|
Kystlivredderens opgaver
Af kystlivrednings-veteranerne Steen P. G. Jørgensen, Jens Møller Christensen og Mogens Kirkeby, anno 1991 Kystlivredderens opgaver kan beskrives som:
b) Information c) Overvågning og hjælp d) Service over for badepublikum e) Forebyggende aktiviteter Livredderen går jævnligt i vandet for at erhverve sig et indgående kendskab til strandens strøm- og bundforhold. Kystlandskabet er et dynamisk landskab, som ændrer karakter i takt med de fremherskende vind og strømforhold. Mange af de mest populære badestrande er stærkt præget af store materialevandringer, som kan give ubehagelige overraskelser for den badegæst, som troede sig sikker på, at her plejede der at være en revle. Ikke mindst mulige hestehuller (revlehuller med udadgående strøm) skal livredderen være opmærksom på. Badevandstemperaturen måles dagligt af hensyn til badepublikum og presse, lokalradio, m.m.. b) Information På baggrund af det indgående strandkendskab informerer livredderen sit badepublikum via badeflagene. Den livredderovervågede strand. Flaget informerer badepublikum. I livredderhuset gives yderligere information. Det røde badeflag betyder ligefrem, at badning er forbudt; det gule, at badning er tilladt, men at der skal udvises stor agtpågivenhed, hvilket i praksis betyder, at børn kun må bade i følge med voksne. Det gule flag optræder ofte i forbindelse med frisk vind og deraf følgende kraftige strømforhold og et for børn kraftigt bølge-slag. Men det er erfaringsmæssigt også gode badedage, hvor især det unge badepublikum nyder at tumle sig i bølgerne på revlerne. Så for livredderen betyder det også ekstra opmærksomhed specielt, hvis der i det unge selskab befinder sig usikre svømmere. Det grønne flag meddeler blot, at badning er tilladt - udvis almindelig agtpågivenhed. På posten fremgår dagens badevandstemperatur på en tavle sammen med lufttemperaturen. Således informerer livredderen sit badepublikum om badeforhold - og står naturligvis også til publikums rådighed med uddybende svar om samme flag - og leverer gode råd om, hvor der er bedst at bade. Overvågning og hjælp Overvågning - er jo nok det, de fleste forbinder med livredderen - udover redningsaktionen naturligvis. Men her er det endnu en gang vigtigt at slå fast, at overvågningsfunktionen knytter snævert an til det forebyggende. Overvågning fører langt oftere til, at livredderen griber ind, i form af en aktion som henvender sig til den dumdristige svømmer, som vover sig for langt ud - end til den heroiske redningsaktion. Som eksempel på en typisk redningsaktion kan nævnes: Den selvsikre unge mand, der lige skal imponere en bestemt pige ved at svømme ud til den yderste revle. Her kan det være lidt af en pædagogisk opgave at gøre ham forståeligt, at det er et rigtigt dårligt æringe, han er ude i - for han svømmer jo 'udmærket'. Men ofte opdager han, at der er længere ind end ud - ikke målt i meter, men i kræfter. Desuden - det forstår heldigvis de fleste - kan han ved sin adfærd medvirke til at lokke dårligere svømmere i vanskeligheder. Derudover tager livredderen sig af forsvundne børn - det sker jævnligt på de store badedage, at børn forsvinder. Et barn i 2-5 års alderen ligner ofte de fleste andre børn - de er næsten alle, af solen, lyshårede og forsvinder uhyggeligt let i mængden. Så det barn, som man troede var ens eget, var i virkeligheden en helt andens. Livredderens opgave er her at berolige de opskræmte forældre og organisere en eftersøgning. d) Service over for badepublikum Af andre opgaver livredderen tager sig af kan nævnes: Samarittertjeneste - spændende fra behandling af smårifter til lindring af brændmandsforbrændinger, solstik m.m.. Justits på stranden - spændende fra indfangning af hunde til påtale over for personer, der har beluring som udtalt interesse. Endelig kan man vel også forlange, at livredderen har et vist kendskab til baglandets turistmæssige muligheder - hvis livredderen råder over lokalområdets mest gængse brochurer og ikke mindst gode kort. Her vil nogen måske indvende, at en sådan funktion vil være på bekostning af overvågningsfunktionen. Hertil er at sige, at erfaringer viser, at ingen livredder uafbrudt er i stand til at stirre ud over havet. Det lader sig simpelthen ikke gøre. Så derfor er det muligt at kombinere servicering af mere turistmæssig art med det sikkerhedsmæssige, som naturligvis altid vil være det primære. e) Forebyggende aktiviteter En mulighed for aktivt at styrke det forebyggende arbejde er at bruge livredderen som dommer ved den 'havsvømmerprøve', som Dansk Kystlivredderforbund er ved at udvikle i samarbejde med dansk Livrednings Selskab. Udkast til prøvebevis i bilag 3. Havsvømmerprøven kan på flere ledder være med til at øge badesikkerheden ved de danske kyster. Dels ved at gøre den til en mediebegivenhed, hvor et stort antal svømmere aflægger prøven overværet af presse, lokalradio og regional-TV. Dette vil ud over at styrke badesikkerheden i almindelighed, styrke kystlivredningren som et vigtigt aktiv langs vore kyster. Til en sådan mediebeivenhed - 'Havsvømmerprøven som folkesag' - skal der naturligvis indkaldes ekstra kystlivreddere. Havsvømmerprøven kan være et tilbud i det daglige for den interesserede badegæst. Prøven skal derfor være tilpas enkel og så lidt tidrøvende, at den kan passes ind på tidspunkter, hvor livredderen kan forestå prøven - uden at det går ud over de rent sikkerhedsmæssige funktioner. [Mere om KYSTLIVREDDERENS OPGAVER findes ved at klikke hér (Ligger uden for denne rapport) ]
Nyhedsmedie for Kystlivredning
 |
