Generelt om livredderens udrustning og materiel skal siges, at her må ikke spares. Der er tale om grej, som bliver udsat for ekstreme belastninger. Grej, som bare skal virke efter hensigten hver gang. I aktuelle situationer befinder forulykkede sig ofte på grænsen til død. Et uhensigtsmæssigt stykke udrustning kan således let give katastrofale udslag.

I hvert enkelt tilfælde må man vurdere, hvad man ønsker at bruge materiellet til og så købe det bedst mulige til formålet. Dårligt materiel er nye faremomenter i stedet for hjælp. Endvidere må siges, skønt det muligvis kan virke en smule kontroversielt, at udseende spiller en utrolig stor rolle. Da livredningstjenesten det meste af tiden overvåger og udfører mange andre turistmæssige opgaver, og dermed først og fremmest bliver set, er det vigtigt, at det, man ser, kan give badegæsterne en følelse af, at de får service af høj kvalitet, og at de er i dygtige, sikre hænder. Heldigvis ser mange gode, formålstjenlige ting også ud, som de er.

Materiellets ønskværdige egenskaber kunne være:

• Skal flyde
• Skal være meget synlig
• Skal være stærk
• Skal være vandtæt
• Skal være rustfri

Det vil ofte være svært at vælge, fordi ønskede egenskaber modvirker hinanden. F.eks. mofvirker styrke lethed og omvendt.

Båden skal være tung for ikke at ride på hver eneste bølge, men dog så let, at den kan søsættes uden alt for meget besvær. Alle grejerne skal være rustfaste og vandtætte. Redningsline skal være stærk, men ikke for tyk og den skal kunne flyde. Livredderen skal næsten altid være meget synlig. Mærkebøjers forankring skal være tung, kunne synke hurtigt og holde fast på bunden, så strømmen ikke flytter den. Alt efter hvilken kyststrækning livredderen skal dække, og hvor mange livreddere, der samarbejder, vil der være brug for forskellig udrustning. Vi foreslår følgende forskellige vagttyper:

1. Hovedstation med livreddere
2. Sidestation med livredder(e) (længst væk fra hovedstationen)
3. Midtstation med livredder (forholdsvis tæt på hovedstationen. Eksempelvis et højt tårn)
4. Vandrende livredder
5. Assistent for livredder i vagt (Når der er mange badende)

• Livredderne er påklædt som beskrevet i ad.5
• Samme som 2. Se dog båden og motorerne.
• 2 stk. ekstra bærbare VHF
• 1 sæt dykkerudstyr med dragt, flasker osv.
• Båden en 16 fods dory
• Motorerne 3 stk. 60 hk, 2 på båden og 1 i reserve
• 1 stk kraftig 4-hjulstrukken bil med langt lad, spil og anhængertræk
• (N.B.: Siden 1991, hvor rapporten "Den lille Blå" er skrevet, har det for vesterhavs-kystlivreddere vist sig bevendt også at have redningsbræt, rescueboard, og livredningskajak på posten - red.)
  

• Afmærket livredderområde ud for stationen, 200 m bred
• En fast placeret livredder. Se ad 5.
• En vandrende livredder. Beskrevet i ad. 4.
• Hytte, campingvogn eller lignende
• Tårn - 1 ekstra bærbar VHF
• Biltelefon
• Redningskuffert
• I øvrigt udvidet førstehjælpsudstyr
• Sikkerhedsline 220 m
• 13 fods dory-jolle med årer, anker, ophalervogn med spil osv.
• 2 stk. 30 hk motorer med selvstarter og fjernbetjening i båden. Den ene er reservemotor
• 2 stk redningsdragter
• Brandslukningsudstyr
• (N.B.: Siden 1991, hvor rapporten "Den lille Blå" er skrevet, har det for vesterhavs-kystlivreddere vist sig bevendt også at have redningsbræt, rescueboard, og livredningskajak på posten - red.)
  

• Samme som 4.
• Tårn på stranden, udkigshus eller lignende platform i klitterne, alt efter forholdene
• Mobil-telefon
• Lille båd med motor - eller redningssurfbræt, alt efter hvor langt væk hovedstationen med den store båd er.
• Redningskuffert med ilt, sug osv.
• Forbindingsstoffer, rensevæsker osv.
• Sikkerhedsline 220 m
• (N.B.: Siden 1991, hvor rapporten "Den lille Blå" er skrevet, har det for vesterhavs-kystlivreddere vist sig bevendt også at have redningsbræt, rescueboard, og livredningskajak på posten - red.)
  

Ad 4. Vandrende livredder

• Samme som 5.
• Svømmefødder
• Redningstorpedo
• Svømmevest
• Kikkert
• Megafon
• Bærbar VHF-radio m. egen kanal og dual watch til nødkanalen
• Plaster osv.
• En lille mærkestander

Ad 5. Assistent

• Speciel kasket
• 2 stk T-shirts
• Badebukser eller shorts
• Træningsdragt
• Solbriller

Vedrørende både og motorer:

LIVREDNING.DK SPECIAL NYT  VIDEO/AUDIO ARANCIA redningsbåd Rügen-Binz kystlivredderne  FLERE BERETNINGER Kystlivredder 2001 - Beretning af Christian Høgh Aziz Virkelighedens Baywatch - Beretning af Høyer-Kruse & Hede Simonsen Rødhus 2001 - Beretning af Jeppe Bredahl Pedersen En Verden til Forskel - Beret- ning af Bianca Carstensen  EKSTRA INFORMATION BEACH-kørestole Animation af hestehul RID-faktoren: En lumsk drukneårsag  RESOURCES Lær kystlivreddernes SIGNALFLAG at kende NY livredningsbog Online Debat Forum

De båd- og motortyper, som her er nævnt, er kendt og brugt af Falck og livredningstjenesten i Nordsjælland. De har bevist deres brugbarhed og driftsikkerhed. Med en beskyttelseskappe omkring skruen holder de til lejlighedsvise og uundgåelige grundstødninger. Bådene er utroligt solide og med et dejligt og nødvendigt lavt fribord, men de er meget tunge. Den høje vægt er en bagdel ved søsætningen, men en fordel i vandet. Den store motorkraft må anses for at være nødvendig, da bådene må påregnes at blive bordfyldte ved sejlads gennem hård brænding.

En ny type båd, som for tiden afprøves af kyst- og farvandsvæsenets redningstjenester blandt andet på Anholt ser lovende ud. Denne ligner en gummibåd med stiv bund, men er i virkeligheden opbygget helt i fiber med kevlarforstærkning, og der er indenbords hydrojetmotorer. Denne konstruktion rummer flere fordele. Den er for det første lettere. For det andet er siderne runde, hvilket gør det lettere at hive forulykkede op af vandet. For det tredje er hydrojet fremdrivning fri for udenskrogsskruer, hvilket giver øget sikkerhed og manøvredygtighed foruden fuld fremdrivningskraft, når båden lige akkurat flyder. For det femte er den dieseldreven. Denne båd er på de vigtigste punkter bedre end de gamle ovennævnte. Men den er altså endnu ikke gennemprøvet, og slet ikke ved søsætning fra strand i hård brænding. Under alle omstændigheder er der tale om en prototype, som i øvrigt er for voluminøs i den eksisterende udgave (10,5 m).

Priser
Hvis man sætter en gennemsnitlig timeløn til 100 kr og ikke medregner omkostninger til standby-gebyrer, giver et kvalificeret skøn følgende resultat:

Station 1.
Oprettelse: 570 kr. Drift: 3.200 kr/dag - 22.400 kr/uge

Station 2.
Oprettelse: 220 kr. Drift: 1.600 kr/dag - 11.200 kr/uge

Station 3.
Oprettelse: 40 kr. Drift: 800 kr/dag - 5.600 kr/uge

Station 4.
Oprettelse: 80 kr. Drift: 800 kr/dag - 5.600 kr/uge

Station 5.
oprettelse;: 2.200 kr. Drift: 800 kr/dag - 5.600 kr/uge

Vedligeholdelsesudgifter incl. henlæggelse til genanskaffelser efter nedslidning vil udgøre ca. 10 % af oprettelsesomkostningerne. Der bør være et fond til pludselige genanskaffelser. Eksempelvis koster en udenbordsmotor på 60 hk 50 kr.

Særlige livredderområder
Ud for de faste poster på land, kan der etableres markeringer af de intenst overvågede områder i vandet. Typisk kan man med 200 m afstand opsætte 2 skilte på land, der fortæller, at hér er et særligt sikkert område, hvor en livredder altid er posteret i umiddelbar nærhed. I vandet kan udsættes bøjer, som markerer grænserne dér.

Yderligere udnyttelse af materiellet
Når livredningstjenesten er etableret og grejet anskaffet, kunne man begynde at spekulere på en yderligere udnyttelse af det. Der findes "helvedeshunde", som er villige til at betale 500 kr. for et "bungy-jump" (elastik-spring), der tager i alt 5 min at udføre. Disse kunne f.eks. få et tilsvarende gys ved at forcere brændingen på 3. revle. Der findes ligeledes mange mennesker, som spenderer mange penge på store og små aktive "ferier" eller ture, såsom at forcere gletschere, sejle nedad brusende vandløb og lignende. Der findes mennesker, som holder af at samles med andre under komfortable forhold på store og små kurser om specielle emner.

[Mere om KYSTLIVREDDERENS REDNINGSUDSTYR findes ved at klikke hér (Ligger uden for denne rapport) ]