Aflønning af kystlivredderen
Jobbet som kystlivredder stiller, som det er fremgået af de foregående afsnit, store krav. Krav, som modsvares af egenskaber som ro og overblik, myndig fremtræden og handlekraft. Samtidig forventes det af livredderen, at han udviser venlighed og imødekommenhed over for de mere rutineprægede opgaver såsom at vejlede publikum på stranden. Endelig forventes det af livredderen, at han kan referere: Udadtil og Indadtil.

Udadtil, dvs. til presse, lokalradio m.m.
Indadtil, dvs. til politi, Falck, sundhedsvæsen og politisk bagland i overensstemmelse med overholdelse af de forskellige hensyn, der knytter sig til netop den konkrete begivenhed. Eksempelvis hensynet til eventuelle pårørende eller hensynet til kortlægning af forløbet af en redningsaktion.

Endelig stiller jobbet særligt store krav til den fysiske præstationsevne, ligesom jobbet i sjældne tilfælde kan varetages over en længere årrække.

Alle disse forhold peger på, at kystlivredderen skal oppebære en løn, som ligger noget over aflønningen for livreddere under mere sædvanlige former – det være sig i svømmehaller eller badelande.

En mulig lønmodel

LIVREDNING.DK SPECIAL NYT  VIDEO/AUDIO ARANCIA redningsbåd Rügen-Binz kystlivredderne  FLERE BERETNINGER Kystlivredder 2001 - Beretning af Christian Høgh Aziz Virkelighedens Baywatch - Beretning af Høyer-Kruse & Hede Simonsen Rødhus 2001 - Beretning af Jeppe Bredahl Pedersen En Verden til Forskel - Beret- ning af Bianca Carstensen  EKSTRA INFORMATION BEACH-kørestole Animation af hestehul RID-faktoren: En lumsk drukneårsag  RESOURCES Lær kystlivreddernes SIGNALFLAG at kende NY livredningsbog Online Debat Forum

Der kræves en lønmodel, der tilgodeser såvel behovet for etablering af det tilstrækkelige finansieringsgrundlag til uddannelse af kystlivreddere, som nødvendigheden af en acceptabel aflønning af kystlivredderen. Ideen i lønmodellen er at betragte det første år som kystlivredder som prøveår – aspirantåret. Kvalifikationer for at komme i betragtning som kystlivredder er, at den almindelige livredderprøve er aflagt, før ansættelsesforhold kan komme på tale. I aspirantåret tegner livredderen sig eksempelvis for en periode på minimum 4 uger, hvor toppen af lønsummen går til at finansiere uddannelsen af den pågældende til kystlivredder. I aspirantåret gennemgår aspiranten i al væsentlighed den teoretiske del af uddannelsen, inden han/hun som ’føl’ får opgaver på stranden. I aspirantperioden gennemgås og trænes den praktiske del af kystlivredderuddannelsen på stranden, ’on location’. Fordelen herved er at kunne benytte - og erhverve sig fortrolighed med – netop det materiel, som kystlivredderen råder over i det daglige.

I denne lønmodel holdes lønudgiften for arbejdsgiveren fast, dvs. samme lønudgift til aspiranten, som til den færdiguddannede kystlivredder. Aspiranten modtager så det første år kun grundlønnen, som nødvendigvis må ligge på et niveau, som gør det attraktivt at påtage sig jobbet – minimum svarende til hallivredderens løn. Efter bestået kystlivreddereksamen kan kystlivredderen så oppebære den fulde løn – dvs. grundløn plus kvalifikationstillæg – hvorved det ansvarsfulde job som kystlivredder også kommer til at indebære en aflønning, som giver mulighed for at tiltrække netop de personer, som kan leve op til kravene til en kystlivredder.

Denne lønmodel tilgodeser erfaringer fra kystlivredderkurset med henblik på afholdelse af kystlivredderprøven, som Dansk Livrednings Selskab afholdt i 1990. Langt den største udgift ved dette kursus var leje af både og motorer m.m.. En udgift, som herved fjernes. Samtidig foregår den praktiske del af kurset på kyststrækninger, som kystlivredderbetjenes – og foregår med netop det materiel, som kystlivredderen råder over. Endelig giver modellen mulighed for den tættest mulige kobling mellem uddannelsesinstitutionen og arbejdsgiver/arbejdstager. Denne kobling kan være af  økonomisk/finansiel karakter.

Forudsætningen for den optimale udnyttelse af livredningsmateriellet er naturligvis, at der er etableret et passende antal kystlivredningstjenester langs de danske kyster – og at der er en rimelig grad af standardisering af materiellet – så langt som hensynet til de lokale forhold tillader. Stiller en kystlivredningstjeneste eksempelvis sit materiel til rådighed for Livredderskolen, ligger her også en mulighed for lejeindtægter til tjenesten. Omvendt kan der i etableringsfasen blive tale om lejeindtægter til Livredderskolen, lejeindtægter, som på lejebasis supplerer en kystlivredningstjeneste under dannelse.