Incitamentet for offentlig adgang til defibrillatorer
Hjertestop er ofte resultatet af en underliggende hjertesygdom. De fleste hjertestop klades pga. en abnormal hjerterytme arrhytmia. Ventrikelflimmer (VF) er den mest forekomne arrhytmia, som medfører hjertestop. VF er en tilstand, hvor hjertets elektriske impulser pludselig bliver kaotiske, ofte uden advarsel. Dette resulterer i, at hjertets pumpefunktion pludseligt sættes ud af drift og standser. Når et hjertestop indtræffer, mister ofret bevidsthed, har ingen puls og stopper med at trække vejret. Død følger inden for minutter.

Defibrillation er den eneste kendte terapi for VF. Denne teknik med at give elektrisk stød kan genskabe hjertets normale rytme, hvis hjælpen gives inden for minutter efter hjertestoppet. For hvert minut, der går uden defibrillation, formindskes ofrets chancer for overlevelse med 7% - 10%. Efter så lidt som 10 minutter er meget få genoplivningsforsøg succesfulde.

Sådan ser forsiden ud på den i USA husstandsom-delte folder om, hvordan man som borger opretter et lokalt beredsskab med defibrillatorer (AEDs) i sit nærmiljø. Det røde lyn symboliserer det 3. led (defibrillation) i OVERLEVELSESKÆDEN

Traditionelt lå muligheden for defibrillation ene og alene i hænderne på medicinsk personale. De var trænede til at fortolke arrhytmias og til at beslutte, hvornår et stød var påkrævet. Overlevelse afhang af at paramedicinere ankom hurtigt og at de medbragte en defibrillator.

Desværre er en tilstrækkelig hurtig udrykning ikke altid mulig for paramedicinere. Selv de bedste paramedicinere oplever dage med myldretrafik, vanskeligt tilgængelige bygninger, afspærrede veje og passager, store bygning og langsomme elevatorer. I New York for eksempel - hvor udrykningspersonalet slås med ekstrem trafik, tager det i snit 12 minutter for en ambulance at nå frem. Ikke overraskende, at overlevelsesraten for hjertestop er under 2 procent.

Nutidens generation af defibrillatorer kaldes automatiske eksterne defibrillatorer (AEDs) og de gør det muligt for trænede redningspersoner at levere en defibrillation. De nye AEDs er sikre, effektive, lette, enkle at betjene, brugervenlige og relativt billige (ca. §3.000 stykket, se dagens valutakurser). Er der mange lægfolk i samfundet, som er udstyrede med AEDs, kan mange dyrebare minutter spares og overlevelsesraten for hjerteinfarkt forbedres. Faciliteter som sikkerhedsfolk, sportscentre, store hoteller, koncerthaller, højhuse, gågader, indkøbscentre osv., kan have gavn af AEDs og uddanne ansatte i at bruge dem. Dette er en del af public access program (PAD), der i bund og grund drejer sig om vid offentlig adgang til defibrillatorer (AEDs).

American Heart Association anbefaler stærkt en indførelse af PAD-programmet i alle dele af samfundet, da det kan redde tusindvis af hjertestopsofre. Materialet i dette program hjælper dig med træffe de rigtige beslutninger, når du ønsker tilgængelige defibrillatorer (AEDs) i dit nærmiljø.

Hurtigt overblik over opstilling af PAD-programmet
American Heart Association har som mål at hjælpe forretninger og andre faciliteter med at indføre PAD-programmet, så offentlig adgang til defibrillatorer (AEDs) opnås og overlevelsesraten for hjertestopsofre forbedres. Dette overblik opsummerer kort aspekter, der er involveret i implementeringen af PAD-programmet. Detaljeret information til hvert emne er at finde på folderens pockets. I bestræbelserne på at publicere info om automatiske eksterne defibrillatorer anbefaler American Heart Association ikke visse AEDs frem for andre. Informationer om AEDs er kun en guide, der kan give et forhåndskendskab til kvaliteter ved defibrillatorer (AEDs), så man køber netop den AED, der passer til den aktuelle alarmeringsplan.

Elementer i et PAD-program

1. Uddannelse af udpegede redningsfolk til hjertemassage og AED-defibrillation.
• Enhver borger, som forventes at kunne give hjertemassage og AED-defibrillation, bør uddannes.
• American Heart Association har udviklet et såkaldt Heartsaver AED-kursus, som kan fås i kommunale uddannelsescentre i de fleste byer.
• Kurset varer cirka 3½-4 timer, hvor deltagere modtager et bevis, hvis de med succes består dels en skriftlig prøve, dels en demonstrationstest.
• For at opnå information om kurset i dit nærmiljø, ring til din nærmeste American Heart Association eller til 1-800-AHA-USA1 (1-800-242-8721).

2. Få en mediciner til at hjælpe med sikring af kursets kvalitetskontrol.
• Federal Drug Administration (FDA) forlanger en mediciners underskrift ved køb af en AED
• American Heart Association anbefaler derudover, at man involvere yderligere en mediciner til at sikre, at det PAD-beredsskab, man implementerer i nærmiljøet rent faktisk er effektivt til mindste detalje.
• Kontakt American Heart Association, når denne mediciner skal findes i dit nærmiljø.

3. Samarbejde med det eksisterende lokale paramedicinske nødalarmerings-beredsskab.
• Før du etablerer et PAD-beredsskab i dit nærmiljø, bør du spørge eksisterende lokale paramedicinske nødalarmeringsberedsskab om behovet.
• De lokale paramedicinere har brug for at vide, præcis hvor AED'erne er placeret, så dette kan ses på deres interne 1-1-2 (USA anvender et andet alarmnummer, som vi ikke nævner her, red)
• Ved at holde en tæt kontakt til det paramedicinske beredsskab, kan der spares dyrebare sekunder under hjertestopsalarmer og chancen for overlevelse øges.

4. Brug og vedligeholdelse af AEDs, ifølge fabrikanters specifikationer.
• Alle AEDs kan minde om hinanden. Imidlertid er det vigtigt for brugeren at være uddannet til at bruge netop det valgte udstyr på den tiltænkte måde.
• AEDs kræver en minimal vedligeholdelse, men de bør løbende tjekkes, så de er klar til brug, den dag alarmen går.
• Ved gentagne gange og til stadighed at læse fabrikantens produktbeskrivelse, vil man have alt present, den dag alarmen går.

AED-uddannelse af lægmand & didaktik
(1. element i et PAD-program)
I takt med at antallet af PAD-initiativer (Public Access Defibrillator) øges over en bred kam i USA's befolkning, bliver emnet "AED-uddannelse af lægmand" mere og mere relevant. Tidligere tiders manuelle defibrillatorer krævede masser af uddannelse. Brugere af disse modeller måtte være i stand til visuelt at aflæse patientens hjerte arrhytmi, som bliv vist på en skærm, der var tilsluttet defibrillatoren. Efter gennmgående analyse af hjerterytmen ville brugeren være i stand til at afgøre, om hjertet behøvede defibrillation. Og var dette tilfældet, ville brugeren manuelt udløse et elektrisk defibrillerende stød. Som følge af den intense uddannelse og træning dette krævede, var defibrillation forbeholdt højtuddannet og trænet medicinsk personale som paramedicinere, sygeplejersker og læger. Men i de tidlige 1990'ere kunne man takke teknologien for udviklingen af Automatiske Eksterne Defibrillatorer (AEDs), der gjorde det muligt for lægmand - selv børn - med næsten intet AED-kendskab at benytte en AED til at genskabe en normal hjerterytme og redde liv. Mange liv.

Hvorfor behøver man uddannelse i AED, når de er så lette at bruge? En AED kan analysere den elektriske aktivitet i et hjerte og automatisk give et elektrisk stød, hvis det er påkrævet. Ikke desto mindre er det nødvendigt at sikre, at enheden anvendes så effektivt som muligt, og at sikkerheden for brugeren og tilskuere er ok. Træning og uddannelse i AED er med til at højne overlevelsesraten og at sikre, at brugeren ved:

• Hvordan man genkender hjertestop og hjerteanfald
• Hvorfor og hvordan man aktiverer alarmcentralen
• Hvordan man vinder livsvigtig tid ved at give korrekt hjertemassage indtil der ankommer en AED
• Hvordan man behandler patienten og afgør, om en AED er påkrævet
• Hvordan man tilslutter AED elektroderne, om nødvendigt, og sikrer en korrekt anvendelse
• Hvordan man følger sikkerhedsprocedurerne og beskytter bruger og tilskuere
• Hvordan man arerer i usædvanlige situationer (såsom ofre med implanteret defibrillator eller brug af AED på et offer, der ligger i vandet)

  ---

  
  AED-kurser fra American Heart Association til lægmand
  For at imødekomme behovet for uddannelse og træning af lægmand, har American Heart Association udviklet et koncept med navnet Heartsaver AED for Lay Rescuers and First Responders. Dette 3½-4 timers kursus uddanner borgere, politifolk, brandmænd, flypersonale, sikkerhedsfolk, pædagoger m.m. til at kunne udøve essentiel hjertemassage og defibrillering med en AED. Kurset Heartsaver AED benytter en motiverende video og adskillige videos med rekonstruerede situationer, hvor AED er anvendt. Men også en scenario-baseret øvelsessekvens, en evaluering af indlært AED-brug samt en case-baseret evaluering til indøvelse af den kompetence, der er nødvendig for en korrekt brug af AED.

  Disse kurser tilbyder en forskelligartet uddannelsesmodel baseret på eksisterende research fra adskillige nationale pilotprogrammer i USA. På denne baggrund og efter metodisk-didaktiske overvejelser består AED-kurserne fra American Heart Association af disse 6 metodikker:

  1) Kriterie-baseret:	Bestået evaluering baseres på skriftlige og praktiske prøver
  2) Video-baseret:	Motiverende videos med rekonstruerede eksempler sikrer en ensartet og effektiv undervisning
  3) Instruktør-baseret:	Instruktøren underviser AED-kursisterne og tester herefter deres udytte af undervisningen, dels med spørgsmål, dels med praktiske øvelser.
  4) Scenario-baseret:	Praktiske øvelser med udgangspunkt i virkelige hændelser, der er rekonstrueret på video
  5) Hands-On:	Kurset sikrer den fornødne tid, der skal give AED-kursisterne den praktiske kunnen
  6) Fleksibilitet:	Kurset kan modificeret og rumme adskillige befolkningstyper og typer af AEDs

Medicinsk tilsyn med AED-kurser
(2. element i et PAD-program)
**

--
--
--
--
--
--
MERE AF OVERSÆTTELSEN AF PAD-PROGRAMMET FRA AMERICAN HEART ASSOCIATION BRINGES OM KORT TID PÅ DENNE SIDE. VI HÅBER DU BOOKMARK´er OG VENDER TILBAGE OM FØJE TID.
MED VENLIG HILSEN

LIVREDNING.DK, DEN 09. NOVEMBER 2002
**