/ http://www.mcpost.com/archives/2004/archives_2004-08-10.html#Junior%20Lifeguards //>
Livredning.DK |
Livredderjob i CalifornienJOBBET. I modsætning til den udbredte opfattelse har en LIVREDDER ikke et afslappende job på stranden. Faktisk kan en normal arbejdsdag være hård og krævende. I Californien har dem, der vælger at tage udfordringen op som livreddere en bred kam af muligheder - lige fra jobs ved offentlige og private swimming pools til livredning ved floder, søer og ocean-strande. De aktuelle pligter og ansvarsområder afhænger af stedet en livredder arbejder. Alle deler samme høje niveau af ansvarlighed og må være rede til at yde livredning og førstehjælp, når ulykken er ude.
|
|
Beach Lifeguards, som kystlivreddere ofte kaldes i Californien, arbejder langs Californiens kystlinie fra Santa Cruz til San Diego og ved nogle af de større californiske indlands-søer. De holder udkig fra en station eller fra et tårn og holder øje med ting som overtrædelse af strandens reglement, ulykker i vandet og tegn på svømmere i potientielle eller faktuelle vanskeligheder. Livreddere bruger redningstorpedoer, rescue boards og anerkendte teknikker, når en nødstedt svømmer reddes. De giver førstehjælp til ofre udsat for nærdrukning og til den, der lider efter sår, brækkede knogler, hjerteanfald/hjertestop. De fører en logbog med minutiøs beskrivelse af større hændelser.
Nogle Beach Lifeguards (kystlivreddere) er specialiserede og fungerer udelukkende som redningsbåds-livreddere - rescue boat crew members også kaldet. Disse patruljerer anviste kyststrækninger og opererer efter rapporteringer om nødstedte og forulykkede badegæster, skadede og synkende både, tilskadekomne personer til søs samt nødlandede/havarerede flyvemaskiner i vandet. Beach Lifeguards (kystlivreddere) kører med 4-hjulstrukne køretøjer. udstyret til større nødsituationer så som ophaling af havarerede både eller klippeulykker. Beach Lifeguards (kystlivreddere) arbejder også under vandet, hvor der bl.a. foretages eftersøgninger. De tilbyder også sikkerhedskurser i sejlads og surf-riding samt giver gode råd og tip til badefolket vedrørende aktuelle og stedlige badeforhold.
Den californiske park- og rekreationsforvaltning, the California Department of Parks and Recreation, ansætter for det meste Beach Lifeguards (kystlivreddere) og kun få bassinlivreddere. The State Park Cadet kaldes livreddere ansat på første sæson. Disse noviser lærer ikke blot om livredderens pligter, men modtager også undervisning i juridiske aspekter, kontakt til offentligheden og naturpleje. Når de med succes har endt undervisningen modtager de titlen Lifeguard 1. Cheflivreddere laver arbejds- og timeplaner og assisterer i afviklingen af træning og uddannelse.
Beach Lifeguards (kystlivreddere) risikerer også at komme i livsfare på grund af hypotermi, farlige havstrømme så som hestehuller samt farlige redningssituationer. I vintermånederne patruljerer de stranden mens de er opmærksomme på forandringer af tidevand og de holder øje med svømmere, surfere og dykkere på opdagelse i koldt, barskt vand, hvor de potentielle farer er større end i de varmere sommermåneder.
Antallet af ansatte i 1993 15,660
Antallet af ansatte i 2005 16,610
Vækst i antallet af ansatte 1993-2005 6%
Efterspørgslen på permanente Beach Lifeguards (kystlivreddere) forventes i fremtiden at være konstant stigende. Konkurrencen om at få et californisk livredderjob er hård og de fleste stillinger besættes af livreddere fra tidligere livreddersæsoner. Studerende besætter normalt de sæsonbetonede livredderjobs og udskiftningen er temmelig høj.
Bassinlivreddere til friluftsbade hyres oftest om sommeren og også her er stillingerne primært besat af studerende. Den ledende chefstilling er den eneste helårs-besatte stilling
Startløn for bassinlivreddere kan (ifølge gamle takster fra 1990'erne) beløbe sig fra minimumsløn ved park-distrikter til $13.63 i timen, hvis livredderen er ansat hos the California Department of Parks and Recreation Pool Lifeguard. "Førstegangslivreddere", der arbejder i sommersæsonen kan forvente en timeløn i området $7.50 til $12.80. Permanente fultidsansatte State park cadet Beach Lifeguards (nyansatte helårskystlivreddere) starter med en timeløn på cirka $13.25. En lav livredderløn vil danske livreddere nok mene, men mon ikke de samme vil mene, at Californien har lav skat og et klima i top.
Røde Kors kurserne Basic Red Cross Lifeguard certificate classes afvikles ofte via parkforvaltningerne (park districts), the YMCA og de almindelige uddannelsesinstitutioners svømmeundervisningsafsnit. Førstehjælps-, CPR- og WSI undervisning afvikles ofte direkte af the American Red Cross og andre større og lignende humanitære organisationer.
Arbejdsgiverne ønsker livreddere med fysisk udholdenhed, førstehjælps-færdigheder, menneskekendskab skriftlige færdigheder i aflægning af hændelsesrapporter samt evnen til at arbejde under stres og samtidig reagere hurtigt og korrekt i nødsituationer. Konkurrencen om at få livredderjobs i Californien er hård og arbejdsgiverne udvælger livreddere efter afvikling af stævner i konkurrencelivredning og en af de vigtigere discipliner i udvælgelsesprocessen er disciplinen "run-swim-run".
Kystlivredderjobbet i Californien (Beach Lifeguard) er langt mere specialiseret og byder på bedre muligheder for avancement Karrierestigen inkluderer bl.a. følgende titler:
Ansøgere, som er interesserede i jobbet som californisk kystlivredder
(Beach Lifeguard) bør måske kontakte
the California Surf Lifesaving Association
og bede om en kopi af the Recurrent
Lifeguard Exam Survey, som er en liste med informationer om
badestrandenes kystlivredningsorganisationer og disses kravspecifikationer.
De, der overvejer at blive State Lifeguard under parkforvaltningerne (park districts) bør kontakte
the California Department of Parks and Recreation.
California Department of Parks and Recreation
Personnel Office
1416 9th Street
Sacramento, CA 95814
(916) 653-6995
State of California, Employment Development Department, Labor Market Information Division, Information Services Group, (916) 262-2162.
**
![]() |
KYSTLIVREDDER-FLAG: Læs hvad grønt, gult og rødt flag i livreddertårnet betyder.
Foto: Livredning.DK |