En verden til forskel

Af Bianca Carstensen, forår 1997
"Der er helt sikkert idéer og inspiration at hente i den australske livredning til brug i dansk kystlivredning," skriver Vesterhavs-kystlivredder og OL-kaproer Bianca Carstensen. "Jeg blev udstyret med røde bukser, gul trøje og rød/gul svømmehat - og var så pludselig australsk livredder....."

Et lille håb
Jeg var taget hjemmefra med en spændende og anderledes sommer som Blokhus/Løkken-kystlivredder i det nordjydske i erindring. Inderst inde var der derfor et lille håb om at få mulighed for at snuse lidt til livredningen i Australien - her hvor livredning på enhver badestrand er en selvfølge. Så da jeg gennem en australier, jeg trænede med (roning!), blev præsenteret for den lokale Surf Life Saving Club, Rainbow Bay S.L.S.C., kom jeg hurtigt i gang med at tage den australske grunduddannelse som livredder - “The Bronze Medal”. Uddannelsen i Australien er langt mere omfattende end den danske. Den breder sig meget vidt, og man specialiserer sig i områderne hver for sig. Således skal man f.eks. have bestået særlige prøver/kurser for at have lov til at udføre en genoplivning med oxygen. Og det at sejle en redningsbåd kræver også ekstra uddannelse - Ja, selv det at være assistent i båden! Så det er et større projekt, hvis man vil hele vejen rundt.

Sponsortække
Hver enkelt badestrand har sin egen S.L.S.C.-Club, som i det store og hele fungerer som en alm. dansk forening. Der er en bestyrelse med formand, næstformand, kasserer o.s.v. og så er der forskellige udvalg, der varetager hvert sit specifikke område. Udover at uddanne livreddere trænes der i livredning på flere niveauer, fra børneleg til elitetræning, og der konkurreres i forskellige discipliner inden for Surf Life Saving enten på land eller til vands. Klubben, jeg var medlem af, havde et Surf Boat Crew, som gjorde sig gældende i de store turneringer. Hold som disse eller enkeltpersoner, som er med på topplan, står for en stor del af den økonomiske financiering af klubberne. De trækker nemlig enorme summer af sponsorpenge til deres klub.

Færdighederne
Selve patruljeringen på klubbens strand eller del af strand foregår i to regie. Klubben har ansvaret i weekenden, hvor hvert enkelt medlem må ta’ sin tørn i form af vagter gennem sæsonen - der er vel at mærke ikke tale om lønnede timer på stranden. På ugens resterende fem dage er det staten, som varetager patruljeringen, og her ansættes lønnede livreddere til at bevogte stranden. En stilling som denne kræver, at man har sin Bronze Medal, har bestået et udvidet førstehjælpskursus og et udvidet kursus i brug af oxygen under genoplivning. Desuden skal man jævnligt igennem en fysisk prøve, hvor der kræves stor svømmefærdighed, sikkerhed i brug af de forskellige redningsmetoder, og så skal man uhindret kunne begå sig i bølgerne på såvel et surf-rescue-board som med "surfski" (en slags kajak.).

Fortsættes i højre spalte »

Kystlivredderne ved Vesterhavet år 2001. Klik foto for forstørrelse (362 Kb).

Bianca Carstensen: "Der er helt sikkert idéer og inspiration at hente i den australske livredning til brug i dansk kystlivredning," skriver Vesterhavs-kystlivredder og OL-kaproer Bianca Carstensen. “Jeg blev udstyret med røde bukser, gul trøje og rød/gul svømmehat - og var så pludselig australsk livredder.....”

[ Læs artiklen ]

BLIV KYSTLIVREDDER	mere»
Fotos fra kystlivreddersæsonen 2001 NYE kystlivredder artikler Kystlivredder 2001 Virkelighedens Baywatch

LIVREDNING.DK	mere»
Med Christoffer Down Under NYE og GAMLE Kystlivredder-FOTOS Kystlivreddernes klassiske signalflag Livredning.DK´s A-Z Ny bog om livredning Online Debat Forum for kystlivredning

Kystlivrednings-området ved Rødhus Strand, ses her i panorama. Klik fotoet for forstørrelse (147 Kb).

I rødt og gult
Jeg fik min Bronze Medal, og nåede også lige netop igennem et udviddet genoplivningskursus, som gav mig grønt lys til at bruge oxygen under en evt. genoplivning. Når grundkurset (The Bronze Medal) er bestået, bliver man automatisk sat på klubbens vagtplan til patruljering i weekenderne, hvilket jeg selvfølgelig også gjorde. Jeg blev udstyret med røde bukser, gul trøje og rød/gul svømmehat! - australsk livredderuniform - og var så pludselig australsk livredder. På frivillig basis, nøjagtigt som herhjemme. Jeg manglede blot et førstehjælpskursus og en fysisk ansættelses-prøve i at være kvalificeret til at søge job som statslig livredder.

Gå-på-mod
Som total nybegynder på et surf-rescue-board, var bølgerne dog til tider et problem. Så lidt mere styr over surfboardet og øvelse med surf-skiene, ville vist være en fordel. Men det er jo bare et spørgsmål om træning, så et job som livredder i Australien er absolut ikke en umulighed. Er arbejdstilladelsen i orden, kræver det kun masser af gå-på-mod og tiden til at komme igennem et hav af skriftlige, mundtlige og fysiske prøver. Særligt er de grundige i træning i indhentnings-, ophalings- og genoplivningsmetoder. Heri spiller samarbejdet med andre livreddere en stor rolle, og hvert enkelt skridt i en aktion er timet, så alle ved hvem der gør hvad og hvornår. Og under genoplivningen drejer det sig om præcision på sekundet. Så træning skal der til.

Helikoptere
Den australske livredningsorganisation er et kæmpeforetagende. I kraft af sin mangeårige levetid, tradition og befolkningens støtte befinder den sig på et plan, der er ufatteligt for en dansker. Der er tale om store livredningsstationer med al tænkeligt udstyr såsom redningsbåde af enhver størrelse, helikoptere og avanceret kommunikationsudstyr. Disse såkaldte kommandocentraler ligger jævnt fordelt langs kysten, og er en slags hjælpende hånd og koordinator for den patruljering, der foregår på de enkelte strande, hvor forholdene kan være meget forskellige fra post til post. Nogle steder findes veletablerede livreddertårne, hvor livredderne har både bil og båd til rådighed. Andre steder må livredderne nøjes med at sidde på stranden under en parasol og være i besiddelse af det obligatoriske surf-rescue-board, en redningstorpedo og selvfølgelig en radio. Alle aktioner bliver via radio fulgt af kommandocentralen, som således er i stand til at gribe ind og hjælpe eller arrangere hjælp fra en nabostrand, om det skønnes nødvendigt.

Hajer
Den australske livredningsorganisation er uden tvivl et imponerende foretagende, og jeg synes absolut den bør betragtes som et forbillede. Dog er det åbenlyst, at et sådant foretagende ikke er muligt at overføre direkte til f.eks. danske forhold. Alene klimaet, og det at strandlivet er en udpræget livsstil i Australien, gør at behovet er forskelligt fra vort. Der er selvfølgelig også mange ting, som umuligt kan overføres til danske forhold, og vi har ting at tage højde for som i Australien ikke er noget problem og omvendt. I Danmark har vi jo i størstedelen af året kulden at slås med, hvor det i Australien jo nok nærmere er solen der truer. Ja, og så er der den klassiske med hajer - dem behøver vi jo heller ikke at slås med, ligesom vi heller ikke plages af diverse livstruende brandmænd og gopler. Sådan kan man jo blive ved, men der er helt sikkert idéer og inspiration at hente i den australske livredning til brug i dansk kystlivredning.

**
[Læs NYE kystlivredder-artikler]