En informativ 16 minutters videosekvens (RMP, 9 Mb), der om-handler den ny mobile platform (Rescue Alive) til islivredning kan aktiveres her

Livreddere sparer tid ved at blive på overfladen og padle sig frem i stedet for at svømme. Overfladeforhold forsinker ikke livredderen i at nå frem. De modificerede padler tillader hurtig bevægelse over is, som er for tynd at gå på. Livredderen arbejder altid i en kontrolleret position over ofret - her i en knælende position. Livredderen løfter aldrig ofrets fulde vægt. Når først seletøjet er spændt på ofret, hjeses ofret op via seletøjet, der glides op over gelænderet. Ofret er hævet over isen og fastspændt og livredderen har overskud til at tilse ofret i stedet for at skulle kæmpe sig ind til land. Oppe på land kan enheden spændes efter en snescoter, hvis der skal køres et stykke i sne.

En informativ 16 minutters videosekvens (RMP, 9 Mb), der om-handler den ny mobile platform (Rescue Alive) til islivredning kan aktiveres her

På intet tidspunkt under en redning har livredderen brug for at hoppe i vandet, endsige forlade platformen. Næste gang du evaluerer en is-livredning, så overvej lige hvilke foredele, der er ved at foretage redningen stående på en platform frem for at skulle løbe og vade i koldt vand - og måske utilsigtet dratte gennem isen.

Ofret er i sikkerhed på Rescue Alive ved hjælp af et patenteret seletøj, som glides hen over gelænderne for at undgå grov håndtering af ofret ved ophalingen og for på samme tid at befri livredderen for tunge løft.

Hurtig tilrigning og redning, når sekunder tæller
Tynd is er en dødsfælde, der hvert år fanger hundredevis af mennesker i Skandinavien. Ofrene har kun få minutter til at hjælpe sig selv, da hypotermi hurtigt lammer et offers evne til at koordinere bevægelserne. Det får ofret til at ryste voldsomt og det slører tankerne.

Sidstnævnte mekanisme - de slørede tanker - oplevede ca. 20 kystlivredder-aspiranter tilbage i 1990, da de i iskoldt vand ved vikingeklubben Isbjørnen skulle svømme fra en markerings-bøje til en anden markerings-bøje og derefter gå op af vandet. Fem af kystlivredderaspiranterne fortsatte simpelthen svømningen desuagtet, at de havde passeret markerings-bøje nummer to.

ÅRSAG: Kystlivredder-aspiranterne var så afkølede og deres hjerner så blokerede af det kolde vand, at de end ikke ænsede at standse svømningen og gå op. I al fald ikke før instruktørerne Arnth Nielsen og Jens Møller Christensen fik sendt et par friske kystlivreddere ud efter dem. Oplevelsen blev der grinet meget af sidenhen. Det var et sidespring. Ud til siden med det.

Men mens ofrets kerne-temperatur falder er det altså således almindeligt, at ofret oplever desorientering. Ikke nok med det. Ofret kan også blive farligt for livredderen - og alt dette sker inden for få minutter efter vandgangen.

Sørg altid for at have det bedste udstyr til is-livredning og koldtvands-livredning. RESCUE ALIVE tillader redningsmanden (m/k) at "løbe" over meget tynd is, idet redningsmandens vægt fordeles over en stor overflade. Desuden kan redningsmanden hurtigt padle sig gennem åbent vand på søen og nå ofret. Enheden vejer ca. 44 kilo og yder en opdrift på ca. 300 kilo. Enheden klappes ud og er klar efter fjernelse af en Velcro strop, der derefter bruges til at tøjre en modificerbar padle

	ISDRAMA: TV2 video clip Se TV2 video: Tre drende reddet fra isflage i Kattegat. Interview med Steen Knør.

Redningsmanden kommer ikke i vandet på noget tidspunkt; der er ikke behov for at svømme for at nå frem til ofret. Redningsmanden bevarer overblikket ved hele tiden at kunne arbejde fra den stabile platform hævet over vand og is. Redningsmanden for en god kontrol over ofret.

Husk at se den informative og underholdende 16 minutters videosekvens (RMP, 9 Mb), om den ny mobile platform (Rescue Alive) til islivredning.
Videoen aktiveres her