VISUEL SKANNING
    Det badende publikums sikkerhed er afhængig af en effektiv og kontinuerlig overvågningsteknik fra strandens kystlivreddere.
Lignende evner til at uophørligt at kunne koncentrere sig om
overvågning gennem længere tid findes inden for andre proffes-
sioner. Monotone og/eller kedelige opgaver finder man blandt piloter og redningspersonale i luftfarten samt tog- og buschauffører. Til dato er der udgivet ganske lidt litteratur om effektive metoder for livreddere til overvågning af deres område ud for livredningsposten. Teknikker, der kan have positiv og negativ effekt på livredderens koncentration bliver diskuteret og præsenteret her på Livredning.DK.  

Det følgende er skrevet med baggrund i afhandlingen "Visual scanning and attention span in Lifeguards" .  

    I Australien er drukning den femte mest almindelige ydre  dødsårsag efter bl.a. selvmord og trafikulykker på vejene. Der var i alt 11.158 livredninger på Australiens kyster i livreddersæsonen 1996/97. SLSA's samlede antal redninger har dermed rundet 410.000 siden organisationens stiftelse i 1906. Der var 143.983 forebyggende aktioner i livreddersæsonen 1996/97 (primo oktober til ultimo April), næsten 3.000 flere end året før. Forebyggelse af drukning og andre ulykker i vandet er et af de vigtigste aspekter i livredderens opgaver. 

DRUKNING PÅ VIDEO 
    Drukneforsker Frank Pia, USA, har undersøgt og filmet virkelige drukninger og livredninger. Det blev til en film med navnet "On Drowning". 
Efter disse studier hævder Frank Pia, at mennesker, der kommer i vanskeligheder i vandoverfladen, udviser adskillige typer af adfærd. Dog opdeler Frank Pia de mange adfærdstyper i to, nemlig “nød-situationen” og “drukne-situationen”

NØD-SITUATIONEN
    Nød-situationen rammer en person, der er ude af stand til at nå i sikkerhed uden hjælp. På grund af flyde- og svømmeevner er de dog i stand til at vinke eller råbe efter hjælp. Denne adfærdskategori af  mennesker i nød - nød-situationen - gør det lettere for kystlivredderen på stranden at opdage dem, end hvis der var tale om den anden kategori, drukne-situationen.  
  

DRUKNE-SITUATIONEN
Drukne-situationen kan ifølge Frank Pia inddeles I ”Passive ofre” og ”Aktive ofre”: 

DET PASSIVE DRUKNEOFFER
    Det passive offer synker under vandet uden at vifte eller råbe efter hjælp – normalt pga. en pludselig mistet bevidsthed. Grundene kan være hjerteanfald, hyperventilation, hjerneblødning, kuldechok eller alkoholpåvirkning. Disse reaktioner kan være meget svære at opdage. Livredderen bør være opmærksom på at den slags passive ofre kan forekomme, når han mindst venter det.  

DET AKTIVE DRUKNEOFFER
    Den aktive og druknende ikke-svømmer/svage svømmer udsender signaler I form af viften og råben, hvilket en kystlivredder med trænet øje snart opdager. Vigtigt at bemærke, at de vifter deres arme sideværts og kaster hovedet bagud. For en livredder med utrænet øje vil det inde fra stranden blot virke som om, at det aktive offer leger og har det sjovt i vandet. Hvor om alting er, er der tale om en person, der er ved at drukne i vandet. "However, they are drowning and desperately need to be saved," som Pia udtrykker sig. Fank Pia opdagede, at ofret normalt kæmpede for livet I 20-60 sekunder I vandoverfladen før det stille sank under overfladen. Han kalder den karakteristiske bevægelse ofret udviser under drukning for “Instinctive Drowning Response” og hævder, at trænede livreddere bør kunne opfatte, at et menneskeliv er i fare. Frank Pia hævder, at det, han kalder “the instinctive drowning response”, har fire basale og kendetegnende særpræg:  

1. En karakteristisk vertical kropsposition i vandet. Benene hænger lodret og peger direkte mod bunden.denne kropsstilling hæmmer kroppens flydeevne.  
   
2. Instinktive armbevægelser. Ofret forsøger at holde hovedet ovenvande ved at slå plaskende i vandet med begge arme. Hvor om alting er, kan ofret ikke hæve armene højt nok til at vinke efter hjælp. For en ikke-trænet livredder kan det på afstand virke som om den druknende leger i vandet og har det sjovt.  
   
3. Hovedet er bagoverbøjet I forsøg på at få ansigtet ovenvande, så der kan åndes. Mens ofret forsøger at ånde, kan der ikke gøres forsøg på at tilkalde hjælp. Ofret er sjældent i stand til at råbe. Dette skyldes kroppens egen selvopretholdelsesdrift, der vægter åndedræt højere end tale.  Mens der foregår en ekstrem kamp for livet i vandet tager åndedrættet styringen over enhver tale – selv råb på hjælp. Det aktive offer kæmper for opretholdelse af sit åndedræt og kan derfor ikke råbe på hjælp. Heller ikke selv om hjælpen er 1 meter væk. Utrænede observatører vil ofte se et offer drukne uden at ane mistanke, da ofret ikke på noget tidspunkt råber på hjælp.     
   
4. Kamp for livet foregår i vandoverfladen i ca. 20 til 60 sekunder, hvorefter ofret endelig synker i dybet.

Visuel opmærksomhed  
    Visual scanning eller overvågning, som det hedder på dansk, kan beskrives som en form for “tæppebombe-observation” af havoverfladen. I det følgende kaldes denne overvågning visuel skanning. Visuel skanning er brugen af organismens visuelle system til at at føre informationer om den omgivende verden til hjernen. Informationsoverførslen gør det muligt for livredderen at planlægge en redningsaktion i en snæver vending.  

LIVREDNING.DK SPECIAL NYT  VIDEO/AUDIO ARANCIA redningsbåd Rügen-Binz kystlivredderne  FLERE BERETNINGER Kystlivredder 2001 - Beretning af Christian Høgh Aziz Virkelighedens Baywatch - Beretning af Høyer-Kruse & Hede Simonsen Rødhus 2001 - Beretning af Jeppe Bredahl Pedersen En Verden til Forskel - Beret- ning af Bianca Carstensen  EKSTRA INFORMATION BEACH-kørestole Animation af hestehul RID-faktoren: En lumsk drukneårsag  RESOURCES Lær kystlivreddernes SIGNALFLAG at kende NY livredningsbog Online Debat Forum

    Visual attention eller visuel opmærksomhed, som vi fordansket kalder dette begreb i det følgende, aktiverer mange områder af den menneskelige hjerne. Visuel information bombarderer retina , men via selective mekanismer i hjernen sis uvæsentlige synsinformationer fra, og går det godt, bevares og bearbejdes kun de væsentlige synsinformationer. Visuel opmærksomhed er blevet sammenlignet med en spotlight, hvor det oplyste område har hjernens fulde opmærksomhed uanset, at området uden for spotlightet er det vigtigste  Før et nyt område skal granskes, må spotlightet først flyttes direkte til det nye sted. Selv om livredderens øje i et væk bombarderes med informationer, når han nidkært og meget længe spejder ud over havet - er hans trænede hjerne i stand til at filtrere unyttige oplysninger fra og bevare de livsvigtige.  

    Skanning af et livredningsområde må være helt i top, ikke mindst når der henses til, at en badegæst kan drukne på 20-60 sekunder.6 Visuel præstation topper i vinkelområdet 10-15°. Dette forhold taler for, at livredderens hoved bør drejes direkte mod hvert punkt på havet, som han skanner. Hvis ikke hovedet drejes, men kun øjnene, så vil et ikke-bevægende offer i vandet ikke blive bemærket.   

Faktorer der indvirker på skannings-evnen  
    Mange faktorer spiller ind på synsprocessen. Tid og begivenheder kan reducere årvågenhed og spænvidde.   Eksperimenter med studerende har vist, at jo længere distance der er mellem 2 punkter, jo længere skanningstid er der mellem disse punkter. Det blev også vist, at det var muligt at opøve evnen til visuel skanning. Under livredderens visuelle skanning må flere faktorer tages i betragtning.  

    Nyere undersøgelser har imidlertid vist, at støj og forstyrrelser fra omgivelserne nedsætter livredderens opmærksom hed under skanning af havoverfladen, atter andre undersøgelser har modsat vist, at støj og forstyrrelse netop kan øge livredderens årvågenhed, så der fokuseres på det væsentlige. Støj kan altså både nedsætte og øge koncentrationsevnen. Kedsomhed er en grim ting, og en livredder der sidder alene på sin post dagen lang og spejder monotont ud over badevandet, kan have nytte af en radio med musik i baggrunden og derved "holde sig vågen". Musik kan betyde, at livredderen opretholder et optimalt niveau af visuel skanning.  

    Analyser af flypiloter har vist, at arbejdsdage med mange afgange og landinger giver en større koncentration hos piloterne, end hvor der er tale om få. De mange afbræk i arbejdsgangen får piloten op på dupperne og giver en visuel skanning, der er i top. Visuel skanning er en vigtig del af livredderens job. En god skanning kan redde menneskeliv.

Kedsomhed   

Revler & Hestehuller Revler, revledannelse, hestehuller, strøm & bølger. Animation af hestehuller Se en animation af hestehuller Hestehuller (reportage) Disse druknemaskiner ville være en Stephen King gyser værdig, mener Vesterhavs-kystlivredder...

    Kedsomhed er et komplekst mentalt fænomen. Kedsomhed nedsætter kreativitet, forståelse, tankegang, problemknusning og hukommelse. Kedsomhed er ofte afledet af monotoni på jobbet (såsom livredning I stille perioder) og kan også være forårsaget af frustration. Kedsomhed og monotoni er opfattet som negative faktorer, der kan have ugunstig indflydelse på moral samt udøvelsen og kvaliteten af jobbet. Livredderens træthed øges dramatisk med antallet af timer, der skannes ud over havet. Derfor er det vigtigt med adspredelse hver halve time. En kollega kan tage over og i pausen kan man sejle ud i redningsbåden og inspicere kyststrækningen imens man taler i radio med livredderen, der netop afløste en i tårnet. Livredderen må sørge for afbræk i arbejdet, så kedsomhed og tabt skannings-evne holdes væk.

Forebyggelse af skannings-forringelse  

Træthed og dehydrering gør, at livredderen mister evnen i den visuelle skanning. Værst er det på varme dage. Livredderen skal møde på jobbet i udhvilet tilstand og uden indflydelse af alkohol fra aftenen i forvejen. På jobbet må livredderen være opmærksom på hele tiden at få vand nok, evt. bære solhat med skygge og gode solbriller med UV-filter. Herved bevares en kontinuerlig visuel skanning. Udsynet fra et hævet areal er bedre end det, livredderen opnår ved at stå på stranden i vandkanten. Selv siddende i en IRB-båd  får livredderen et fremragende udsyn og overblik. Livreddertårnet med en god højde er derfor "nervecentret" på en kystlivredningspost. Strandpatruljerende livreddere har ikke alene et dårligt udsyn i sammenligning med dem i båden og i tårnet. De forstyrres konstant af strandgæster, der skal høre om hestehuller, revler og andre forhold. Af og til kan de gående livreddere også distraheres af badegæster iført særlig påklædning. Den sidste form for abstraktion må ikke forekomme.

Hestehuller og visuel skanning
    Hestehuller har resulteret i 38% af livredningsaktionerne og 18.5% af genoplivningerne i Australien i perioden 1989 - 1999. Hvor de australske hestehuller er farligst opsættes advarselsflag i sandet på stranden. Hvor om alting er, må den erfarne kystlivredder i et væk skanne havområdet med de usynlige vandtrædemøller, der suger folk ud hurtigere end noget menneske kan svømme. I Australiens livreddersæson 1998/99 skyldtes 62.5% af alle dødfald ved badestranden hestehuller inden for 1 km afstand af en livredningspost. Sådanne drukneulykker er både tragiske og mulige at forebygge med en god visuel skanning.   

    The Unites States Red Cross Lifeguard service anbefaler, at kystlivreddere har 15 minutters pause hver time. Det stærkeste argument, som fremføres for denne pause er, at en livredder inden for 20 til 60 sekunder både skal kunne opdage og redde en person, der i vandet kæmper for sit liv.