Konkurrence-tips ved havsvømning

Havsvømning

Nyt kursusmateriale for begyndere i havsvømning| Våddragten| Forberedelse til havsvømning|
"Svømmerne på deres pladser.."| Lovligt at "ligge på hjul"| Orientering & navigation under havsvømning|
Kend kursen| De sidste få meter| BOOKMARK|

Nyt kursusmateriale for begyndere i havsvømning

Forskellen på vinterhalvårets træning i svømmebassin og sommerens havsvømning er stor. Den store variabel er omgivelserne. I bassinet er der vel næppe 1 meter høje bølger eller 50 svømmere klods op ad en, når startskuddet lyder. Det bedste tip til at håndtere omgivelserne ved konkurrencer i havsvømning er erfaring. Jo mere du har været udsat for af forskellige omgivelser og stres-faktorer ved havsvømning, jo mere rolig vil du føle dig under en konkurrence i havsvømning. Når det så er sagt, kan der gives nogle få supplerende tips til de forberedende overvejelser:

Våddragten

En tilstrækkeligt passende våddragt kan forbedre din svømmetid med 20% eller mere på grund af øget flydeevne og nedsat friktion. Dertil kommer, at en våddragt hjælper dig med at holde varmen i koldt vand.

Forberedelse til havsvømning

Ofte ses det, at havsvømmere ganske glemmer at varme op forud for en havsvømning. Generelt er det en god ide at foretage nogle udstrækninger 45 minutter forud for en havsvømning. Er der tale om en konkurrence i en havsvømning, kan det i visse tilfælde være en god ide på forhånd at gennemvæde våddragten, så de små luftlommer i våddragten's neopren udfyldes med stillestående vand. Dette giver en termovirkning, således at din krop er relativt varm, når startskuddet lyder. I modsat fald kunne du få et ubehageligt kuldegys i samme øjeblik du springer i havvandet. En serie af lette glidende svømmetag (ca. 100 m) til den første bøje er for nogle havsvømmere en god måde til opvarmning at svømmemusklerne. Efter at have gjort dette et par gange kunne det måske være godt med et par sprinter frem til den første bøje for at simulere en start.

"Svømmerne på deres pladser.."

Er du klar til at begynde havsvømningskonkurrencen? Nogle af havsvømningskonkurrencens deltagere vil måske søge at undgå at starte i midten med masse af havsvømmere på hver side. Simpelthen fordi det er for pakket at starte der. De fleste havsvømmere har vel på et eller andet tidspunkt prøvet at starte der og ved, hvor svært det så er at komme ind i en energiøkonomisk svømmerytme. Det vrimler med arme og ben og alt er et kaos. Derfor foretrækker nogle at starte konkurrencen i en "sideposition". Dette kan give et par ekstra meter at svømme frem til banens første bøje. Til gengæld er det sandsynligt, at de sparer et par sekunder i sidste ende, da de ikke behøver bruge masser af energi på "slåskampen" i midterfeltet. Hvis det er din første havsvømningskonkurrence, ville det måske være mindre stressende at starte allerbagest og i en af siderne. Men er du en erfaren svømmer og træner med Ian Thorpe i forreste felt, så sørg for en plads allerforrest i feltet før du hører et startskud.

Lovligt at "ligge på hjul"

Den gode ting ved konkurrence i havsvømning er at det er lovligt at "ligge på hjul" Det reducerer nemlig dine samlede anstrengelser for at følge med din konkurrent. Lad blot konkurrenten føre an og nyd så godt af den hale af bobler, som dannes konkurrentens kølvand. Halen af bobler giver dig en fantastisk opdrift, hvorved du sparer masser af energi. Jo tættere du er på konkurrentens tæer jo flere bobler og jo bedre opdrift får du. Lækkert ikke?
Men lige nogle få høfligheds-regler: Berør ALDRIG konkurrentens tæer og husk ALTID at takke konkurrenten for at have "ligget på hjul".
Det er god skik.

Orientering & navigation under havsvømning

Der er mange meninger om måden at orientere sig på under havsvømning. Løfter man hovedet fra en vandret crawl-stilling vil hofterne synke, hvorved farten aftager og energiforbruget øges. Så det er en afvejning af at kigge op for tit og derved tabe fart samt at kigge op sjældent og derved miste kurs. Hvis du har flair for at svømme lige kan du måske nøjes med at kigge op een gang hvert 10. tag, hvorimod dine noget skævtsvømmende konkurrenter måske behøver at kigge op een gang hvert 5 tag. Erfarne kystlivreddere og havsvømmere kigger op, mens de udånder - herefter sænker de ansigtet tilbage i vander, hvorefter en indånding foretages til siden. Væsentligt er det, at man ikke spilder kostbare kræfter på at løfte øjnene højere over vandoverfladen end allerhøjest nødvendigt. Nogle gange behøver man kun løfte et halvt øje over vandskorpen for at registrere bøjen eller pejlemærket, man styrer efter. Det er en god ide at øve dette i en svømmebassin. En god øvelse er at svømme i midten af bassinet - langt fra kanterne - med LUKKEDE ØJNE. Åbn derefter dine øjne, når du mener det er tid at orientere sig. Prøv at gøre det for hvert 3-5 tag for at få en fornemmelse hvordan det er at svømme i havvand med en sigtbarhed på 50 cm. Undgå at svømme ind i bassinkanten under denne øvelse.

Kend kursen

Inden svømmestarten kan det betale sig at tjekke havsvømningsbanens topografi, geometri og kystmorfologi: Lokaliser banens første og sidste bøje, bølgeforhold, svømmeretning, solretning etc. Tit betaler det sig at se bøjerne fra svømme-niveau, så du ved hvordan de ser ud, når starten er gået. Og så letter det din navigation ved havsvømning.

De sidste få meter

Du er næsten færdig. Se, det var jo ikke så slemt! Og dog. I visse kystlivredningskonkurrencer kan der jo være tale om en RUN-SWIM-RUN (en kystlivredder-konkurrence, hvor der først løbes en udmålt distance på stranden, dernæst svømmes en distance i havet og endelig løbes en distance på stranden) Og er dette tilfældet, så må man være forberedt på den sidste del, løbeturen. På havsvømningsdelen af en RUN-SWIM-RUN har man primært brugt overkroppens muskler. Og på konkurrencens sidste del, løbeturen, bruges primært underkroppens muskler.

Men før benmusklerne kan arbejde optimalt, må man have noget mere blod ned i underekstremiteterne. Dette kan opnås ved, at man de sidste få meter af sin havsvømning øger kadencen en anelse på sine bentag/-spark. Dette vil hjælpe dig med at få dine "løberben" i beredsskab til den sidste RUN-del af en RUN-SWIM-RUN. Fortsæt svømningen mod land til dine hænder berører bunden. Herefter kan du lave et par delfinhop med afsæt og derefter "wave-running" (kunsten at løbe hurtigt uden at snuble) - som det hedder på kystlivredder-sprog - resten af vejen ind til land. Hvis man har våddragt på, kan det i visse tilfælde - og af tidsbesparende årsager - betale sig, at trække overdelen af våddragten ned allerede før man har løbet det sidste lille stykke ind mod land.

**

KYSTLIVREDDER-FLAG: Læs hvad grønt, gult og rødt flag i livreddertårnet betyder. Foto: Livredning.DK

Havsvømning hitter for livredder og kystlivredder
Basalt ved havsvømning
Du er en livredder
AED I DANMARK
Livredder, pas på smittefare!
Livredning - Artikler - Kystlivredning
Uerfarne kan anvende defibrillatorer
Diverse fotos af ny defibrillator (AED)
Derfor POWERHEART AED på badestranden
Derfor POWERHEART AED til politiet
AED er brugervenlig - selv for børn
AED'ens vej til lægmandsbrug
En AED med en Ph.D.
Deltag i ON-LINE DEBATFORUM om AED-defibrillatorer i offentligheden
DRUKNING, GENOPLIVNING & REDNINGSAKTIONER
OPGAVERNE PÅ STRANDEN
KYSTMORFOLOGI
TURIST-ASPEKTET
HISTORIE
REDNINGSUDSTYR
UDLANDET
KYSTLIVREDDERPRØVEN
HOLDFOTO af kystlivreddere ved livreddertårn
HVAD ER EN KYSTLIVREDDER ?
BLIV KYSTLIVREDDER