| Kystlivredder-sprog
Efter flere års virke ved Vesterhavert har kystlivredderne udviklet og anvendt en del maritime fagudtryk. Redaktionen bringer her et lille udpluk af det med tiden opståede kystlivredder-vokabular. Værs’go og skyl. Badeflag: Kystlivreddernes badeflag findes i 3 farver: Grøn, gul og rød. Om disse badeflag, klik her Beach-buggy: Firehjulstrukket terrængående køretøj, anvendt af kystlivreddere. Blitz:Større redningsaktion med tre eller flere forulykkede. Buffer Zone: Anvendes som redningsforebyggende foranstaltning nær en mole. Et påbud om at holde afstand, forhindrer svømmere og surfere i at blive slynget ind på molen af strømmen. Bundvand: Forekommer ved fralandsvind. Bundvand er en strøm af koldt vand, der føres langs ad havbunden ind mod stranden. Derfor får man kolde fødder i fralandsvind. Fralandsvinden fører samtidigt det varme overfladevand væk fra stranden. Body surfing: Svømmemetode hvorved kystlivredderen udnytter kraften og fremdriften i vesterhavsbølgerne, når der hurtigt skal svømmes mod land. Can: Redningstorpedo udført i slagfast plast. Defi: Kystlivredder-slang for en defibrillator. Diskoteksbadere: Fra badestrandenes berømte natklubber og diskoteker kommer ofte berusede personer og vælter sig i en fæl cocktail af alkohol og havvand. Også hér må kystlivredderne være på spidserne. Drop Zone: Farligt område, hvor bølgen knækker. Bølgens kritiske punkt. Dumper (-en): Person der væltes omkuld af en bølge. Englænder: Om person på luftmadras, badedyr, surfboard eller i gummibåd på vej mod England som følge af fralandsvind. Her skal handles hurtigt.”Englænderen” viser sig ofte at være en tysker.  Forlig: Pause i vinden. Hestehul: Udadgående strøm som følge af vandmassers pladsmangel mellem to revler. Livsfare ved kraftig pålandsvind. Håndflag: Håndflagene anvendes flittigt af australske kystlivreddere og er da også anvendt i Kystlivredder Korpset ved Vesterhavet. Klynker (en): Betegnelse for en strandet babysæl, der klynker, fordi den er ude af stand til at svømme ud til sin mor. Vigtigt er det at undlade at berøre babysælen, som moderen da ikke vil kendes ved. Finder man en klynker i strandkanten, kontaktes Falck. Kropssprog: Skal Vesterhavets kystlivreddere kommunikere over længere afstande kan kropssprog og signalering med håndflag være uundværlig. Patient-pick-up: Benævnelse for en særlig redningsmetode, hvorved kystlivredderen twister boardet om sin længde-akse, og dermed skruer den forulykkede op af vandet. Klitgranat:I I Vesterhavsklitterne og i strandkanten dukker der undertiden ammunition op fra anden verdenskrig. Der kan også være tale om netopi-land-drevet ammunition fra nyere tid. Når dette sker afmærkes og afspærres stedet straks, hvorefter vagthavende politi underrettes. Kystmorfologi:Læren om bundforhold, strømforhold, revler, hestehuller etc. Viden herom er vigtigt, da havbunden er et dynamisk og lumsk landskab, der hele tiden ændrer karakter. L.D’er:Langdistancesvømmer. Ofte en der ikke ved, hvad han/hun laver. Lommemaske: Anvendes ved mund-til-mund-metoden som forholdsregel mod smitsomme sygedomme, inklusiv AIDS. Mariedag:Betegnelse for dage i tørre perioder og med fralandsvind, hvor mariehøns føres ud til kysten og farver stranden rød. Mastefod:Benævnelse for windsurfer, der p.g.a. knækket mastefod er i havsnød. Meandersejlads:Sejlads i et Meander-lignende net, vinkelret på strømmens retning, med henblik på eftersøgning af en forulykket. Ocean Kayak: En særlig livrednings-kajak, der som arbejdsredskab er i verdensklasse. Outsider: Svømmer der befinder sig på den, fra stranden set, fjerne side af 3. revle. Pløjer (en) : En båd, der ligger for anker, men trods dette driver i strømmens retning. Rescue board: Et board, der i redningsøjemed i knælende eller liggende stilling padles afsted mod den druknende/forulykkede, som herefter samles op efter en metode benævnt “Patient-pick-up”(se Sv.Sp. 2/1997. Side 24) Skumstriber: Fortæller kystlivredderen hvor der er lavvandet nok til at kunne stå oprejst. Sokker (en): Helikopter tilhørende Søværnets Operative Kommando (S.O.K.). Sovende hummer: Om person, der er faldet i søvn på stranden med alvorlige solskoldninger til følge. Bør vækkes. Spinalbræt:En plan ufleksibel båre, hvormed en forulykket med rygsøjlebrud, kan bjærges med nedsat risiko for yderligere rygsøjlebeskadigelse (se Sv.Sp. 6/1997. Side 22) Stige-kravler: En svømmer der svømmer lodret hængende i vandet. Et tegn på en dårlig svømmer. Strandvasker:Noget kystlivreddere skal forebygge! Surf Ski: Livredningskajak, der bruges til livredningskonkurrencer, men også i det daglige. Tube: Redningstorpedo udført i syntetisk skum og dækket af et orange vandskyende betræk. Tørretumbler: Person der fanges af en bølges centrifugerende turbulens. En meget ydmygende oplevelse. Understrøm: En myte. Eksisterer ikke! Ofte forvekslet med hestehuller. Wave-running: Kunsten at købe i bølger uden at snuble. Løbestilen er meget karakteristisk med gentagne slyng, der kaster underbenene ud til siderne i cirkler. Visuel skanning: Det badende publikums sikkerhed er afhængig af en effektiv og kontinuerlig overvågningsteknik fra strandens kystlivreddere. Overvågningsteknikken kendes under betegnelsen visuel skanning. ** 
 Copyright © 1990-2005 • Nyhedsmedie for Kystlivredning / Lifeguard Page of Scandinavia, Danish Section, Livredning.DK
 
Opgaverne • Litteratur • Kystlivredderprøven • Online Forum • Mail Service • A-Z • Redaktion |
