I samme år blev den danske kystlivredderprøve født. Det skete på Aalborg Sportshøjskole.

Dengang havde jeg som elev på Aalborg Sportshøjskole den glæde at gennemføre prøven, som jeg trods svømmebaggrund troede uopnåelig. Jeg var betænkelig, men betvang mig, og den praktiske del med mangeartede prøvelser og toturagtig svømning i iskoldt vand var snart i hus.

Også den teoretiske del førte deltagerne hele vejen rundt, og man fik lejlighed til at snuse til et stort udvalg af viden, der allerede dengang var på området. En viden, der foruden fysiologi og anatomi på højt niveau bl.a. omfattede det sidste nye inden for livreddende førstehjælp samt kystmorfologi og sejlads under forskellige former.

Her bidrog Jens Møller Christensen med et utal af erfaringer hentet fra en mangeårig ansættelse ved livredningstjenesten i Nordsjælland.

Svømmebogsforfatteren lektor H. C. Arnth Nielsen underviste også i såvel den praktiske som den teoretiske del, og der blev lagt op til, at deltagerne skulle lære at vurdere og at træffe hurtige beslutninger i en snæver vending. Det er kun muligt, hvis man "kender sig selv" og kender til teamwork.

Supermandssyndrom

Uden at støde nogen, vil jeg mene, at den kosmetiske muskelpragt som regel betyder mindre end egenskaber som snarrådighed og konduite. Som kystlivredderuddannet gennem 10 år (skriver 1996, red.) og med praktisk erfaring fra Nordsjælland og fra Blokhus/Løkken, hvor jeg har været med siden starten, er det nemlig blevet min oplevelse, at det gængse forestillingsbillede af en muskuløs og poserende livredder kun er berettiget i tegneseriernes fantasiverdener. Råstyrken skal naturligvis være der, men enhver supermand (m/k) bør indse, at muskelpragt faktisk betyder mindre end behændighed. Især når man er oppe mod naturens kræfter.

Skræddersyet

Skal man sætte trumf på, kan man godt sige, at denne undervisningsform altid vil sikre en skræddersyet uddannelse.

Som skipper for den daglige drift ved Blokhus/Løkken kan jeg rose de senere årgange af dygtige kystlivreddere fra Gymnastikhøjskolen i Ollerup. De har bidraget med nye fif og fiduser på strandene, som vi ældre kystlivreddere og veteraner har taget til os.
Fornyelse var der også at spore, da jeg tilbage i 1990 tog prøven for anden gang, men henlagt til Trænerskolen i Aalborg. Hér fornemmede jeg større alsidighed og en fængslende fordybelse fra første færd.

Liv øg død 

"I har fem minutter at gøre godt med. De kan betyde liv. De kan betyde død. Udfaldet er helt op til jer!" - Kunstpause.

Vi mærkede allesammen blodet bruse i tindingerne og gåsehuden melde sig. Aldrig havde jeg i kystlivredningssammenhænge hørt noget, som i al sin enkelthed var så rigtigt!

Indledningen var et pædagogisk perfekt boksestød, der gik rent ind. Efter vi allesammen var bragt til tælling i første omgang og havde sundet os, var stilen lagt. Det hele handlede altså om sølle fem minutter!

Bæredygtigt niveau 

Derfor er det min overbevisning, men også erfaring, at de nye kystlivreddere, der hver sommer ses ved Blokhus/Løkken har professionelt potentiale. Naturligvis vil der ved enhver uddannelse kunne peges fingre ad eventuelle småmangler, men med kystlivredderuddannelsen løftes man op på et bæredygtigt niveau, hvor nøgternhed og overblik er altafgørende.

Dog er vi som kystlivreddere klare over, at man aldrig nogensinde vil være færdiguddannede, og at kystlivredderuddannelsen skal ses som et grundlæggende og solidt skelet, der bygges videre på hen ad vejen.

Efterkritik 

Denne konstruktive "efterkritik" - der står som den oplagte brobygger mellem tidligere indlært kursusteori og praksis på stranden - kommer fra kystlivreddere, som alle helhjertet brænder for sagen med at undgå drukneulykker, og det giver hver aften når solen går ned over Vesterhavet et fagligt udbytte, der er i top.

Stranden 

Selv om det er rart med solskin, solbrændthed og dejligt vejr hver dag, må man hele tiden tænke på, at ulykkerne ofte indtræffer når man mindst venter dem. Man må være hurtig, når man fra tårnet observerer en ældre dame få et ildebefindende i vandet, eller et barn drive til havs på en luftmadras.

Det handler altså om at være på stedet, når tingene sker. Vi kan forebygge drukneulykker, og så betyder det ikke noget, at vi hverken er læger eller Falckfolk 

Vi kunne også dele ud af vore indhøstede erfaringer  ved at afholde små redningskurser og konkurrencer for strandens interesserede gæster og friluftsfolk. Dem kan vi give tips om selvredning og strandalarmering eller det nyeste fra USLA (United States Lifesaving Association).

Men også naturen kan have brug for førstehjælp, som når et stort antal hjælpeløse sælunger skylles op på strandbredden. Derfor ønsker vi fremover at oplyse om naturbeskyttelse, og belønne strandens deltagere med et velfortjent diplom til evig minde.

Begge køn er repræsenteret på stranden og supplerer fint hinanden med det, de er gode til. Nogle gange er der brug for råstyrke og andre gange må man optræde myndigt eller pædagogisk, som da en pige gav nogle uansvarlige jetskifolk en opsang og to minutter senere var i gang med at trøste en fem-årig norsk dreng, der var blevet væk fra mor og far.

Indlogeringen på strandene ved Blokhus/Løkken er primitiv, og det ville være ønskeligt med bedre kår og komfort. Men mon ikke kystlivreddere med den rette iboende pionérånd forstår at tilpasse sig en leveform med sand mellem tænderne, salt i håret og lyden af bølgebrus døgnet rundt. Primitivt og spejderagtigt vil nogen nok sige. Men meningsfuldt.

Folkesag 

Kystlivredning i Nordjylland er på vej. Med to reddede menneskeliv ved Blokhus/Løkken i sommer (skriver 1995, red.), føler vi som kystlivreddere, at det hele nytter noget.