Bar hud - bag om australsk kystlivredning
Australiere har altid nydt bølgerne.
Men i 1800-tallet havde ingen tilladelse
til at svømme ved stranden i dagtimerne for det tilfælde,
at andre kunne blive stødt ved synet af bar hud og badetøj.
I 1902 trodsede en mand fra Sydney ved navn William Gocher loven: Han svømmede
i dagslys. Snart brød også andre mennesker loven. I 1903 blev
australsk lovgivning ændret så dagtime-svømning
blev tilladt. Folk kunne nu nyde at svømme i solskin trods det,
at mænd og kvinder ikke måtte bade sammen. Mænd skulle
være iført tøj, som dækkede alt fra hals til
knæ; kvinder skulle svømme iført løst hængende
tøj, stockings, sko og hat!
Snart opstod der problemer; nogle druknede,
mens andre måtte reddes af andre badegæster. I begyndelsen
dannede dygtige svømmere små redningsgrupper og reddede mennesker
i bølgerne. De kendte intet ret meget til livredning. Nogle gange
dannede de kæder for at finde en druknende person. Andre gange brugte
de en jolle. I dag er Australien verdens førende kystlivreddernation.
*
70.000 frivillige
Australien var det første land i verden, der havde livredningsklubber, Surf Life Saving Clubs. I 1907 besluttede den lille gruppe af livreddere at stifte badesammenslutningen New South Wales Surf Bathing Association. Det var lettere for en stor gruppe at rejse penge og træffe aftaler med kommunerne og regeringen. Senere ændrede gruppen navn til the Surf Life Saving Association of Australia. I dag er navnet: Surf Life Saving Australia (SLSA). Surf Life Saving Australia er den anden største sammenslutning af frivillige livreddere i verden med mere end 70.000 medlemmer. Surf Life Saving Australia har afdelinger i alle australske stater og hører under the International Life Saving Federation (ILS), der har livrednings-organisationer fra andre lande såsom USA, Storbritanien, New Zealand, Sydafrika og Sri Lanka. ILS medlemmerne udveksler og deler informationer og standarder for livredning over hele verden.
*
RICE: Siger en australsk kystlivredder (surf lifeguard) RICE, taler han ikke om en kinesisk hovedret, men om førstehjælp ved muskel-, knogle- og ledskader. RICE er et akronym af: Rest, Ice, Compression & Elevation. Enhver australsk kystlivredder er specialtrænet i RICE-proceduren. Rest: Læg den skadede person ned og forsikr at han ligger komfortabelt. Forsøg ikke at flytte dem mere end nødvendigt, da dette kan forværre muskelskaden. Ice: Pak isen ind i et stykke stof og pres det mod det beskadigede område. Kulden fra isen vil lindre smerten. Livredderne har førstehjælpsisposer på posten. Compression: En bandage vikles rundt om det beskadigede område. Herved fikseres det beskadigede område og beskyttes mod uheldige bevægelser, så skaden ikke forværres. Elevation: Efter bandagen er lagt, skal det skadede område holdes hævet i et niveau, der er højere end den tilskadekomnes hjerte.
*
Nippers. Der er over 27.000 junior kystlivreddere i Australien. Børn kan blive medlem af 'Nippers', børne-afdelingen i en kystlivredderklub fra 7 års alderen. Nippers - der egentlig betyder 'krabbekløer' - starter med undervisning i strøm- og bølgekendskab (kystmorfologi) samt sikkerhed gennem det, der kaldes "the SurfEd program". De er også i stand til at deltage i "rescue board paddling" (håndpadling af redningsbræt), surfing, svømning, løb, wading og andre aktiviteter. At træne disse færdigheder er grundlaget for at børnene senere kan deltage i regionale og nationale kystlivrednings-konkurrencer, hvor de repræsenterer deres egen klub (surf lifesavingclub). "Surf Life Saving Australia" arrangerer også junior træningslejre for Nippers så vel som det såkaldte "National Junior Surf League and Development Program". Hver søndag morgen om sommeren har børn mulighed for at løbe ned til den lokale "surf lifesaving club" og lade sig melde ind i Nippers-korpset.
A siger: Hvad skal du være, når nu bliver stor?
B svarer: "Kystlivredder da!"
Sådan lyder det i Australien, der har over 27.000 junior kystlivreddere - "Nippers" (=krabbekløer), som de hedder på den kant.
*
|
Copyright © 1990-2005 • Nyhedsmedie for Kystlivredning / Lifeguard Page of Scandinavia, Danish Section, Livredning.DK
