Badesikkerhed ved stranden

Havet kan være smukt men nådeløs

Som kystlivreddere er det vores ansvar at sørge for badesikkerhed for badestrandenes gæster ved at spotte og rapportere faremomenter såvel som at hjælpe nødstedte. Denne del af Livredning.DK er oprettet for at informere om nogle af de forhold, som kan forekomme ved Vesterhavet og at give bud på, hvordan du kan forebygge selv at komme i livsfarlige situationer. Husk altid at tjekke de aktuelle badeforhold hos livreddertårnet før du hopper i havet.

Quick Tips

• Lær at svømme: Det er sjovt!
• Svøm altid nær en kystlivredder.
• Svøm aldrig alene.
• Tjek dagligt badeforholdene hos kystlivredderen.
• Overvurder ikke egne svømmefærdigheder--kend dine grænser.
• Drik aldrig alkonol før svømmeturen--Alkohol og havvand er en dårlig cocktail.
• Er du fanget i et hestehul, husk da at svømme parallelt med kysten.
• Hold dig på sikker afstand af både og moler.
• Lav aldrig hovedspring på lavt og ukendt vand.
• Undgå revlernes hestehuller og brændinger, hvor vesterhavsbølger slår dig ned i sandbunden.
• Svøm kun i dagslys.
• Vær altid bevidst om omgivelserne, herunder om havets dyre- og planteliv.
• Beskyt dig selv mod solen. Brug beskyttende solcreme og bær hat med skygge.

Information om badesikkerhed

Svøm altid nær en kystlivredder: Statistikker over en 10-årig periode fra det amerikanske livredningsselskab USLA viser, at risikoen for at drukne på en strand uden kystlivreddere er næsten fem gange større end risikoen for at drukne på en strand med patruljerende kystlivreddere. USLA har beregnet risikoen for, at en badegæst drukner på en kystlivredder-bevogtet badestrand til 1 ud af 18 millioner - hvilket svarer til 0.0000055%.

Svøm aldrig alene: Mange drukneulykker involverer enlige svømmere. Hvis du svømmer med en ven og hvis en af jer får et problem, vil den anden ofte være i stand til at hjælpe eller tilkalde assistance fra andre. Hav i det mindste en eller anden til at holde øje med dig under svømmeturen. Spørg altid kystlivredderen til råds om badeforholdene, før du hopper i bølgerne.

Svøm ikke mod strømmen: USLA har opdaget, at 80% af livredningerne udført af USLA's kystlivreddere har været nødvendige som følge af kraftige udadgående strømme i hestehuller. Disse udadgående havstrømme skyldes brændinger og tyngdekraft, idet når brændinger kaster vand op mod stranden, vil tyngdekraften trække vandet tilbage. Dette kan skabe lokale og koncentrerede "floder" af havvand, som bevæger sig væk fra stranden. Nogle mennesker kalder fejlagtigt disse udadgående strømme for understrøm, men der er ikke tale om en understrøm. Blot en udadgående strøm. Hvis du er fanget i et hestehul (udadgående strøm), svøm da ikke imod strømmen. Svøm i stedet parallelt med kysten indtil du føler, at strømmen har aftaget. Herefter kan du i ro og mag svømme ind mod stranden igen. De fleste hestehuller er smalle og en kort svømmetur parallelt med stranden fører dig i sikkerhed. Kend dine svømmefærdigheder.

Svøm ædru: Alkohol er ofte årsag til drukneulykker. Alkohol kan nedsætte kropstemperaturen og svømmeevnen. Måske mere vigtigt. Både alkohol og piller nedsætter god dømmekraft og sund fornuft, hvilket kan lede mennesker til at løbe risici de ellers ikke ville løbe.

Hav dit surfboard i snor: Surfboards og body boards bør kun anvendes, hvis man er fortøjret til det via en rem om anklen eller leash, som det jo hedder på surfersprog. En sådan rem (leash) får i næsten enhver butik, som sælger eller udlejer surfboards og body boards Med en leash om anklen vil brugeren aldrig blive skilt fra sit board, der udgør et fremragende flydemiddel. En ekstra sikkerhed kan være en såkaldt breakaway leash, en rem, som løsner sig fra surferens ankel, hvis man bliver filtret ind i genstande under vandet. USLA kan rapportere om drukneulykker, der kunne have været undgået med en breakaway leash.

Flyd ikke, hvor du ikke kan svømme: Ikke-svømmere anvender ofte flydemidler som oppustelige madrasser, oppustelige plasticbåde og badedyr for at komme lidt væk fra strandkanten. Hvis de falder af, kan de hurtigt drukne. Ingen bør bruge et flydemiddel medmindre de er i stand til at svømme. At anvende en rem om anklen (leash) er ikke nok, da en ikke-svømmer jo kan panikke og være ude af stand til at svømme tilbage til sit flydemiddel - også selv om flydemidlet er i snor. Den eneste undtagelse er en ikke-svømmer, som bærer en godkendt redningsvest.

Spring ikke i på hovedet, beskyt hals og nakke.: Seriøse livslange skader - herunder lammelse - indtræffer hvert år fordi badegæster har sprunget på hovedet i vandet, ramt bunden og brækket nakken. Der skal så lidt til. Bodysurfing kan resultere i en seriøs skade på rygsøjlen, idet svømmeren let kastes hovedkulds mod en hård sandbund. Så tjek derfor dybden og havbunden før vandaktiviteten indledes. Hav altid en hånd foran dig under bodysurfing, så du kan afværge en fatal og livslang nakkeskade.

Top

**

KYSTLIVREDDER-FLAG: Læs hvad grønt, gult og rødt flag i livreddertårnet betyder. Foto: Livredning.DK

Hvorfor beskytte din rygsøjle?
Lær om rygsøjlen
Sikkerhed ved hovedspring
Livredder-procedure for spinal immobilisation
Standing Take-Down Manøvren - Livredderhjælp til formodet rygskadet
Drukneulykker - årsager, omfang & forebyggelse
Drukne-forebyggende strategier ved svømmebassiner
Børns badesikkerhed i svømmebassin
Du er en livredder ?
Havsvømning hitter for livredder og kystlivredder
AED I DANMARK
Livredder, pas på smittefare!
Livredning - Artikler - Kystlivredning
Uerfarne kan anvende defibrillatorer
Diverse fotos af ny defibrillator (AED)
Derfor POWERHEART AED på badestranden
Derfor POWERHEART AED til politiet
AED er brugervenlig - selv for børn
AED'ens vej til lægmandsbrug
En AED med en Ph.D.
Deltag i ON-LINE DEBATFORUM om AED-defibrillatorer i offentligheden
DRUKNING, GENOPLIVNING & REDNINGSAKTIONER
OPGAVERNE PÅ STRANDEN
KYSTMORFOLOGI
TURIST-ASPEKTET
HISTORIE
REDNINGSUDSTYR
UDLANDET
KYSTLIVREDDERPRØVEN
HOLDFOTO af kystlivreddere ved livreddertårn
HVAD ER EN LIVREDDER / KYSTLIVREDDER ?
BLIV KYSTLIVREDDER