Faser i Beach Flags
konkurrencelivredning
KONKURRENCE I REAKTION. Den legendariske sportslivredder og veterankystlivredder David Brenen har siden
1981 deltaget i 11 australske mesterskaber i livredder-disciplinen Beach Flags.
Han har opnået to førstepladser (1991,95), to andenpladser
(86-87), fire tredjepladser (1981,82,89,93) og to fjerdepladser (82,94)
I sæsonerne 1984 og 89 udeblev han pga. skader og i 1990 og 92 udeblev han efter eget ønske.
Nedenfor gives et sammenkog af David Brenen's undervisnings-materiale vedrørende facts og tekniske oplysninger om kystlivreddernes sportsdisciplin i reaktionsevne, Beach Flags.
 FASER
20m (3.5 sec) Beach Flag er den internationalt anerkendte version af Beach Flags.
Og som det gælder alle sportsgrene kan livredder-disciplinen Beach Flags splittes op i adskillige udtryk og faser, der
kan diskuteres individuelt.
Start-fasen, accelerations-fasen, positions-fasen og spring-fasen former de overordnede elementer i et Beach Flags race.
Et race i Beach Flags kaldes et run-through. Ved et stævne i Beach Flags kan der f.eks. være 64 deltagende kystlivreddere
og 21 run-throughs.
Et Beach Flag stævne kæver, at deltageren mestrer de tekniske, fysiske og mentale aspekter fuldt ud i hver eneste run-through
såvel som det korrekte niveau af fysisk og mental koordination, der skal til for at klare den hurtige og intensive kraftudfoldelse.
Oversigten nedenfor eksemplificerer hver af de fire faser, som kystlivredderen udfører i en run-through
BEACH FLAGS FASE OVERSIGT
START-FASEN
Den unge beach flagger vil generalt talt ikke have den fysiske styrke, som ses hos hans/hendes ældre
konkurrenter. Dette vil ultimativt have en begrænsende effekt under accelerations-fasen i et race.
Derfor må det overvejes, om det er værd at spilde tid på træning i fysisk styrke før combatanten når op i en vis fysisk modningsalder.
Det kan betale sig at foreslå de yngste atleter at fokusere på træning i effektiv start-teknik.
Dette afviger ganske vist fra træneren Peters' filosofi (Training for Flag Events – 1995), som går ud på at fokusere mest muligt
på selve løbeturen i beach flags.
Dette kan være godt nok for en beach flagger i hans/hendes tredie eller fjerde sæson, men det er på dette stadie,
at start-teknikken bør være veludviklet og kun mangle nuancerede finjusteringer
Udviklingen af startteknik kan fordre mange timers kedsommelig undervisning og træning.
David Brenen har erfaring med, at individuel undervisning (én elev ad gangen) giver de bedste resultater.
Adskillige teknikker er udviklet siden 1980'erne, herunder en såkaldt pivot-start,
så det er ikke muligt at anbefale en bestemt start-stil.
Træneren David Brenen foretrækker at skabe en start-stil, som falder udøveren naturligt, så der er plads til, at udøveren over tid kan vidreudvikle en kompetent og konkurrencedygtig start-teknik.
ACCELERATIONS-FASEN
En "glidende" overgangen fra starts-fasen til accelerations-fasen er altoverskyggende.
Har man opnået et godt momentum i start-fasen, vil det hjælpe i accelerations-fasen.
Mange beach flaggers vil automatisk holde pause mellem start- og accelerations-fasen.
Elimination af denne pause er af høj prioritet.
Den lille uheldige pause er ofte resultatet af at bevægelsesmomentet andres vertikalt i stedet for horisontalt over startlinien og i retning af flaget (eller "den lille stump haveslange" i sandet, som det jo gælder om at være den første livredder, der griber.)
Igen kan dette henføres til en ueffektiv teknik, som ødelægger en glidende fremdrift. Ofte
et lavt styrkeniveau hos udøveren, som sinker afsættet i sandet, the push off.
For at komme glidende ind i accelerations-fasen er det essentielt at holde kroppens tyngdepunkt lavt.
Ved at forbinde dette med fremdrift skabt ved at holde benene bag hofterne og løfte knæene op mod brystregionen, kan
resultatet blive lange og kraftfulde skrit.
Det er i accelerations-fasen, at trænere vil se den største forbedring, især efterhånden som atleternes fysisk modnes.
Nogle af metoderne, som de australske kystlivreddere anvender til at forbedre accelerationen omfatter:
- squash
- boldsport
- vægttræning
- løb i klitter
POSITIONS-FASEN
BEACH FLAGS
SPRING-FASEN. David Brenen spørger altid sine nye elever, om de tidligere har deltaget i andre "kontakt-sports" som f.eks. fodbold og basketball, hvor mandsopdækning jo kan udgøre en fysisk forhindring i at nå målet. Grunden til dette er, at elever, som ikke har haft at gøre med "kontakt-sports" ofte behøver en ekstra træning for at blive hårdkogte i spring-fasen. |
|
I debatter om positions-fasen er der ofte enighed om, at denne sætter ind ved 12m mærket.
Der er tre mulige scenarier:
- Valg af to flag (ikke i slutningen af positions-fasen)
- Intet valg (slut position)
- Tidlig close-out (en hvilkensomhelst position)
Tages disse scenarier op til overvejelse, haves adskillige handlemuligheder:
Hvis du er lige foran din(e) nærmeste konkurrent/konkurrenteter
Action: Sænk dine skuldre og dyk efter et flag. Dette kan henføres til scenario 1 eller 2.
Hvis du er ved siden af din(e) nærmeste konkurrent/konkurrenteter.
Action: Smut bag om ham/hende. Dette kan henføres til scenario 1, 2 og 3.
Denne beslutning må tages så sent som muligt for at sikre at retningsskiftet kan give et perfekt spring efter flaget i sandet.
Udøverens beslutning om bevægelsesmønster i positionsfasen bør efter endt konkurrence analyseres sammen med træneren. Og vidio-optagelser anvendes ofte ved en efterfølgende analyse.
SPRING-FASEN
Træning i spring-fasen - som er det næsten vandret flyvende spring og dyk livredderen foretager, når denne smider sig gennem luften og lander på maven i sandet
har udgjort en mindre del af David Brenen's træning pga. faren for at få skader.
Springet er essentielt, hvis "dit" flag er svært at nå som følge af en konkurrent, som er i vejen.
Generelt set vil der i Beach Flags være tale om kun een udfordring pr. run-through.
Men selvfølgelig reduceres antallet af deltagere for hver run-through, idet der jo ikke er samme antal flag i sandet, som der er deltagere.
På den måde vokser udfordringen i takt med, at antallet af deltagere reduceres.
Selve springet efter et flag er en "kontakt-sport" og David Brenen spørger altid sine nye elever, om de tidligere har deltaget i
andre "kontakt-sports" som f.eks. fodbold og basketball, hvor mandsopdækning jo kan udgøre en fysisk forhindring i at nå målet.
Grunden til dette er, at elever, som ikke har haft at gøre med "kontakt-sports" ofte behøver en ekstra træning for at blive hårdkogte i spring-fasen.
SAMMENDRAG
Formålet med David Brenen's ovenfor anførte aspekter er at skabe grundlag for
analyser af runthroughs i beach flags konkurrencer. Læs også en beskrivelse af Beach Flags konkurrencen.
Top
**
[ Send
denne side til en ven ]
[REDAKTION]
[BOOKMARK]
**
RELATEREDE EMNER:
 |
KYSTLIVREDDER-FLAG: Læs hvad grønt, gult og rødt flag i livreddertårnet betyder.
Foto: Livredning.DK
|
Beskrivelse af livredder-konkurrencen Beach Flags
Hvorfor beskytte din rygsøjle?
Lær om rygsøjlen
Sikkerhed ved hovedspring
Livredder-procedure for spinal immobilisation
Standing Take-Down Manøvren - Livredderhjælp til formodet rygskadet
Drukneulykker - årsager, omfang & forebyggelse
Drukne-forebyggende strategier ved svømmebassiner
Børns badesikkerhed i svømmebassin
Du er en livredder ?
Havsvømning hitter for livredder og kystlivredder
AED I DANMARK
Livredder, pas på smittefare!
Livredning - Artikler - Kystlivredning
Uerfarne kan anvende defibrillatorer
Derfor POWERHEART AED på badestranden
Derfor POWERHEART AED til politiet
AED er brugervenlig - selv for børn
AED'ens vej til lægmandsbrug
En AED med en Ph.D.
Deltag i ON-LINE DEBATFORUM om AED-defibrillatorer i offentligheden
DRUKNING, GENOPLIVNING & REDNINGSAKTIONER
OPGAVERNE PÅ STRANDEN
KYSTMORFOLOGI
TURIST-ASPEKTET
HISTORIE
REDNINGSUDSTYR
UDLANDET
KYSTLIVREDDERPRØVEN
HOLDFOTO af kystlivreddere ved livreddertårn
HVAD ER EN LIVREDDER / KYSTLIVREDDER ?
BLIV KYSTLIVREDDER
|
Livredning.DK + Kystlivredning.DK
