Mobil platform til is-livredning Vel om få år ses den ny mobile platform til is-livredning ved mangt en offentlig og privat skøjtesø i Danmark. Ikke at man behøver have den sammenklappet under sengen på sit hotelværelse, slet ikke, men i USA er den røde "RESCUE ALIVE" for længst udbredt til steder, hvor der skøjtes og is-fiskes. Steder, hvor sikkerhed er vigtig. Rescue Alive er en stabil arbejdsplatform for is- og vand-livredning. Vægtfordelingen til-lader livredderen at gennemrejse isens overflade og derefter nå ofret. Den burde findes ved enhver kommunal skøjtesø og gadekær fra Skagen til Tønder. Det mener LIVREDNING.DK Læs mere & se fotos + video

TO DRENGE på 11 år skøjter på en lokal andedam. Pludselig revner isen og den ene dreng falder i kun 1 grad varmt vand. Hans ven iler hen for at hjælpe og en potentiel tragedie vokser, da den tililende dreng trækkes ned i det iskolde vand af den panikslagne dreng, som allerede er i vandet. Medmindre hjælp kommer frem straks, vil drengene gå til på få sekunder eller få minutter. Enten ved drukning eller ved hypotermi (fald i legemstemperatur).

Dette tragiske scenario ses hver vinter. Sådanne meningsløse dødsfald opstår som følge af dumdristighed, letsindighed og ukendskab til nødvendige forholdsregler under skøjteløb eller isfiskeri samt manglende kendskab til redningsprocedurer ved isulykker.

Principper ved færden på is
Isens bæreevne afhænger af tykkelse, snedække, temperaturforandringer, vanddybde under isen, vandstrømme under isen og vandstand. De følgende principper bør tages i ed ved alle damme og søer, hvor aktiviteter som skøjteløb og isfiskeri forekommer.

1. Is, der er indeholder masser af synlige luftbobler, bør undgås. Selv om isen virker solid, er den slags typisk skrøbelig! Isen må fryse til en ensartet tykkelse af mindst 12-15 centimeter, før isen er bæredygtig til gruppe-skøjteløb eller isfiskeri.

2. Skøjteløbere og andre bør ikke nærme sig steder, hvor delvist nedsunkne genstande såsom grene og sten stikker op.

3. Is over vand i bevægelse kan være usikker og bør undgås.

4. Isen bør undersøges nær steder, hvor der er våger og menneskeskabte huller. Disse steder bør tydeligt afmærkes.

5. Udøv aldrig skøjteløb eller isfiskeri alene. Voksne bør konstant følge med, når børn skøjter og skøjteløb bør kun forekomme inden for et anvist område, som er godkendt.

Når du falder gennem isen
Når en person falder gennem isen bør han eller hun ikke forsøge at kravle op på samme måde, som man kravler over en mur, imens man ligner en foldekniv. Undgå foldeknivs-stillingen I stedet gælder det først og fremmest om at komme op i en horisontaltliggende stilling. Den horisontale stilling opnås ved at lave benspark i vandoverfladen. Mens man i en horisontaltliggende stilling og laver benspark, skal man pø om pø få sin torso til at glide ind over isen. Fasthold den horisontale stilling og UNDGÅ at ligne en foldekniv. Når du er oppe på isen skal du ligge udstrakt så din vægt fordeles imens du ruller væk fra vågen. Et sæt is-syle er ideelle for både redningsfolk og for offer. Faktisk burde enhver skøjteløber og is-fisker have et sæt issyle i lommen. Just in case. Is-sylene (de amerikanske) består af et håndtag, som ligger godt i hånden. Indvendigt er der en stålstift, som let trykkes ud, som var det en kuglepen, man havde med at gøre. Med issylene kan man let hakke i isen og trække sig fremad (som vist på fotoet) indtil man er fremme ved solid og bæredygtig is.

Redning ved isulykke
Når der gøres et forsøg på at redde en person, som er faldet gennem isen, må redningsmandens være sikret, så denne ikke udsætter sig unødigt for fare. Ethvert hjælpemiddel, der hjælper med at fordele redningsmandens legemsvægt over et større areal, vil mindske risikoen for, at isen brister. Visse typer af udstyr bør altid anvendes for at udvide redningsmandens rækkevidde og derved mindske risikoen for, at den forulykkede trækker redningsmanden med ned i vandet. Remedier som ishockey-stave, reb, grene fra træer, stiger, bælter kan være højaktuelle. Brug fantasien og vær kreativ.

En fladbundet båd, kano eller kajak kan også ekkeftivt anvendes ved en is-redning. Disse remedier kan let glides hen over isen indtil der er etableret kontakt med den forulykkede i vågen. Hvis isen skulle briste under redningsmanden, har han så en god rednings-platform under sig. Så vidt det er muligt bør denne rednings-platform være forsynet med en sikkerhedsline, som når ind til land.

Hvis der ikke er nogle redningsmidler til stede, kan det komme på tale, at flere personer danner en menneskelig kæde. Maveliggende og fladt udstrakte, kan flere personer - ved at gribe fat i den foranliggende persons ankler - danne en kæde, som når helt frem til den forulykkede person, som ligger i vågen. Skulle det imidlertid ske, at isen brister under en af personerne i den menneskelige kæde, kan den person, som står på land hive alle mand ind mod land, forudsat, at alle bevarer grebet i den foranliggende persons ankler.

Ofre fra en skøjteulykke eller anden is-ulykke har ofte behov for, at der iværksøttes en øjeblikkelig nødhjælp imens ofret bæres til en varmestue. Når ofret er bragt i land bør redningsmanden varme ofret så hurtigt som muligt. Placer ofret indendøre og fjern alt vådt tøj. Pak straks derefter ofrets krop ind i tæpper indtli der er mulighed for at nedsænke ofret i 38 - 40 grader varmt vand. Under genopvarmningsprocessen undgås det at genopvarme ekstremiteterne for kroppens kærnetemperatur igen er normal. Ofret bør hurtigst muligt undersøges af en læge.

Sikkerhedspost ved skøjtesøer
Det anbefales, at der etableres en sikkerhedspost ved ethvert gadekær, dam eller sø, hvor der skøjtes og folk samles. Denne sikkerhedspost bør bl.a. indeholde følgende:

Post - Posten består i al sin enkelthed af en gulmalet stolpe, som er gravet ca. 80 cm ned i jorden og som rager ca. 180-200 cm op. Ca. 30 cm fra toppen af stolpen er placeret en tværarm med et tilpas langt sammenrinket redningsreb med en fyldt vanddunk i enden.

Vanddunken - Vanddunken kan være en 2 liters mælke-dunk indeholdende antifrostvæske eller almindelig vand, som skal give en vægt til kastet, når redningslinen skal smides ud til den forulykkede på isen eller i vågen. Med en pensel maler man denne besked: KUN TIL BRUG I NØDSITUATIONER. En autoriseret Rescue Throw Bag (se foto) med ca. 25 m sammenrinket line er ideel og måske lige en tand bedre at kaste med end et almindeligt sammenringet reb, der jo også kan anvendes.

Line - Linen, der bør være mere end 25 m bør være fremstillet i polypropylene. Tæt ved enden af redningsrebet, hvor vanddunken sidder, bør der være nogle store knuder, så ikke rebet let glider ud af hænderne på den nødstedte.

Bambus-stang - En 3 m lang bambus-stang i frisk bambus bør være hægtet fast til postens gulmalede stolpe.

Stige - En 200 - 250 cm lang træstige bør være fastgjort til postens gulmalede stolpe. Stigen er fremragende til islivredning og fordeler redningsmandens og den forulykkedes vægt over et stort is-areal, så isen ikke brister så let.

Is-syle - Is-sylene (de amerikanske) består som nævnt af et håndtag, som ligger godt i hånden. Indvendigt er der en stålstift, som let trykkes ud, som var det en kuglepen, man havde med at gøre. Med issylene kan man let hakke i isen og trække sig fremad (som vist på fotoet) indtil man er fremme ved solid og bæredygtig is. 2 stk. is-syle bør hænge på enhver skøjtesø´s rednings-stolpe.

Markering af isens egnethed
Områder for Skøjteløb og is-fiskeri bør markeres, således at tilkommende gæster hurtigt kan afgøre om sikkerhedsforholdene i orden. I USA anvender man således farvede flag: GRØNT IS-FLAG for skøjteløb og is-fiskeri tilladt; GULT IS-FLAG for adgangs-begrænsede områder og endelig RØDT IS-FLAG for adgang forbudt. Hvis disse flag er taget i anvendelse ved en isbelagt sø eller dam, finder man også et skilt, som tydeligt forklarer flagenes betydning. En anden og mere simpel metode for signalering at isens egnethed kan være et skilt med en tegning af en skøjteløber ved egnede steder - og et skilt med en tegning af en skøjteløber med et rødt slash over ved uegnede steder.

Hvis skøjte-instruktører er tilknyttet skøjtefaciliteterne, bør de være alle uddannet og certificeret i genoplivning og førstehjælp, herunder bl.a. brug af defibrillator (AED). Derudover bør komplet førstehjælps- og genoplivningsudstyr være til stede, herunder en defibrillator (AED).

Islivreddere
Hvis skøjtesøen eller skøjtedammen er tilrettet af kommunen, bør kommunen ansætte is-livreddere med uddannelse og certificering i omfattende is-livredning. Et sådant opsynspersonale af is-livreddere ved skøjtesøer og skøjtedamme er lige så uundværligt som kommunens livreddere i en offentlig svømmehal. Is-livredderne bør være iklædt specielle tørdragter, som holder det iskolde vand ude, når de skal i aktion og kan træffe selv at falde igennem isen. Disse dragter (se foto) er designede til at holde is-livredderen varm til enhver tid og de har en god opdrift, så ikke is-livredderen utilsigtet synker til bunds under en redningsaktion. Brandmænd, paramedicinere og politi, bør også være udstyret med disse is-livrednings-dragter samt modtage autoriseret undervisning i is-livredning.

Med sådanne sikkerhedsforanstaltninger kan offentligheden færdes mindre risikobetonet under skøjteløb og is-fiskeri og tragedeier kan undgås.

Vi håber at vore læsere vil give deres kommentarer om Is-livredning til vort online debat forum.

Reference: Gerald M. Dworkin, LifeSaving.com
**