Vi kender alle til oversvømmelser under vestenstorm. Det er således ikke usædvanligt, at Vesterhavet stiger til 3 m over daglig vande ved den jyske vestkyst i det sydlige Jylland. Dette skyldes begrebet vindstuvning, som fremkommer, når blæsten en tid har presset vandet i en bestemt retning. 

Påvirkningen er så kraftig, at vandoverfladen ikke længere er vandret, men stiller sig skråt med en svag hældning mod vindens retning. Er vindstyrken konstant, vil de samme stuvede vandmasser efter nogen tid holde ligevægt med vindkraften. Hældningen vokser med stigende vindstyrke. 

Det har vist sig, at vindstuvningen er kraftigst i lavvandede områder. Det angives, at vandoverfladen i Ringkøbing Fjord kan være 1 m højere i den ene side end i den anden. Ringkjøbing Fjord er 15 - 20 km bred og har en vanddybde på 2 - 3 m. I Limfjorden kan vindstuvningen blive 2 - 3 m. 

Kystlivredderens interesse for vindstuvningen er mere konkret, idet pålandsvind blæser 'varmt' og ofte forurenet overfladevand ind mod kysten. Temperaturen i overfladevandet kan let stige 2 - 3 grader til stor fryd for badefolket. Omvendt når vinden blæser fra land. Overfladevandet sendes til havs og det 'kolde' bundvand overlades til de badende. 

Fralandsvind er ofte årsag til stor travlhed hos kystlivredderen. 
Madrasser, gummibåde og badedyr driver ud og måske med børn som passagerer.