  Livredning.DK + Kystlivredning.DK  Opgaverne • Litteratur • Kystlivredderprøven • Online Forum • Mail Service • A-Z • Redaktion
Nedenstående artikel, "Organisationer og andre, der arbejder med livredning i Danmark", er tilgået redaktionen fra gæsteskriver lektor H. C. Arnth Nielsen
Organisationer og andre, der arbejder med livredning i Danmark
Farvandsvæsenet
Når det drejer sig om oplysning om organisationer, der har beskæftiget sig med kystlivredning i Danmark, må Farvandsvæsenet naturligvis komme først. Denne organisation startede sin virksomhed i 1560 under Frederik den anden. Navnet var DET KONGELIGE DANSKE FYRVÆSEN, der til start oprettede tre vippefyr - Skagen, Anholt og Kullen. De første mange år gav ikke nogen særlig udvikling. Kulfyrene blev dog erstattet med petroleum og senere gas og el. Antallet af fyr steg for hvert tiår, men først i perioden 1830 - 1850 kom der virkelig gang i udbygningen. I 1893 havde man således 71 fyr, 10 fyrskibe og 7 lystøndestationer. I nyere tid er fyrskibene erstattet med radiofyr og på land er der kun etableret ubemandede fyr. Man kan udemærket stille spørgsmålet, om disse fyr overhovedet reddede nogle søfolk fra druknedøden. Svaret er et klart ja. Søfolkene var og er særdeles glade for fyrene. En vision efter krigen i 1848 gik på, at antallet af fyr skulle være sådan, at et skib altid har mindst et fyr i sigte ved nattetid, og for hvem, der har sejlet nattesejlads selv i indre danske farvande kan oplyses, at disse fyr giver en meget stor og ubetalelig tryghed. Farvandets egentlige kystlivredningstjeneste som vi har kendt den gennem årene og kender den i dag, startede i 1851 på foranledning af justitsråd CB Claudi, der selv havde oplevet drukneulykker i forbindelse med skibsforlis. Efter et meget ihærdigt forarbejde fik Claudi bevilget penge til at oprette 20 rednngsstationer med raketapparat og 12 af stationerne fik overdraget en synkefri båd. Dette redningsvæsen blev konstant udbygget og 75 år senere rådede man over 75 redningsstationer med i alt 727 ansatte. I 1973 skete en kraftig rationalisering, så kun 26 stationer blev bevaret. Farvandsvæsenets kystlivredningstjeneste omfatter i dag næsten samme antal stationer med ca. 200 ansatte, hvoraf de fleste er ansat på deltid. Til SAR (Search & Rescue) opgaver samt kyst- og strandredningsopgaver anvendes motorredningsbåde samt lette redningsbåde og redningskøretøjer og endelig de såkaldte MOB både. Assistance ydes ikke alene til alle slags skibe og fartøjer, men også til badende og windsurfere, som er kommet i nød. Desværre står Farvandsvæsenet over for nedlæggelse af stationer, så der er god grund til at bakke op på enhver måde om dette vores absolut ældste redningsvæsen. Dansk Svømme og Livredningsforbund (DSLF) DSLF har de seneste 15 år taget adskillige tilløb til en indsats på kysten - kystlivredning. En strukturændring i firserne, hvor Dansk Livrednings Selskab blev udskilt som en del af DSLF gav tilsyneladende nye muligheder. Det lykkedes således Livredningsselskabets daværende formand Palle Juul Schmidt at oprette et kursus til uddannelse af kystlivreddere i 1990. Den nye formand, Erik Kjeldsen, arbejdede videre med tanken om kystlivredning, og ved Dansk Badesikkerhedsråds hjælp kunne en nordjysk arbejdsgruppe for DSLF åbne en redningspost i Løkken. I de følgende år gik udviklinken hurtigt. På Gymnastikhøjskolen i Ollerup fik Torkil Christensen gennemført adskillige kurser med uddannelse af kystlivreddere, så der var folk nok til at bemande nye redningsposter ved Jammerbugten. Fra den spæde start i 1993 i Løkken lykkedes det Den Nordjyske Arbejdsgruppe for DSLF at udbygge, så man i 1998 rådede over 5 redningsposter, der alle var udstyret med moderne materiel. Desværre ser det ud til, at antallet af poster måske reduceres i 1999. DSLF åbnede i 1998 to redningsposter i det sydlige Vestjylland - Vejrs og Børsmose. En udvidelse mod nord er formodentlig forestående. Rådet for Større Badesikkerhed Rådet for Større Badesikkerhed er stiftet i 1983 på foranledning af direktør Michael B. Aller, der øjensynlig har følt et behov for en egentlig paraplyorganisation på badesikkerhedsområdet. Initiativet fra Aller må hilses med stor opbakning og respekt. Rådet for Større Badesikkerhed har i dag et sekretariat, der har hjemsted i DGI Centret i Vingsted. Rådet har en bestyrelse, der i dag består af følgende: Michael Aller (formand), Steen Thomsen (næstformand), Aage Silding (kasserer), Pernille Balslev Eriksen, Conny Didriksen, Per Leon Jørgensen, Ib Sejer Pedersen og Steen Bjørn Petersen. Rådets formål: Som det fremstår, må rådets formål karakteriseres som MEGET AMBITIØST. Men det må medgives, at rådet allerede i sin korte levetid har haft stor indflydelse på badesikkerheden i Danmark. Det var således Rådet for Større Badesikkerhed, som hjalp kystlivredningen ved Jammerbugten i gang i 1993, hvortil kommer adskillige udsendelser af materiale om badesikkerhed. Badesikkerhedsrådets største betydning er dog nok, at man har formået at få tilslutning fra en ganske usædvanlig stor medlemsskare af organisationer, som hver især er særdeles kyndige og respektable. Her skal kun nævnes de vigtigste medlemsorganisationer: Beredskabsstyrelsen, Dansk Røde Kors, Dansk Svømme og Livrednings Forbund, Danske Gymnastik og Idrætsforeninger, Falcks Redningskorps, Friluftsrådet, Justitsministeriet, Politimesterforeningen, Kommunernes Landsforening, Søværnets Operative Kommando og Undervisningsministeriet. Der er grund til at tro, at Rådet for Større Badesikkerhed i fremtiden vil præge enhver form for livredning i Danmark. De nordsjællandske kommuner Kyststrækningen fra Hundested i vest til Helsingør i øst har flere stejle skrænter og andre former for ugæstfri strand, men det meste af strækningen har dog en særdeles fin badestrand efter sjællandske normer. En strand, som i mange, mange år har haft en stor søgning fra Københavnsområdet. Foreningen blev dannet på initiativ af Claus Odgaard og Jens Møller, Aalborg. Foreningens målsætning er at skabe en kystlivredningstjeneste i Nordjylland. Foreningens bestyrelse består væsentligst af folk fra den arbejdsgruppe, som for DSLF har arrangeret kystlivredning i Nordjylland i perioden 1993 - 1998. Foreningen har såvel i 1997 som i 1998 kunnet støtte den nordjyske kystlivredning med store pengebeløb, ligesom man har fået doneret en båd med motor og trailer af Det Obelske Familiefond. Båden med tilbehør har været lånt ud til kystlivredningen i Nordjylland. Støtteforeningen består af folk, der i årtier har arbejdet med kystlivredning, og foreningen skabte sin egen kystlivredning i 1999. Kommuner og andre Ud over nævnte specielle initiativtagere til livredning i Danmark må nævnes kommuner og vandlande samt feriecentre. De fleste danske kommuner har en eller flere svømmehaller, der ligesom vandlande og feriecentre har ansat et antal livreddere til varetagelse af sikkerheden i hallen, friluftsbadet eller centret. Der er stor forskel på graden af sikkerhed ved disse anlæg. De fleste haller har en rimelig grad af sikkerhed, hvor det kniber mere ved andre anlæg. Det er således uoverkommeligt for den enkelte livredder at overvåge et helt vandland, hvor kunstige bølger og andre ting medfører særlig fare. Det er den lokale politimester, der bestemmer, hvor effektivt livredderovervågningen skal være. Måske Politimesterforeningen kunne blive enige om fælles retningslinier, der betyder tæt overvågning overalt i svømmehaller etc. Af
Lektor H. C. Arnth Nielsen
Ovenstående artikel, "Organisationer og andre, der arbejder med livredning i Danmark", er tilgået redaktionen fra gæsteskriver lektor H. C. Arnth Nielsen
** |
