Livredning.DK
Livredning.DK + Kystlivredning.DK
Nyhedsmedie for Kystlivredning • Lifeguard Page of Scandinavia, Danish Section( (+45) 9811 5454 • Editorial staff
FORSIDENDrukningKystmorfologiTurist-aspektHistorieUdlandetRedningsudstyrAEDSiteMap
Opgaverne Litteratur Kystlivredderprøven Online ForumMail ServiceA-ZRedaktion

LIVREDNING OG SELVREDNING FRA SYNKENDE BILER

Nyhedsmedie for Kystlivredning Ofte kører biler i havnen. Men hvor ofte er man i stand til at handle korrekt som redningsmand? Og hvor ofte er man som forulykket passager eller chauffør i stand til at udøve basal selvredning? Ikke ret tit. Her giver LIVREDNING.DK nogle fif og fakta fra den amerikanske livredningsforfatter Gerald M. Dworkin, der har forsket i emnet.

Baseret på et studie fra 1961 i Williamstone, MI, ledet af Michigan State Police, the Indiana University Health and Safety Department, the Michigan Highway Department, og the American Red Cross, blev det anslået, at cirka 400 personer mistede deres liv som følge af indespærring i biler, som var kørt i vandet. De fleste biler vil flyde på vandoverfladen i 30 - 60 sekunder. Derfor er det yderst vigtigt, at personerne i vognen straks forsøger at komme ud af kabinen inden bilen har taget så meget vand indenbords, at den med et synker i dybet.

Karakteristika for synkende biler

  • Biler med alle vinduer lukkede vil flyde i længere tid end dem, der har alle vinduer åbne. Lukkede vinduer kan i visse tilfælde forøge chancen for redning.
  • Biler med motoren foran vil synke med snuden først. I en vanddybde af 5 m eller mere vil sådanne biler ofte hvile på taget, da de "har slået en halv koldbøtte" på vej ned.
  • Dørene kan ikke åbnes før vandpresset på indvendig side af bilen svarer til trykket på udvendig side. Når bilen er helt fyldt med vand, kan dørene åbnes, hvis ikke bilen har fået struktur-skader.

Flugt og selvredning
KLIK TEGNING FOR FORSTØRRELSE I. Snudesynkning af bil sker, hvis bilmotor sidder forest.
Tegning: The Royal Life Saving Society U.K. KLIK TEGNING FOR FORSTØRRELSE II. Agtersynkning af bil sker, hvis bilmotor sidder bagest.
Tegning: The Royal Life Saving Society U.K.
Brug af sikkerhedssele vil forøge chancen for, at bilens passagerer og fører overlever bilens ofte voldsomme sammenstød med vandet efter luftturen ud over en havnekaj.

  • Den bedste flugtteknik fra en bil, som flyder på overfladen med hjulene nedad, er gennem et åbent vindue før vandet er nået op til vindues-niveau.
  • Hvis bilen synker hurtigere end de ombordværende kan nå at krybe ud, mens bilen er i overfladen, bør de ombordværende placere sig i den bageste del af kabinen for at kunne trække vejret i fangede luftlommer, imens en flugtvej planlægges.
  • En flugt kan iværksættes enten ved at åbne det nærmeste vindue eller ved at åbne en bildør, når presset på udvendig side svarer til presset på indvendig side. En anden mulighed er at presse bagruden ud af bilen. Dette kan gøres ved at placere begge fødder i bagruden og stemme til af alle kræfter. Desuden er bagruden ofte fremstillet i et særligt glas, der let bringes til sønderdeling og smuldring ved et enkelt slag med en hammer eller lignende hårdt materiale.
  • Vand som løber ind i bilen gennem et åbentstående vindue, mens bilen synker, gør det ekstremt vanskeligt, for bilens ombordværende at flygte ud gennem netop dette vindue. Bilens ombordværende bør vente med at flygte ud af dette vindue indtil vandstanden i bilen er over vinduets øverste kant - hvilket hurtigt sker, når først bilen er godt fyldt med vand.
Livredning fra udvendig side af bilen
  • Hvis bilen flyder på overfladen med alle vinduer lukkede, er den bedste løsning for en redningsmand ofte at smadre bagruden med en hammer eller stor sten. Bagruden vil herved sønderdeles og smuldre.
  • Redningsfolk, der forsøger at nå ind til bilens ombordværende gennem et vindue, må være opmærksomme på den kraftige sugevirkning, som er her, imens bilens kabine fyldes med vand og forsvinden under vandoverfladen.

    Som et supplement til de ovenfor nævnte anbefalinger, som er et resultat af Michigan Studiet, giver livredningsforfatter Gerald M. Dworkin fra LifeSaving.com følgende råd, når han underviser nye livredningsaspiranter:

  • Der skal så lidt som 18 cm vand til at føreren af en lille bil totalt mister herredømmet. Dette kan have betydning på steder med oversvømmelse og kraftig strøm, hvor biler med et rives ud på dybt vand og synker til bunds.
  • Før en mindre bil køres over isen, bør isen være mindst 25 cm tyk. Ikke desto mindre kan selv 25 cm tyk is slå alvorlige revner. Stimer af fisk kan ved deres svømning sende varmt bundvand op mod overfladen, hvilket kan svække isens bæreevne. Andre is-svækkende faktorer kan være strømme under isen, vandafledningsrør fra huse, etc.

En vigtig detalje, som ofte må tages med i redningsovervejelserne, hvor biler synker eller er sunket, er den omstændighed, at nutidens biler ofte er udstyrede med elektriske vinduer, der kun elektronisk kan rulles op eller ned. Under en synkeulykke i f.eks. et havnebassin er det lidet sandsynligt, at disse vinduer kan åbnes. Derfor er eneste flugtmuligheder (A) at åbne dørene, når først bilen er under vand og udvendigt og indvendigt tryk er ens, (B) ved at stemme bagruden ud af bilen med fødderne, eller (C) ved at sparke sidevinduerne ud.

Vi opfordrer alle redningsorganisationer til, at de til stadighed indøver livredningsteknikker, som hurtigt kan befri indespærrede mennesker i synkende eller allerede nedsunkne biler. Det kræver naturligvis masser af træning, men også udstyr og redningsmandsbeklædning egnet til koldtvandslivredning og islivredning. Af udstyr kræves der bl.a. tørdragter (DrySuits), særlige PFD-redningsveste til islivreddere (PFD = Personal Flotation Devices), slagsikrede livredningshjelme, neopren-handsker etc. Endelig må livredningspersonalet være udstyret med sikkerhedssele-saks og vindues-hammer, så der kan skabes hurtig adgang til - og befri - indespærrede personer i en nedsunket bil.
**

tl



[ Send denne side til en ven ] [REDAKTION] [BOOKMARK]


**
RELATEREDE EMNER:

Kend kystlivredderens FLAG
KYSTLIVREDDER-FLAG: Læs hvad grønt, gult og rødt flag i livreddertårnet betyder.
Foto: Livredning.DK

Isen er farlig
Islivredning (Om isens bæreevne: Myte & Virkelighed)
Hypotermi
Diverse fotos af ny defibrillator (AED)
Derfor POWERHEART AED på badestranden
De fire led i OVERLEVELSESKÆDEN
DRUKNING, GENOPLIVNING & REDNINGSAKTIONER
OPGAVERNE PÅ STRANDEN
KYSTMORFOLOGI
TURIST-ASPEKTET
HISTORIE
REDNINGSUDSTYR
UDLANDET
KYSTLIVREDDERPRØVEN




Livredning.DK

WWW Livredning.DK

Op igen
Copyright © 1990-2005  *  Nyhedsmedie for Kystlivredning / Lifeguard Page of Scandinavia, Danish Section, Livredning.DK
FORSIDENDrukningKystmorfologiTurist-aspektHistorieUdlandetRedningsudstyrAEDSiteMap
Opgaverne Litteratur Kystlivredderprøven Online ForumMail ServiceA-ZRedaktion