Holger Nielsen´s "Svøm!", der også er kaldes Haandbog i Svømning og Livredning, udkom i 1920 på City-Forlaget, København. Bogen er åndfuldt skrevet i datidens fortæller-stil.
De ypperste Gaver
 Maalet med Livredning
Om målet med livredning skrev Holger Nielsen på side 135:
"Maalet, der stadig arbejdes henimod er det, at alle Børn i deres Skoletid lærer at svømme og gennem Aarene vedligeholder og udvikler denne Færdighed, thi da vil mange - de allerfleste - af de Menneskeliv, der nu gaar tabt ved Drukning, blive bevaret.
Men som forholdene nu er, kan den dygtige Svømmer ikke nøjes med at vide, at han kan klare sig selv, han maa ogsaa lære at kunne frelse et Menneske, der er i Fare for at drukne, og Bevidstheden om at være denne Opgave voksen er en af Svømmekunstens ypperste Opgaver."
Svømning med Klæder paa
Om "Svømning med Klæder paa" skrev Holger Nielsen på side 127:
"Enhver god Svømmer og Svømmerske maa kunne svømme i fuld Paaklædning og maa stadig holde denne Øvelse vedlige ved af og til at tage en Svømmetur iført et Sæt (gammelt) Tøj, som anvendes til dette Brug.
Ligeledes bør man ogsaa ved saadanne Lejligheder øve sig i Bjærgning af en Paaklædt Person.
I Almindelighed vil man jo være i Klæderne, hvis man ved et Uheld falder i Vandet, kæntrer med en Baad eller lign., og han man ikke lidt Øvelse i at overvinde den yderligere Modstand mod Bevægelserne fra Vandets Side og den Vægt, Klæder og Støvler medfører, vil man meget hurtigt udmattes.
Til at begynde med, øver man sig i en let Dragt (Lærredsdragt) og tynde Sko, men efterhaanden som Kræfterne tager til, forsøger man i fuld Klædningsdragt og med Støvler. (Kvindedragten er langt vanskeligere at svømme i ens Mandsdragten).
Men foruden at kunne svømme iført sine Klæder maa man lære at kunne afføre sig disse i Vandet, og dette er af stor Betydning, fordi det - i Tilfælde, hvor et Uheld indtræffer langt fra Land - derved vil være muligt ved Svømning at naa ind, eller i hvert Fald at holde sig i lang Tid oppe, mange gange længere, end hvis man må beholde sit tøj paa.
Fremgangsmaaden kan enhver omtrent sige sig selv, og den enkelte maa prøve sig frem for at finde den letteste Maade.
Kommer et - eller flere - Mennesker ved et Uheld pludselig i Vandet, langt fra Land og uden at kunne gøre Regning paa øjeblikkelig Hjælp, maa han eller de straks gaa i Gang med at tage Klæderne af.
Muligt Overtøj - Frakker og Overstykker - gaar nogenlunde let af. Derefter følger Afklædning i følgende Orden:
Kvinder
Nederdel
Skørter
Liv
Sko. Støvler
Mænd
Frakke
Vest
Manchetter
Fodtøj
Benklæder
Undertøj maa, hvis det ikke let lader sig krænge af, rives itu, ligesaa hægtede Dameliv.
Det vanskeligste at faa af er Støvlerne, men er der Mulighed for, at det vil lykkes, maa man have den af, især hvis de er tunge.
Sko gaar næsten altid let af, men har man Snørre- eller Hægtestøvler, maa man lægge sig paa Ryggen, føre først f. Eks. venstre Fod hen over højre Ben og der med højre Haand løsne Snørelidserne eller Knapperne, medens venstre Haand og højre Fod arbejder for at holde Legemet oppe; derefter løsnes den anden Støvle paa tilsvarende Maade. Hvis Støvlen fordrer begge Hænders Medvirken ved selve Aftagningen (hvad altid er Tilfældet ved Fjederstøvler og lange Støvler) maa man bøje sig forover og med et kraftigt Træk søge at frigøre den, men herunder gaar hele Legemet - ogsaa Hovedet - under Vand, til man atter kan lægge sig bagover og slippe Taget med Hænderne.
Anm. |: Er man to eller flere i samme Situation - og Svømmere alle - maa man naturligvis hjælpe hverandre. :|
Hvis der er nogle Øjeblikke til at kunne forudse, at et Uheld vil indtræffe, bør man benytte disse til at afføre sig Støvler først og derpaa saa mange af Klæderne som muligt - under Forudsætning af, at hurtig Hjælp ikke er at vente."
Svømmedragten
Om Svømmedragten skrev Holger Nielsen på side 134:
"Svømmedragten er almindeligvis ud i et Stykke og skal naa fra Skulderen til lidt over Knæet. Den maa være let og slutte tæt til Kroppen, saa at den gør saa ringe Modstand mod Vandet som muligt. Stoffet er gerne Jersey eller Silke.
Damerne bruger jo Badedragt overalt, hvor de bader, men jeg finder, at almindelig Blufærdigheds- og Høflighedshensyn ogsaa maa fordre, at Mænd benytter disse Svømmebenklæder i hvert Fald paa saadanne Steder, hvor begge Køn færdes i hverandres Nærhed under Svømning eller Badning - paa Strand eller Badeanstalter, hvor Herre- og Dameafdelingerne findes tæt ved hinanden - thi det er endnu ikke alle Steder Tilfælder herhjemme.
For alt, hvad der her i "Svøm!" er beskrevet, gælder de samme Regler for Kvinder som for Mænd. Kun i ganske enkelte Tilfælde kan der for Kvinders Vedkommende fremkomme Indskrænkninger, hvor Øvelsens Art er saadan, at den kan tænkes at kunne virke skadeligt paa den spinklere kvindelige Legemsbygning, f. Eks ved Udspring fra meget store Højder."
Øvelser i Livredning paa Land
Om Øvelser i Livredning paa Land skrev Holger Nielsen på side 168:
"Hensigten med disse Øvelser er at give et saa indgaaende Kendskab til de forskellige Maader at svømme med et druknende Menneske paa, til Grebene, hvoremed man frigør sig for Omklamring og til Behandling af forulykkede ved Genoplivelse, at de dermed forbundne Bevægelser og Forretninger gaar saaledes i Blodet paa Eleverne, at de aldrig er i Tvivl om, hvad de har at foretage sig, naar de staar overfor den alvorlige Situation.
Det er min Tro, at enhver Lærer og Lærerinde i Gymnastik vil gøre vel i omhyggelig at indøve og af og til opfriske disse Øvelser - i hvert Fald med de ældre Elever, som man maa formode har nogen Færdighed i almindelig Svømning - og det ogsaa i saadanne Skoler, hvor Svømmeundervisning ikke er indført obligatorisk.
Enhver uddannet Gymnastiklærer- og Lærerinde vil hurtigt være klar over Opstillingerne til og Indøvelsen af disse Bevægelser, og jeg skal da blot kortelig antyde Gangen i dem for de Tilfælde, hvor den fuldt uddannede Lærerkraft savnes.
|: Eleverne bliver snart fortrolige med Øvelserne, og den korte Tid, som bruges hertil (højest 10 à 12 Timer), er sandelig vel anvendt. Er Bevægelserne først lært paa Land, vil enhver, der vil have Ord for at kaldes Svømmer, ogsaa meget hurtig i Vandet lære at kunne udføre Grebene, hvormed man frigør sig og Maaderne at bjerge den forulykkede paa :| "
Vandtrædning
Om Vandtrædning skrev Holger Nielsen på side 50:
"Vandtrædning er en Øvelse, man ret hurtigt tilegner sig, men den er i Begyndelsen meget trættende. Den har sin Betydning som Indledningsøvelse til Bjærgebevægelserne og er desuden nødvendig at lære for de mange Tilfælde, hvor man ved egen Hjælp skal holde sig i oprejst Stilling i Vandet og have Hovedet frit over dette.
Legemet rejses lodret i Vandet, og Benene - adskilte - bevæges skiftevis i Spark udad fra Knæet (med Vristen bøjet) og trækkes tilbage igen. Armene holdes i Overfladen af Vandet; Underarmene vinkelret paa Overarmene og disse i Linie med Skuldrene. Hænderne virker saadan, idet de føres samtidig til højre og venstre, at den ene Haand skærer Vandet, medens den anden trykker paa det saaledes, at der stadig udvikles et nedadgaaende Tryk.
Benbevægelserne udføres ofte paa den Maade, at Underbenene svinges rundt i Kredse (Skruebevægelse), Laar og Knæ holdes rolige. Naar den ene Fod er fremme i Svinget, er den anden tilbage, og Svingene sker skiftevis med Benene - udefra fremefter (hvor Vristen bøjes) og derefter indad og tilbage (Vristen strækkes). (Fig. 10).
Benene kan også udføre almindelige Svømmebevægelser, men disse er dog ikke saa heldige, fordi man - ved den derved frembragte Hoppen af Legemet - hurtig trættes.
Har man nogen Færdighed i Vandtrædning, kan Øvelsen forsøges udført med Benene alene.
Armene lægges da overkors paa Brystet, eller man fatter med Hænderne paa Hofterne.
**
KLIK på fotoet for stort foto af kystlivredderholdet (fra Støtteforeningen Kystlivredning i Nordjylland) ved Vesterhavet, sæsonen anno 2001 (362 Kb)
|
|
Svømmekunstens ypperste Gaver:
Det er påfaldende som vort modersmål ændrer sig over tid, vil nogen nok mene. Inden for livredningslitteraturen mærkes dette tydeligt ved et kig i Holger Nielsen´s "Svøm!" fra anno 1920. Et eksemplar af den antikvariske Haandbog i Svømning og Livredning kom livredningsredaktionen i hænde. Vi giver nogle smagsprøver.
Fotoet Gør Fri er fra Holger Nielsen´s bog "Svøm!" - anno 1920
Gode Raad
Om Gode Raad til den store badetur skrev Holger Nielsen på side 12-18:
"Ængstelige Mennesker stiller stadig det Spørgsmål: "Hvornaar skal man begynde at gaa i Vandet?"
Saasnart Solen med sine velsignede Varmestraaler har givet Luften en Temperatur, der virker saaledes paa os Menneskebørn, at Tanken drages med Længsel mod det Friske Vand! Om Vandet holder 10, 11, 13 eller 15 Grader er lifegyldigt, blot Luften de første Gange er varm, c. 15° R., og det er Solskin;
men er man begyndt skal man fortsætte daglig, uanset, hvordan Vejret er, og navnlig ikke stryge de storartede Septemberbade med det saltholdige, styrkende Vand, selv om dettes Temperatur i den Maaned er nede paa 9 à 10°.
*
Hvorlænge kan man - med Henblik paa det sunde og gavnlige - opholde sig i Vandet?
Hvis det synes yderligere koldt, naar man har opholdt sig noget deri, eller hvis man faar en Fornemmelse af Følesløshed paa Hænder og Fødder, bør man straks gaa op.....
*
Efter hvert Bad Aftørring og Frotteringsøvelser
*
Gaa først i Vandet 1½ à 2 Timer efter et Maaltid!
*
Bad ikke paa ensomme Steder!
*
Tag et Reb om Livet, hvis Du bader i Mergelgrave eller paa Steder, hvor Du ikke kender Bundforholdene, og lad en anden holde Tampen!
*
Puds Næse og rens Halsen før Du gaar i Vandet; det letter Aandedrættet!
*
Tag Bomuld i Ørene, hvis Du lider af Ørepine eller Døvhed!
*
Tab ikke Hovedet, dersom et Uheld skulde indtræffe, og skrig ikke før nødvendigt, thi husk, naar man skriger, puster man Luften ud af Lungerne, Legemet mister en stor Part af sin opadbærende Kraft, og Lemmerne maa arbejde stærkere for at holde Hovedet oven Vande!
|: Et Menneske, der ikke kan svømme, eller et Menneske, der pludselig i Vandet af en eller anden Grund bliver angst, vil næsten altid indtage en lodret Stilling og ved stadige Forsøg paa at løfte Armene op over Vandet arbejde sig dødtræt i en forsvindende kort Tid; skriger han dertil, synger Legemet yderligere hurtigt, Lungerne tilføres Vand i Stedet for Luft, og - saa gaar han til bunds. Et saadant Menneske gør sig - i sin angst for at drukne - i Virkeligheden al mulig Umage for, at dette kan ske saa hurtigt som muligt.
Hvis den, der ikke kan svømme, og som ved et Uheld falder i Vandet, blot vil huske at trække Vejret stærkt, eller - hvis han ikke faar Tid dertil - bare holde Vejret i Vandet og ligge stille med Nakken bøjet stærkt bagover, saa skal han nok komme op til overfladen igen; og der kan han rolig ligge med Armene udstrakte til siden og aande frit, til Hjælpen kommer (se Fig. 5).:|
Figur 5 - Flydestilling - fra Holger Nielsen´s bog "Svøm!" - anno 1920
Svøm ikke for langt ud! Uden at gavne nogen eller noget, sætter man i Virkeligheden Livet paa Spil.
Skal der svømmes langt, lad det da blive langs stranden eller i Badeanstalternes Bassiner frem og tilbage; skal man absolut udad, maa en baad med, i hvilken man holder en Line, som den svømmende har om Livet.
|: Jeg forstaar godt en Faders Stolthed, naar han første Gang ser sin raske Dreng "svømme alene", men jeg kan ikke forstaa, at Forældrene i samme Øjeblik, de har set Barnets første selvstændige - men noget ubehjælpsomme - Svømmeforsøg, kan føle sig trygge og fremtidig tillade Barnet at "svømme" paa egen Haand. Thi først nu er Faren der, fordi Børn - naar de ikke er under direkte Tilsyn af Lærere eller Forældre - finder paa de utroligste Letsindigheder og Kaadheder under Badning. En skønne Dag skal f. Eks. nogle Stykker svømme langt ud; den ene opmuntrer den anden til at blive ved, og saa endelig, da Trætheden begynder at indfinde sig, vender de om og opdager til deres Forfærdelse, at de er meget længere borte fra Strand eller Badehus, end de havde tænkt; deres Skrig bidrager hurtigt til at udmatte Kræfterne helt; - Skrækken og dens Følgesvend Krampen tager dem, og Redning er umulig, thi der maa Tid til at ro eller svømme ud til dem. Saadan er det almindeligvis gaaet til, naar man i Aviserne læser: "Forulykket ved Badning" - og desværre, altfor ofte sker disse sørgelige Ulykker herhjemme.
Hvad jeg her har anført maa ikke kaldes unødig Ængstelse. Jeg vil være den sidste til at hæmme Udslag af Kækhed, Frejdighed og Djærvhed hos vore Drenge og Piger, vore unge Mænd og Kvinder, men - Mod og Udholdenhed er et - Dumdristighed og Letsindighed noget helt, helt andet!:|
*
Aand rigtigt!
Under Svømning er Hensynet til at bevare Aandedrættet saa normalt som muligt en Faktor af yderste Vigtighed, thi kommer dette blot noget ud af sin jævne Takt, mister man sine Kræfter overmaade hurtigt og maa give tabt.
Enhver Lærer bør have sin Opmærksomhed henvendt herpaa og straks fra første Øjeblik, Eleven udfører Svømmebevægelserne Mekanisk, sørge for, at Aandedrættet er rigtigt og i Takt med disse.
De forskellige Svømmemetoder stiller større eller mindre Fordringer til Aandedrættet, men alle fordrer de, at Lungerne skal arbejde saa regelmæssigt som vel muligt, saa at man ikke - trods det ofte meget stærke Muskelarbejde - bliver forpustet og "mister Vejret".
Man maa derfor øve sig og stadig øve sig i at "aande rigtigt" (kan også gøres paa Land), og ved indøvelsen af ethvert nyt Svømmetag maa Tanken paa det rigtige Tidspunkt for Ind- og Udaanding ufravigeligt følge med, indtil de gaar aldeles mekanisk.
Vejrtrækningen sker gennem den aabne Mund og maa i mange Tilfælde (under Hurtigsvømning) foregaa pludseligt og voldsomt i den ofte meget korte Tid, der er levnet Munden at være over Vandet, for hurtigt at skaffe den tilstrækkelige Lufttilførsel til Lungerne. Naar Aandedrættet er taget, lukker man for Luften i den bageste Del af Munden med Drøvlen i Stedet for med Læberne, der godt kan være aabne. Man holder da Vejret, til Luften er forbrugt, og Udaandingen sker nu gennem Næsen enten i Luften eller gennem Vandet, hvis Ansigtet er nede.
*
Vær ikke ængstelig for at springe i Vandet, fordi du er varm eller svedt. Blot maa Aandedrættet være regelmæssigt først!
Vær forsigtig ved Svømning, hvor der er Sten, og vær forsigtig, hvor der i Vandet er Tangplanter. Kommer man ind i saadanne, bør man helst undgaa at bruge Benene, da de let helt infiltres, men derimod holde dem rolige og strakte og arbejde sig op ved Rygsvømning med Hænderne alene.
*
Hvor man svømmer i høj Bølgegang, maa man holde Øje med den Bølge, der kommer imod en, trække Vejret stærkt og holde det, til Bølgen er draget over.
I en Flod skal man ikke kæmpe sig op mod Strømmen - med mindre det er for at frelse andre - men svømme roligt eller skraat med Strømmen.
*
Indtræder Muskelkrampe i Arme eller Ben, da læg Dig paa Ryggen i Vandet, og brug de Lemmer, der er fri for Krampen; er Hænderne fri, gnid da det angrebne Sted!
*
Falder du i Vandet fra en Baad og naar hen til den igen, kryb saa ikke op i den fra Siden, men naturligvis fra For- eller Agterenden. Ligesaa skal selvfølgelig Udspring fra Baad altid ske fra Agterenden (Roret aftages)!
*
Er et Menneske gaaet igennem Isen og kommet ind under den, vil han, ved at sætte Hænderne mod Isen over sig og strække Armene, trykke Legemet nedad saaledes, at han kan blive i Stand til at se, hvor Hullet er. Hullet tegner sig nemlig sort, hvorimod Isen er hvid. Hvis Isen er saa skør, at den stadig gaar itu under Forsøget paa at komme op paa den, bør man ikke udtømme sine Kræfter ved nye Forsøg, men hellere raabe om Hjælp. Kommer denne i Form af Enkeltmand, men uden at han er i Besiddelse af Stige, Liner o. lign., maa han tage sin Frakke af, krybe paa Maven ud paa Isen og kaste Frakken - i hvis ene Ende han tager et fast Greb - ud til den, der ligger i Vandet. Denne griber fat i Frakken (ikke i Ærmet) med begge Hænder og Drejer sig om med Ryggen mod Iskanten, strækker Armene over Hovedet of svajer Ryggen stærkt; det vil da være muligt for Hjælperen at faa ham trukket op.
*
Skræm ikke i Kaadhed andre Mennesker, og duk ikke andre uventet ned!
*
Bliver man brændt af en Vandmand, kan lidt koldt Blyvand hjælpe. Men - selv de "allerrødeste" er aldeles ufarlige."
**
**
Ovenstående er citeret fra Holger Nielsen´s bog "Svøm!" fra 1920.
Kystlivrednings-området ved Rødhus Strand, ses her i panorama. Klik fotoet for forstørrelse (147 Kb).
[Livredning.DK]
|
Holger Nielsen´s "Svøm!", der også er kaldes Haandbog i Svømning og Livredning, udkom i 1920 på City-Forlaget, København. Bogen er åndfuldt skrevet i datidens fortæller-stil.
