Aflønning af Kystlivredderen
Af kystlivrednings-veteranerne Steen P. G. Jørgensen, Jens Møller Christensen og Mogens Kirkeby, anno 1991
Aflønning af kystlivredderen
Udadtil, dvs. til presse, lokalradio
m.m. Endelig stiller jobbet særligt store krav til den fysiske præstationsevne, ligesom jobbet i sjældne tilfælde kan varetages over en længere årrække. Alle disse forhold peger på, at kystlivredderen skal oppebære en løn, som ligger noget over aflønningen for livreddere under mere sædvanlige former – det være sig i svømmehaller eller badelande.
En mulig lønmodel I denne lønmodel holdes lønudgiften for arbejdsgiveren fast, dvs. samme lønudgift til aspiranten, som til den færdiguddannede kystlivredder. Aspiranten modtager så det første år kun grundlønnen, som nødvendigvis må ligge på et niveau, som gør det attraktivt at påtage sig jobbet – minimum svarende til hallivredderens løn. Efter bestået kystlivreddereksamen kan kystlivredderen så oppebære den fulde løn – dvs. grundløn plus kvalifikationstillæg – hvorved det ansvarsfulde job som kystlivredder også kommer til at indebære en aflønning, som giver mulighed for at tiltrække netop de personer, som kan leve op til kravene til en kystlivredder. Denne lønmodel tilgodeser erfaringer fra kystlivredderkurset med henblik på afholdelse af kystlivredderprøven, som Dansk Livrednings Selskab afholdt i 1990. Langt den største udgift ved dette kursus var leje af både og motorer m.m.. En udgift, som herved fjernes. Samtidig foregår den praktiske del af kurset på kyststrækninger, som kystlivredderbetjenes – og foregår med netop det materiel, som kystlivredderen råder over. Endelig giver modellen mulighed for den tættest mulige kobling mellem uddannelsesinstitutionen og arbejdsgiver/arbejdstager. Denne kobling kan være af økonomisk/finansiel karakter. Forudsætningen for den optimale udnyttelse af livredningsmateriellet er naturligvis, at der er etableret et passende antal kystlivredningstjenester langs de danske kyster – og at der er en rimelig grad af standardisering af materiellet – så langt som hensynet til de lokale forhold tillader. Stiller en kystlivredningstjeneste eksempelvis sit materiel til rådighed for Livredderskolen, ligger her også en mulighed for lejeindtægter til tjenesten. Omvendt kan der i etableringsfasen blive tale om lejeindtægter til Livredderskolen, lejeindtægter, som på lejebasis supplerer en kystlivredningstjeneste under dannelse.
Nyhedsmedie for Kystlivredning
|