Livredning.DK
Livredning.DK + Kystlivredning.DK
Nyhedsmedie for Kystlivredning • Lifeguard Page of Scandinavia, Danish Section ( (+45) 9811 5454 • Editorial staff
FORSIDENDrukningKystmorfologiTurist-aspektHistorieUdlandetRedningsudstyrAEDSiteMap
Opgaverne Litteratur Kystlivredderprøven Online ForumMail ServiceA-ZRedaktion

Nedenstående artikel, "Kystlivreddere skal være humanister", er tilgået redaktionen
fra gæsteskriver lektor H. C. Arnth Nielsen

Kystlivreddere skal være humanister 

Isvand:

--
Sommerens kystlivredning ved Vesterhavets langstrakte sandstrande hindrede også i år badeferier i at ende i tragedie, men midt i hedebølgen var en overskrift i Aalborg Stiftstidende som en spand isvand. 


Af lektor H. C. Arnth Nielsen, stifter af den frivillige kystlivredning ved Vesterhavet.  
(September 1999)
I sommeren 1990 besøgte jeg Den Svenska Livrädderskolan i Tylösand. Det var på alle måder en meget interessant oplevelse, der samtidig efterlod et klart indtryk af, hvordan svenskerne uddannede deres kystlivreddere og hvordan arbejdet foregik på den strand, som livredderskolens elever og uddannede kystlivreddere vogtede.

To måltider om dagen  



Livredderskolens rektor, Leif Karlborg viste rundt såvel på stranden som på skolen, præsenterede forskellige lærere og skolens program for undervisningen.

Det hele virkede meget afslappet, så man næsten kunne forledes til at tro, at eleverne var på et uforpligtende sommerkursus, men tag endelig ikke fejl. Der skulle være eksamen den følgende dag, og jeg fik undtagelsesvis lov til at læse spørgsmålene til den teoretiske prøve – særdeles indviklet og krævende.

Det kan forhåbentligt ikke undre, at jeg på et tidspunkt forsigtigt spurgte om lønnen til en kystlivredder på vagt. Svaret var ganske overraskende, idet Leif Karlborg med et stort smil svarede: "To måltider om dagen og nu og da lidt lommepenge".

Humanisme



Det skal tilføjes, at uddannelsen strakte sig over to gange 10 dage med et års mellemrum. Eleverne betalte selv uddannelsen med 3.000 svenske kroner. – Karlborg kunne godt se, jeg blev overrasket og uddybede da også sit svar med en forklaring om, at kystlivredderne skulle være humanister. I modsat fald havde man intet at gøre på Den Svenska Livrädderskolan.

Jeg tænkte en stund over dette krav til humanisme sammenholdt med den beskedne løn. Jeg vendte tilbage til rektor med et spørgsmål om, hvordan det lå med hensyn til at rekruttere nye folk, når hyren var så beskeden. Som svar åbnede Karlborg sit skrivebord og viste mig en lang liste over potentielle livreddere, som stod på venteliste for at blive optaget på skolen.

Det er vel naturligt, at mine grublerier i den følgende tid beskæftigede sig med, om den svenske skoles teori og praktik kunne overføres til danske forhold. Eller sagt på en anden måde: Kunne man forestille sig, at en flok danskere betalte for en uddannelse, der senere blev aflønnet med kost og logi?

En pæn kø 



Den eneste måde at klare dette problem på, måtte være at gøre et forsøg, hvorfor vi startede uddannelse i Danmark samme år for senere at starte egentlig kystlivredning på den danske vestkyst i 1992-1993.

LIVREDNING.DK
 LIVREDNING.DK SPECIAL NYT
 VIDEO/AUDIO
ARANCIA redningsbåd
Rügen-Binz kystlivredderne
 FLERE BERETNINGER
Kystlivredder 2001 - Beretning af Christian Høgh Aziz
Virkelighedens Baywatch - Beretning af Høyer-Kruse & Hede Simonsen
Rødhus 2001 - Beretning af Jeppe Bredahl Pedersen
En Verden til Forskel - Beret-
ning af Bianca Carstensen
 EKSTRA INFORMATION
BEACH-kørestole
Animation af hestehul
RID-faktoren: En lumsk drukneårsag
 RESOURCES
Lær kystlivreddernes SIGNALFLAG at kende
NY livredningsbog
Online Debat Forum
Ved begyndelsen af den jyske kystlivredning var forbruget af mandskab beskedent, og der var ingen besvær med at skaffe humanister, der arbejdede for sagen med stor ildhu og uden løn.

I 1994 og 1995 lykkedes det at få uddannet et større kontingent af kystlivreddere på Gymnastikhøjskolen i Ollerup, og det skulle vise sig, at disse højskoleelever med det solide, humanistiske livssyn, som skolen i Ollerup gav dem, blev indbegrebet af en god, dansk kystlivredder med klare humanistiske mål.

Op gennem halvfemserne, hvor vi arrangerede kystlivredning sammen med Dansk Svømme og Livrednings Forbund (DSLF), fik vi hvert år brug for flere og flere kystlivreddere, men til de fleste poster havde vi så sent som i 1998 en pæn kø.

Det lykkedes også i 1998 at få uddannet mange kystlivreddere på Gymnastikhøjskolen i Ollerup, og det var helt tydeligt, at også dette hold besad den humanisme, som tidligere hold havde præsteret.

På denne måde (måske ved en tilfældighed) er det blevet Ollerup skolens fortjeneste, at den svenske humanisme uden besvær er overført til danske forhold – specielt fordi idrætslærer Torkil Kristensen, Ollerup, prægede eleverne kraftigt med sit eget menneskesyn.

En spand isvand 



I en nordjysk avis (Aalb.Stiftst. 25.07.99) kunne man i sommeren 1999 læse følgende overskrift:

KYSTLIVREDNINGEN ER TRUET. Bag overskriften lå en historie om, at journalisten under en samtale med en DSLF leder havde fået at vide, at dersom ikke livredderne fik løn straks eller i hvert fald fra næste sæson, så ville kystlivredningen stoppe på grund af mangel på mandskab.

Der er i de allerseneste år uddannet kystlivreddere, som åbenbart ikke har fattet det humanistiske budskab i uddannelsen eller ledernes indsats under uddannelsen har været mangelfuld med hensyn til humanistisk prægning.

Under alle omstændigheder var nævnte avisoverskrift med påfølgende historie en spand isvand for undertegnede. – Et opkald til Sverige for at høre om ændringer her i retning af højere løn gav følgende:

"Køen til uddannelsen og køen af uddannede kystlivreddere til arbejde på de svenske strande er stadig meget stor og lommepengene er for længst inddraget. Lønnen er to måltider pr. dag."


Dette foto er fra Arnth Nielsens bog Kystlivredning og viser en typisk svensk kystlivredder. Bemærk den bærbare radio og den uundværlige livredningstorpedo, livredderen her har surret om taljen.

**

Ovenstående artikel, "Kystlivreddere skal være humanister", er tilgået redaktionen
fra gæsteskriver lektor H. C. Arnth Nielsen


RELATEREDE EMNER:

Bombe under svensk livredning (Badvakter försvinder från stranden)
Livredderne i Skanör (Skåne, SVERIGE)
I Skanör er sigtet indstillet på badesikkerheden
Svensk artikel fra SYDSVENSKAN af 8. marts 2001 (scannet 348 kb) om kystlivredning i Skanör
UDLANDET


Op igen
Copyright © 1990-2005  • Nyhedsmedie for Kystlivredning / Lifeguard Page of Scandinavia, Danish Section, Livredning.DK
FORSIDENDrukningKystmorfologiTurist-aspektHistorieUdlandetRedningsudstyrAEDSiteMap
Opgaverne Litteratur Kystlivredderprøven Online ForumMail ServiceA-ZRedaktion