bedstemor. Fortærsket floskel
En anden vending, der underminerer udtrykket "falsk tryghed", er kendt og anerkendt af enhver kystlivredder: "Den gode livredder hopper aldrig i vandet". Nænej. For dovenskab er en livredderdyd. Slet og ret. Heldigvis er kystlivreddere så "dovne", at de forebygger de krævende redningsaktioner ved at afværge katastrofer, mens tragedien lurer og druknedøden venter lige under overfladen. Så skal de ikke non-stop ud på havet efter europæere, m/k, som i dyb søvn og med øl i snor driver mod Skotland på luftmadrasser. Eller ud efter børn på oppustelige badedyr, der hastigt basker langt væk i fralandsvind. I forvejen sker dette så tit, at alle livreddersanser må stå på vid gab hele tiden. En kendt sag er det også, at det raskvæk koster skatteborgerne 40.000 kr., hver gang Søværnets Operative Kommando (S.O.K.) går i luften. Og på den konto sparer Kystlivredder Korpset hurtigt samfundet for millioner. "Dem om det", er egentlig, hvad man siger om de nødstedte, hvis man påstår "falsk tryghed" med livreddere i strandbilledet. Det er en fortærsket floskel, og man må da også være helt blottet for propertionssans, hvis ikke man kan se, at det, at få sin ubevogtede svømmetur afbrudt af et hestehul med druknedød til følge, det er noget helt andet end f.eks. at blive revet ud af et hestehul, og så reddet op i en stærk redningsbåd inden 60 sekunder: Alternativet, ingen livreddere på stranden, er at vente i flere minutter på, at Falck og S.O.K. når frem. Så er det for sent. Druknedøden er forlængst indtrådt, og et menneske hviler i Neptuns arme. Tynd finger i debatten
Og da hestehuller i øvrigt markeres med skrigrøde flag af livreddere til skræk og advarsel , så kan dét i sig selv spare redningsbåden for overhovedet at skulle rykke ud. Ønsker man sig så en målestok for graden af en kystlivredders effektivitet, det gør man vel, så skal man ikke slå ned på, hvor tit livredderen hopper i efter en forulykket. Men på, hvor sjældent. En politibetjents og en Falckredders effektivitet vokser vel heller ikke med antallet af arrestationer eller udrykninger? At nogle i første omgang er på vagt over for kystlivredningssagen med et listigt modargument om "falsk tryghed" i vestkystens agtværdige dagblade skyldes også, at der bag skepticismen ligger en væeren på vagt over for livredderforeninger, der ønsker egne kystlivreddere i arbejde. Men selv som et dækargument er "falsk tryghed" en papirtynd finger i livredderdebatten. Unge frivillige
Man må nemlig ikke glemme, at arbejdet udføres frivilligt af unge idealister, der brænder for en humanitær sag, en sag, der stritter i alle retninger, og appellerer til hele befolkningen. Ung som gammel. Det drejer sig om unge ulønnede, som ofrer ferien på ulønnet humanitært arbejde. Alle tidligere konkurrencesvømmere. Og pudsigt nok rynkes der alligevel pande, hver gang korpset starter op et nyt sted. Ingen fatter simpelthen, at der virkelig findes unge, som uden løn gerne vil hjælpe andre i nød. Det gør der. Det eneste de beder om, er en smule redningsmateriel. Om det så skyldes sund politikerskepsis, så er det betænkeligt at hente begrebet "falsk tryghed" op af flosklernes overskudslager. Det hænger og flagrer, og det giver en underlig halv og skæv debat om kystlivredning. Det både på tv og i vore trykte medier, hvor kystlivredning nu i stor skala er et evigt tilbagevendende emne i sommerdebatten. Og når så kystlivredning indføres ved Hvide Sandes største turistaktiv - de langstrakte sandstrande – så må man blot håbe, at den gode vilje ikke ser sig talt ihjel af tom snak. Om "falsk tryghed". Druknefri strande
Over tid er der da heldigvis også løbet så megt vand i Nordjyllands livredderbevogtede vesterhavsstrande, at det tomme udtryk dér er manet så dybt ned i sandet, at ingen graver det op igen. Selv ikke strandens løse hunde, der går amok i sommerhede og menneskevrimmel. Og da mottoet er Sikker Strand Døgnet Rundt, så vover nu heller ikke nattens letsindige diskoteksbadere – som vælter sig i en fæl cocktail af alkohol og havvand – at grave det tomme begreb "falsk tryghed" op. Dét skyldes fem års vellykkede redningsaktioner og druknefri strande. Hvilket også fremgår af Kystlivredder Korpsets logbøger. Og det kan også røbes, at siden ex-landsholdssvømmeren Morten Vincent Ancker og undertegnede – på foranledning af korpsets stifter, lektor H. C. Arnth Nielsen – startede op i Løkken som de to første kystlivreddere, så er nye kommet til. Men forinden kæmpede stifteren lektor H. C. Arnth Nielsen i årtier for at realisere sin drøm om et livredderkorps ved Vesterhavet. – og vandt til sidst. Parat til at rykke ud og operere ved vore større danske strande sidder således ca. 70 uddannede unge af begge køn og fra hele landet. De fleste i tyverne. Og alle tager det som en meningsfuld ferie med et godt kammeratskab, mens der reddes liv. Selvfølgelig lover korpset ingen druknefri strande, fordi der er en livredningsstation. Slet ikke. Heller ingen vejbestyrelse garanterer vel 100 pct. trafiksikkerhed med et fodgængerfelt og en rundkørsel. Alligevel har vi fodgængerfelter inde i byen. Alligevel har vi rundkørsler. Og alligevel siger vi ikke, at fodgængerfelterne og rundkørslerne er "falsk tryghed". Skulle vi da nedlægge alle Ringkøbings fodgængerfelter og male dem over? Nej vel. Det gør man ikke. Der er brug for slagsen, som der også er brug for livredderstationer på farlige vesterhavsstrande med turistboom, brandmænd og fluepapir. Som der også er brug for "strandens service- og turistkontor" med et utal af opgaver fra fartbøller over bistik til forsvundne forældre. Og som der er brug for at lokke tyske børnefamilier til sommerlandet. Og kan blot et enkelt menneskeliv reddes der, så er det det hele værd. Det behøver ikke engang koste mere end det en enkelt rundkørsel koster. Lektor H. C. Arnth Nielsen har regnet på det: "Et bud på en løsning
for den 42 km lange tange ved Holmsland Klit er livredderstationer ved
badestrandene Søndervig, Nørre Lyngvig, Hvide Sande, Årgab,
Bjerregård – desuden et par stykker mere i nordenden af tangen og
endelig et par midterposter – i alt 9 poster. Prisen vil for samtlige poster
være ca. 90.000 kr. pr. uge, alt iberegnet."
Sand sikkerhed
I fjord flød landets aviser over med tragiske beretninger fra vore badestrande. Det fik de unge kystlivreddere til at kræve et lovindgreb. Hver eneste af de 179 folketingsmedlemmer blev gjort opmærksomme på problemet. Det skete ved, at folketingets medlemmer alle modtog decemberudgaven af tidsskriftet Svømme Sport (1997), hvori kystlivredderveteranen Morten Vincent Ancker og undertegnede, (der begge er bestyrelsesmedlemmer i Støtteforeningen Kystlivredning i Nordjylland) gav vores syn på sagen. Tidsskriftet satte således fokus på kystlivredningen, d.v.s. mangelen på kystlivredning. Flere folketingsmedlemmer har allerede meldt sig blandt de politikere, der ser positivt på tanken om at lade kystlivredningen nyde fremme, så drukneulykkerne kan begrænses allerede fra den kommende sommer. Set i lyset af kystlivredderens arbejde, som hovedsageligt er forebyggende med oplysning og turistpleje, kan kystlivredderne – Atnth Nielsens drenge og piger – vel sluttelig gøre op med myten om en "falsk tryghed" og introducere sit eget udtryk: "Sand Sikkerhed". Hvilket tendensen af kystlivreddere snarere tenderer i retning af. Udnyttelsesmulighederne er talrige. Et har europæerne syd for grænsen indset og gjort noget ved i over 40 år. Fra Helgoland og ned. Nu gælder det så turistlandet Danmark, et land med vand, hvor kystlivredningen stadig træder sine barnesko. Klittens Borgerforening i Holmsland kommune er godt på vej. Og efter fem års virke ved Blokhus/Løkken badestrande har kystlivredderne sat nogle gode spor i sandet. ** 
Copyright © 1990-2005 • Nyhedsmedie for Kystlivredning / Lifeguard Page of Scandinavia, Danish Section, Livredning.DK
Opgaverne • Litteratur • Kystlivredderprøven • Online Forum • Mail Service • A-Z • Redaktion |