Da badesikkerhed i swimming-pools er et vigtigt emne for hotel-brancen, er det vigtigt for et hotels ledelse at kende og forstå de grundlæggende principper for badesikkerhed. Hoteller med små varme swimming-pools kan med stor gavn og sikkerhedsmæssig fortjeneste anvende de samme teoretiske sikkerheds-principper, som gælder for kystlivredderne ved badestranden:

A) At forebygge hændelser (Prevention);
B) At genkende hændelser og deres potentielle udviklinger (Recognition); og
C) At styre hændelser eller deres potieltelle udviklinger (Management).

FOREBYGGELSE (Prevention)

For at forebygge ulykker i vandet, bør livredderne i samarbejde med ledelsen udvikle en serie af forebyggelses-strategier.

Et omfattende program for risiko-bekæmpelse bør udarbejdes og implementeres. Der kræves input fra samtlige livreddere og ledere, for at nå frem til en beskrivelse af: (A) Hvorledes overhængende farer for vandrelaterede ulykker fjernes; og (B) hvorledes et ordensreglement med forbudte og tilladte aktiviteter for det badende publikum skal se ud.

PRM & overvågning. Akronymet PRM står for PREVENTION, RECOGNICTION og MANAGEMENT. Livreddere må være årvågne på jobbet og konstant udføre en optimal visuel skanning. De må kunne forudse enhver risiko for de badende i og "omrkrig" vandet og være i et konstant beredskab med en minimal responstid. Foto: Livredning.DK

Programmet for risiko-bekæmpelse bør inkludere et komponent af offentlig uddannelse, en risiko-vurdering, udviklings- og forebyggelsesstrategier, implementering af guidelines, og træning. Hvis et hotel ikke yder en livredder-service i deres bassiner må der opsættes skiltning med grundige og tilstrækkelige oplysninger om den manglende badesikkerhed:

Det må være ledelsens ansvar at udarbejde et sæt Standard Operations Procedurer (Standard Operating Procedures, SOPs) eller Standard Operations Guidelines (Standard Operating Guidelines, SOGs), som vejleder personalet ved vandet (d.v.s. swimming pool personale, ledelse & livreddere etc.). Disse SOPs eller SOGs kunne omfatte forventede redningsaktioner & alarmeringer, "politikker", procedurer etc.

Redningsplaner (Emergency Response Plans, ERPs) bør udvikles og implementeres - og al tilknuttet personel må jævnligt gennemgå potientielle alarmerings- og redningsprocedurer. for at sikre, at alle de tilstedeværende har evnen og konduiten til at handle korrekt, når alarmen går. Udviklingen af livreddernes redningsplanen kræver en vedholdende træning og et øje for nye potentielle for det badende publikum. Meningen med risiko-forebyggelse er selvsagt, at eliminere farer relaterede til brugen af badestedet og dets faciliteter.

En omfattende analyse af potentielle farer ved vandet kræver at man:

GENKENDELSE (Recognition)

Hvis livredder-overvågning er til stede, må livredderne effektive lære de overvågningsprocedurer og og teknikker, som er specifikke og karakteristiske for de faciliteter, de overvåger. 30-Sekunders-Reglen og 10/20-Reglen bør overholdes af livredningspersonalet. Det er ledelsens ansvar, at livreddernes kvalifikationer svarer til disse standarder.

30-Sekunders-Reglen siger, at livredderne må være i stand til at udøve en effektiv overvågning af deres ansvarsområde og at kunne redde et voksent menneske op fra bunden af bassinets fjerne ende inden for 30 sekunder. Hvis dette ikke er muligt p.g.a. bassinets størrelse eller p.g.a. antallet af badegæster i området, må en ekstra livredder stationeres - eller også må antallet af badegæster begrænses.

10/20-Reglen siger, at livreddere under deres konstante og effektive overvågning, må være i stand til at vurdere og genkende en potentiel fare for badegæsten samt at aflæse enhver badegæstens kropsprog inden for en periode af 10 sekunder. Hvis en indgriben skønnes nødvendigt, må livredderen være i stand til inden for 20 sekunder at være kommet den forulykkede badegæst til undsætning. For at kunne opnå dette, må livreddderen befinde sig et passende sted med godt udsyn og muligheder for et godt afsæt.

Livreddere må være årvågne på jobbet og konstant udføre en optimal visuel skanning. De må kunne forudse enhver risiko for de badende i og "omrkrig" vandet og være i et konstant beredskab med en minimal responstid. Desuden skal livredderen til hver en tid være i stand til at "aflæse" personer på bunden af bassinet. Dykker de for sjov, har de problemer etc.

Når grupper af mennesker anvender faciliteterne, er det gruppens ledere, som har ansvaret for overvågning og opsyn, uanset, om der er livredderopsyn eller ej. Hvis der ikke er livreddere tilknyttet bassinet, må bassinets ejere advare gæsterne om dette. Det må også gøres klart for gæsterne, at de må holde øje med hinanden. Bassinets ejere bør informere den besøgende gruppes badegæsters ledere om, hvilke sikkerhedsregler, der gælder for stedet.

Sker der en ulykke ved vandet selv om der er en livredder til stede, skyldes det typisk een af følgende tre faktorer, som går under navnet RID-FAKTOREN:

(RID-faktoren - er et livredningsteorigrundlag opstillet af drukneforskeren Frank Pia)

• R = Recognition = GENKENDELSE: Overvågnings-personalet genkender ikke badegæstens faretruende situation, fordi det ikke befandt sig et passende sted eller fordi det ikke var tilstrækkeligt årvågen.
• I = Intrusion = FORSTYRRELSE: Overvågnings-personalet identificerer eller genkender ikke ulykken eller ulykkens potentiale p.g.a. engagement i aktiviteter (f.eks. vedligeholdelsesarbejde og istandsættelse af diverse redningsudstyr), som forstyrer arbejdet med at opretholde en effektiv overvågning.
• D = Distraction = DISTRAKTION: Overvågnings-personalet genkender ikke ulykken eller ulykkens potentiale p.g.a. engagement i distraherende aktiviteter (f.eks. telefonsamtale, læsning, samtale med andre livreddere og kolloger, etc.), som umuliggør et effektivt overvågningsarbejde.

Livredningspersonalet er undervist i generel overvågningsteknik såsom visuel skanning. Ikke desto mindre er det ledelsens opgave at sørge for, at livredderne rent faktisk lever op til krav og normer for overvågningsteknik. Overvågningsprocedurer varierer fra sted til sted og afhænger af omgivelserne, herunder faciliteters design, antallet af badegæster, antallet af livreddere og andet overvågningspersonel, aktiviteter som badegæsterne deltager i, etc.

Livreddere må aldrig hyggesnakke med andre livreddere eller badegæster under vagten, da dette kan distrahere og forstyre overvågningen.

STYRING (Management)

Reglement for overvågning og badesikkerhed skal til stadighed revurderes af livreddere og ledelse i fællesskab. Livreddere og det øvrige overvågningspersonel må vedholdende identificere og fjerne opståede potentielle faremomenter. Herved opnås en overordnet styring af badesikkerheden.
**