Livredning.DK |
OPERATION HJERTESLAG: AED I HJEMMET
KILDE: CBS-News & The Ameriacn Heart Association
Vær forberedt i dit hjem
Men hvis du TROR, at du kunne være en kandidat til et hjertestop i dit hjem, så tal med din doktor. Måske behøver du en AED magen til den, som unge frivillige kystlivreddere anvender ved Vesterhavets badestrande. Automatiske defibrillatorer er meget nemme at bruge, men træning og øvelse er essentiel, og du må også kende til udvendig hjertemassage. Som en del af Operation Heartbeat kampagnen (Operation Hjerteslag) indfører American Heart Association kurser i Automatiske Eksterne Defibrillatorer (AED) i mere end 200 kommuner i USA. De følgende punkter er nogle spørgsmål, (?), og svar, (!), som enkelt forklarer, hvordan AEDs virker. Punkterne er opstillet af American Heart Association: (?) Hvad er en AED? (!) En AED er en computoriseret medicinsk enhed, som kan anvendes til at behandle ofre for pludseligt hjertestop. (?) Hvordan virker en AED? (!) Selvklæbende elektroder placeres på patientens nøgne brystkasse og kabler fra elektroderne er tilsluttet AEDen. De klæbebare elektroder opfanger patientens hjerterytme og transmitterer rytmen til AEDen. En computer inde i defibrillatoren analyserer ofrets hjerterytme og adviserer operatøren om, hvorvidt et elektrisk stød er nødvendigt. AEDer anbefaler kun elektriske stød, hvor der er tale om, at ofrets hjerte har en "stødbar" rytme. En stødbar rytme er oftest det, der hedder ventrikelflimmer (VF). Ventrikelflimmer er en livstruende abnormal hjerterytme, hvorunder hjertets elektriske impulser bliver kaotiske og får hjertet til at dirre og standse med at pumpe blod. Det elektriske stød gives via de selvklæbende elektroder, som er placeret på ofrets nøgne brystkasse. Hvis det elektriske stød er effektivt, vil det stoppe den abnormale hjerterytme og tillade den normale hjerterytme at fortsætte. (?) Hvorfor er AEDs vigtige? (!) AEDs styrker OVERLEVELSESKÆDEN, fordi de kan reducere den tid, der går før et hjertestopsoffer behandles med defibrillation. Når en person får pludseligt hjertestop, foranlediget af ventrikelflimmer (VF), er den eneste behandling en tidlig defibrillation inden for få minutter. Defibrillation er en tilførsel af et elektrisk stød, der stopper VF og tillader hjertets normale rytme at fortsætte. Når et offer kollapser med ventrikelflimmer og pludseligt hjertestop til følge, aftager chancen for overlevelse med 7%-10% fpr. minut, der går, hvor der ikke er givet hjertemassage og defibrillation (Se OVERLEVELSESKÆDEN). I USA er masser af AEDs derfor placeret overalt i samfundet som en del af det projekt, der hedder Public Access Defibrillation (PAD) - en udbredelsesfremmende foranstaltning, der har til formål lære alle amerikanere - ung som gammel - at anvende AED. Ingen ved jo, hvornår man får brug for at kunne betjene en AED. Det kan ske på arbejdet, det kan ske i hjemmet. Tidlig hjertemassage og tidlig defibrillation kan signifikant øge chancen for overlevelse efter et pludseligt hjertestop. (?) Hvem kan anvende en AED? (!) AEDs kan anvendes af ikke-medicinsk personnel såsom politi, brandmænd, folk i flybranchen, sikkerhedsvagter og andre lægmænd, som er tilstrækkeligt AED-uddannede. (?) Kan en AED tage fejl? (!) Det er usandsynligt, at en AED tager fejl. Studier har vist, at AEDs fortolker ofrets hjerterytme mere præcist og hurtigere end erfaren medicinsk nødpersonale. Dertil kommer, at AEDs ikke støder på en ikke-stødbar hjerterytme. (?) Hvis AEDs er så nemme at bruge, hvorfor så alle disse trænings-kurser? (!) Offentligt tilgængelige AEDs er meget brugervenlige og udstyrede med højttaler-stemme samt en knap, der lyser, når der skal trykkes på den. Faktisk kan skolebørn operere effektivt med en AED, der efter nogles udsagn er nemmere at betjene end PlayStation 2. Ikke desto mindre kræver sikker brug af AED mere end blot et tryk på knappen. (Nutidens AED er jo udstyret med kun een knap) En AED bruger må vide, hvordan man identificerer symptomerne på et pludseligt hjertestop - hvornår man skal alarmere paramedicinerne og hvorledes man udøver udvendig hjertemassage.. Det er også vigtigt at modtage træning og uddannelse i netop den type AED, man kan få brug for. På den måde vil brugeren blive dus med enheden og succesfuldt operere i en nødssituation. Træningskurser lærer også brugeren, hvorledes man skal handle under forskellige situationer - såsom placering af de selvklæbende elektroder, når ofret har implanteret PACEMAKER; en meget behåret brystkasse; eller et medicin-plaster. Endelig kan AED-træningskurser dygtiggøre redningsmanden i udøvelse af hjertemassage og defibrillation på den kortest mulige tid. Herved styrkes OVERLEVELSESKÆDEN. Disse faktorer kan forbedre overlevelsesraterne efter hjertestop foranledigede af ventrikelflimmer. Til stadighed modtager nye udpegede potentielle AED-redningspersoner i den amerikanske civilbefolkning undervisning fra American Heart Association. Det drejer om lægmands-kurser under navnet Heartsaver AED. Disse kurser, Heartsaver AED, afholdes hver dag over en bred kam i alle USA's stater. Imens er Danmark stadig på trillebørestadiet, vil nogen nok mene.
** tl
** RELATEREDE EMNER:
Er ventetiden planlagt mord? Avis skaber debat om mangelen på AED hjertestartere i Danmark Se og hør PowerHeart AED Demo i FLASH (med orginal lyd) 550 stk. AEDs til New York skoler Uerfarne kan anvende defibrillatorer De fire led i OVERLEVELSESKÆDEN Diverse fotos af ny defibrillator (AED) Derfor POWERHEART AED på badestranden Derfor POWERHEART AED til politiet Lille hjertesag stor folkesag (PAD) Derfor POWERHEART AED til brandvæsen En AED med en Ph.D. AED i virksomheder AED i firmaet er god forretning AED'ens vej til lægmandsbrug 60 folkeskoleelever på strandtur AED er brugervenlig - selv for børn DELTAG I ON-LINE DEBATFORUM OM INSTITUTIONER & LIVREDNING Socialminister Henriette Kjær om baderegler for institutioner (DEBATINDLÆG) TV2 Nyhederne skrev om drukneulykken ved Hornbæk strand (pop-up window) DRUKNING, GENOPLIVNING & REDNINGSAKTIONER OPGAVERNE PÅ STRANDEN KYSTMORFOLOGI TURIST-ASPEKTET HISTORIE REDNINGSUDSTYR UDLANDET KYSTLIVREDDERPRØVEN |